IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, maj 14, 2008

Hvor meget ser internetbrugerne egentlig?

I februar foretog 4 forskere (Weinreich, Obendorf, Herder & Mayer) fra University of Hamburg et empirisk studie af internetbrugernes adfærd når de besøger diverse hjemmesider. Den anvendte metode var eyetracking, hvilket gav forskerne muligheden for at komme meget tæt på virkeligheden. Det kom der nogle utrolig spændende learnings ud af, som vi vurderer har en del relevans for annoncører og især for måden et website optimalt bør bygges op på.

I vores øjne er studiets nøgleobservationer:

- I gennemsnit har brugerne tid til at læse max. 28% af et websites ord...men læser oftest kun 20%
- 17% af alle sidevisninger varede mindre end 4 sekunder...og 4% mere end 10 minutter
- Brugerne læser kun omkring 10% af "Terms and Conditions" inden de accepterer dem
- Jo mere information der er på en side desto længere tid bruger brugerne der også (4,4 sekunder ekstra pr. 100 ord efter de første 25 sekunder er overstået)
- På sider med under 111 ord læser brugerne ca. halvdelen af teksten
- Hurtig scanning af tekst er meget normal ageren

Og hvad betyder så det?

En central pointe at holde fast i er antallet af ord som reelt læses af brugerne. Selvom det for mange brandede websites er vigtigt at tilbyde en masse content, så er det nu også bevist at det er vigtigt at begrænse antallet af ord per side. Deruodver ser det også ud til at det er vigtigt at have fokus på at opdatere content med høj frekvens.

Studiet viser også hvor udbredt "tekst scanning" egentlig er. Dette understreger vigtigheden i at bruge opmærksomhedsskabende fonte til vigtige ord eller billeder på et website og er noget annoncører og bureauer nemt kan justere på deres sites.

Sidst men ikke mindst så har studiet vist at brugerne typisk bruger 25 sekunder på at forstå en sides layout, content og features...det er altså det tidsrum man maksimalt har til at overbevise en bruger om at det besøgte site er let at navigere på og indeholder det brugeren var på jagt efter. Tydelig og gennemskuelig kommunikation er altså centralt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

onsdag, april 23, 2008

Kvinderne overtager computerspillene...og det giver annoncemuligheder

The Sims...pioneren indenfor virtuelle verdener har netop nået den magiske barriere og solgt for over 100 mio. USD. Spillet sælges i 60 lande, er versioneret til 22 forskellige sprog og har et online community som månedligt samler 4,2 mio. unikke personer. Det er i sig selv ikke spændende for der findes masser af online spil med tilsvarende høje besøgstal. Hvad der til gengæld er spændende er at 60% af The Sims spillere er kvinder!

The Sims er nok det tydeligste bevis i det skift der pt. sker indenfor gaming...nemlig at flere og flere kvinder spiller. Indtil nu har det kun givet mening at bruge spil som annoncekanal hvis målgruppen var drenge eller yngre mænd, men nu er der efterhånden også ved at være muligheder hvis målgruppen er kvinder. Det har bla. H&M indset og har indgået et partnerskab med The Sims, sådan at man kan iklæde sine virtuelle figurer tøj fra den svenske tøjkæde og også i spillet besøge H&M butikker.

Traileren nedenfor illustrerer på fantastisk vis hvordan det tager sig ud!



Der er masser af oplagte muligheder for at lave reklame ifa. indhold til spil som The Sims...og nu kan man også få fat i kvinderne!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, april 04, 2008

Sofia's Diary...en kæmpe internet soap opera succes

Siden lanceringen i midten af marts har mere end 5 mio. "seere" logget på det sociale netværk site Bebo for at følge den nye interaktive soap "Sofia's Diary". Bare den første episode fik 1.3 mio. seere indenfor de første 4 dage.

Sofia's Diary er produceret benhårdt til at appellere til målgruppen P12-29, og omhandler den 17-årige Sofia Taylor og hendes nye liv i London. Det ser ud til at være et rigtigt match. Som sådan er Sofia's Diary næsten en kommerciel version af forrige års store Youtube-hit LonelyGirl15, og flere annoncører er også allerede sprunget på ifa. product placement (bla. Unilever's deodorant brand Sure Girl og Church & Dwight UK's tandblegningsbrand Pearl Drops Instant White).

