IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

mandag, oktober 31, 2005

Gennemgående temaer på New Media Days 05 - men ikke så meget new media!

Den 27.-28. oktober blev der for første gang afholdt New Media Days, og det blev en konference på godt og ondt. Tager man konferencens navn i betragtning levede den ikke særligt godt op til hvad den lovede, for stort set samtlige medier, som blev præsenteret har været på markedet i en længere periode og kan derfor ikke længere betragtes som nye. F.eks. har blog-fænomenet nu eksisteret i flere år, men havde på New Media Days sin helt egen seance.

Konferencens gennemgående tema blev ikke overraskende, at medierne fremover må indstille sig på at være til stede for brugerne når brugerne ønsker det...altså den on-demand tankegang, som har været fremme et godt stykke tid. Endvidere kunne stort set alle mediehuse enes om, at det i fremtiden bliver vigtigt at have godt content, men at mediehusene må indstille sig på at gøre op med gamle platforme. Med andre ord, så får mediekonvergensen, som alle snakker om afgørende betydning for hvordan mediebilledet ser ud. Overordnet var budskabet, at spillerne på markedet vil bestå, men at de vil komme til at agere på nye og andre platforme.

Som beskæftiget indenfor reklamebranchen manglede New Media Days helt klart en vinkel på hvordan man som annoncør kan drage nytte af alle de nye medier. Det håber vi på arrangørerne inkluderer næste år.

Læs om konferencen på www.newmediadays.dk

Af: Christian Strand