Udover at følge historien, så kan seerne også interagere ved at poste comments og - her bliver det rigtig interessant -ved at påvirke handlingsforløbet! Hver uge skal seerne nemlig bestemme hvilken beslutning Sofia skal tage ifht. en vigtig beslutning i hendes liv...hvilket så påvirker næste uges episode.

Det her er fremtidens TV...internet-"transmitteret", on demand og interaktivt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,

torsdag, marts 27, 2008

Bevist sammenhæng mellem søgemaskineaktivitet og TV-annoncering

Hvad vi har formodet i mange år er nu bevist. Gennem det sidste års tid har vi i vores search afdeling arbejdet med at analysere sammenhængen mellem søgemaskineaktivitet og TV-annoncering...og indenfor stort set alle de brancher vi har kigget på, er der direkte positiv sammenhæng. Graden af sammenhæng afhænger af mange forskellige faktorer - f.eks. brand- og produktkendskab ved kampagnestart, branche, produktet, målgruppen osv.


Nedenfor ses et af vores studier dækkende over en produktlancering. Følgende 4 pointer er meget tydelige:


1. Produktintroduktionen på TV bevirker at søgninger i søgemaskinerne og besøgende (klik) fra søgemaskiner stiger fra et punkt nær nul

2. Første større TV-burst resulterer i markant og øjeblikkelig stigning i antallet af søgninger og besøgende på hjemmesiden fra søgemaskinerne

3. Andet TV-burst giver en tilsvarende aktivitet i og fra søgemaskinerne

4. Efter TV-kampagnens afslutning forbliver aktiviteten i søgemaskinerne på et konstant højt niveau langt over udgangspunktet














Moralen er helt tydelig. Selvom du som annoncør sværger til TV, så er du nødt til at tænke søgemaskine og online ind i din mediastrategi. Hvad enten du vil det eller ej, så skaber din TV-annoncering aktivitet i søgemaskinerne - aktivitet fra folk der gerne vil vide mere om det der fangede deres opmærksomhed på TV og aktivitet fra folk dermed har et konkret behov og interesse for dit produkt. Samler du dem ikke op i søgemaskinerne, så gør dine konkurrenter det!


Her i Q1 2008 ser TV ud til at have sin berettigelse som annoncemedia lidt endnu (-:


Af: Christian Strand og Jesper Nyboe Johansen

Etiketter: , , , ,

fredag, februar 29, 2008

IUM Interactive vinder 4 ud af 8 priser til DIA08

For andet år i streg løb IUM Interactive med halvdelen af priserne ved Danish Internet Award (DIA08) - Bannerprisen (Sprite Zero), Synergiprisen (Sprite Zero), Jobkampagneprisen (Citymail) og Årets Internet Award (Sprite Zero). Ligesom sidste år blev vi det suverænt mest præmierede bureau og da niveauet generelt har været højt i år er vi naturligvis utrolig stolte over at kunne fastholde vores position som det førende interaktive bureau i Danmark. Det forpligter og det vil vi arbejde videre med.

Prisregnen er et udtryk for at vi gennem de sidste 2 år har arbejdet intenst med kreativitet og nye idéer - selvfølgelig stadig med udgangspunkt i effekt og ROI. Især med Sprites "No Sugar No Bulls**t" kampagne, er prisregnen ligeledes et resultat af at vi har blandet os i den kreative proces og bygget kampagnen op omkring de elementer vi som mediabureau ved fungerer rent effektmæssigt.

Se filmsekvens fra hovedprisens uddeling her.

Vinderne af de 8 priser blev:

Årets internet Award
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Bannerprisen
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Kampagnesiteprisen
DR - Medielicens
Kunde: DR
Kreativt bureau: Propaganda/Vertic Portals
Mediabureau: OMD

Synergiprisen
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Jobkampagneprisen
Blivcityman.nu
Annoncør City Mail
Kreativt bureau: Hjaltelin, Stahl og Electric
Mediabureau: Initiative Universal Media

Effektpris Søgeord
Wupti – Wupti SEM
Annoncør: Wupti
Kreativt Bureau: Addvisors GmbH
Mediabureau: Starcom

Effektpris medievalg
DFDS Seaways – Julekalender 07
Annoncør: DFDS
Kreativt Bureau: ADNUVO°
Mediabureau: OMD

Publikumsprisen
Major Records
Annoncør: Zeitgeist
Kreativt bureau: Zupa og Zeitgeist

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

mandag, februar 25, 2008

Guerilla markedsføring af pizza

BBDO i Prag har lavet et sjovt lille guerilla marketing stunt for deres kunde Coloseum Pizza. En række falske pizzabude blev sendt rundt på udvalgte restauranter i Prag med pizzaer som nogen på restauranten tilsyneladende havde bestilt. Coloseums brand og pizzatyper blev råbt ud over hele restauranten og både gæsterne og personalet blev inddraget. Se et klip fra eventen nedenfor



Er guerilla marketing for alle? Bestemt ikke, men er du upcoming brand og har du ikke et image at beskytte, så kan det være en effektiv måde at positionere sig på.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

mandag, februar 18, 2008

Digital soveværelsesindretning

Svenske Ikea har før været first movers når det galdt at bruge digitale og interaktive virkemidler i deres kommunikation. Prøv f.eks. at tage en snak med deres virtuelle kunderådgiver Anna (klik her) som med forholdsvis stor succesrate kan afkode dine spørgsmål og komme med et intelligent svar. Det er rigtig godt tænkt, appellerer til målgruppen og sparer sandsynligvis deres call center for en hel del opkald.

På samme måde er Ikeas reklamekampagner på nettet også ofte nytænkende og spiller på alle interaktive tangenter. Den nyeste som kører i USA kan du ser her. Kampagnen fortæller historien om 4 forskellige menneskers travle hverdag og viser så hvordan de slapper af i deres Ikea soveværelser. Seancerne i soveværelserne er optaget i super slow motion og meget høj billedkvalitet. Som besøgende kan du så vælge vinkel og du kan selvfølgelig ved mouse over se navn og pris på de forskellige Ikea soverværelses produkter...når du klikker på dem ryger du over på den præcise produktside på Ikea.com.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

torsdag, januar 31, 2008

DIA 08: Temperaturen på den danske internetbranche

I starten af ugen offentliggjorde folkene bag Danish Internet Award (DIA) listen over de kampagner, som juryen er blevet enige om repræsenterer cremen af dansk internet annoncering i 2007. Og hvordan står det så til?

Nu var jeg selv en del af juryen og har derfor kigget 170+ indsendte kampagner igennem, ratet dem, sammenlignet dem og så vendt tommelfingeren op eller ned - og derfor vil jeg også mene at jeg er i stand til at vurdere det generelle niveau.

Er der håb for branchen? Det synes jeg i allerhøjeste grad, for mængden af gode kampagner er vokset år for år og jeg synes i høj grad at de kampagner, der er på listen over de nominerede (med ganske få undtagelser) også fortjener det. De er i den grad kreative, de involverer i den grad brugerne og de udnytter i den grad til fulde de teknologiske muligheder uden at lade teknologien tage over. Flere og flere annoncører kaster sig ud i nye kommunikationsløsninger, og tilsyneladende evner flere og flere bureauer også at tænke ud af boksen når det drejer sig om de interaktive medier.

Når det er sagt, så synes jeg dog stadig at der var en lidt for stor mængde af de indsendte kampagner som i DIA-sammenhæng var ligegyldige - det var gammel medicin på gamle flasker! De har måske fungeret ok for annoncøren, men ifht. at være nyskabende, kreative, udnytte alle de nye web 2.0 muligheder, udnytte teknologien, spille med på brugernes præmisser osv. så det ikke godt ud. En stor gruppe annoncører kunne efter min mening have fået så meget mere ud af det, hvis de havde haft rådgivere og bureauer der turde - og kunne - udfordre dem lidt istedetfor bare at køre videre med den gamle håndkøbsmedicin. Så kunne de måske have fået et resultat som var fantastisk istedetfor bare ok.

Udenlandske kreative orakler vil sikkert igen i år - ligesom juryformand Matias Palm fra Farfar gjorde sidste år - mene at niveauet er lavere end f.eks. i Sverige og at løsningerne ikke er ambitiøse nok. Her er vi dog nødt til at forholde os til at Danmark ER og bliver et lille land og at vi produktionsmæssigt sjældent har de samme store budgetter som i udlandet og sjældent kan nå de samme economies of scale som i de store lande. Men en lille idé kan sagtens være en god idé i Danmark, og det synes jeg der har været rigtig mange eksempler på i år. På idé-niveau mener jeg derfor bestemt at vi kan måle os med udlandet.

De nominerede kampagner kan du se på www.dia08.dk og samme sted kan du de næste uger afgive din stemme og være med til at bestemme hvem der skal have publikumsprisen. På DIA-sitet ligger også case-beskrivelser af alle de indstillede kampagner, så derfor kan du også selv danne dig et overblik over hvordan det står til. Vi hører gerne DIN mening her på bloggen.

Af: Christian Strand

Etiketter:

mandag, januar 28, 2008

IUM Interactive har 15 ud af 39 nomineringer til DIA 08...

Så er nomineringerne til årets Danish Internet Award kommet ud og vi er utrolig stolte over at have 15 ud af 39 nominerede kampagner. Vi ser med spænding frem til prisuddelingen d. 28. februar. De nominerede kampagner er (Kampagnenavn/annoncør/kreativt bureau/mediabureau):

Bannerprisen
- Fox /Volkswagen / Tribal DDB / Mediacom
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Blivcityman.nu / Citymail / Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / Initiative Universal Media
- Relancering af Berlingske.dk / Berlingske Tidende / ADNUVO° / n/a
- Coca-Cola Zero Life as it should be / The Coca-Cola Company / Wunderman / Initiative Universal Media
- VenstreTV / Venstre / Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / MEC Interaction

Kampagnesiteprisen
- Blivcityman.nu / Citymail/ Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / Initiative Universal Media
- Medielicens / Danmarks Radio/ Propaganda+VerticPortals/ OMD
- Der er så meget kvinder ikke forstår / Danske Spil/ Atmosphere Copenhagen A/S/ n/a
- Canon Eos400D / Canon / Mediacatalyst / Mediaedge:cia
- Lanceringen af Nationen! / Ekstra Bladet / Robert Boisen & Like-minded / Phd
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media

Synergiprisen
- Lanceringen af nationen! / Ekstra Bladet / Robert Boisen & Like-minded / Phd
- Oddset Live / Danske Spil / Atmosphere Copenhagen A/S/ OMD
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Maltesers / MARS Danmark A/S / Atmosphere Copenhagen og BBDO / n/a
- Eurocard Business is Looking Good / Eurocard(SEB Kort) / SWE Reklambyrå / MEC Interaction
- Danmarks Bedste Gamer 2007 / TDC Fastnet Norden / ScanDesigns / MediaCom

Effektprisen (mediavalg)
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media
- DFDS Seaways Julekalender 07 / DFDS Seaways / ADNUVO° / OMD
- Messenger Playground / MSN Microsoft / Plant / Initiative Universal Media
- Miracle Whip - "Fyr den fede" / Kraft Foods / Halbye Kaag / Starcom
- VenstreTV – Folketingsvalg07 / Venstre / Hjaltelin, Stahl og Electric / MEC Interaction

Effektprisen (søgeord)
- SkandiaBanken Søgeord / SkandiaBanken / IUM Nordic Search / Initiative Universal Media
- Wupti.com / Wupti.com / Starcom / Starcom
- BilZonen søgeord / BilZonen / n/a / iProspect
- Cimber Air søgeord / Cimber Air / Advertising.com / Advertising.com

Jobkampagneprisen
- Blivcityman.nu / Citymail / Hjaltelin, Stahl og Electric / Initiative Universal Media
- Elev Rekruttering 2007-8 / Nordea / Frankly Web / PHD Copenhagen
- S-tog Lokofører / DSB S-tog /Bates Y&R / OMD
- Real Estate Finance - IT Rekruttering / Danske Bank / Zupa / Mediacom
- IT Rekruttering / Nykredit Kommunikation & Koncernudvikling og –IT / WDP & NetPeople / Mediaedge:cia

Årets Internet Award
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media
- Messenger Playground / MSN Microsoft / Plant / Initiative Universal Media
- Miracle Whip - "Fyr den fede" / Kraft Foods / Halbye Kaag / Starcom
- Blivcityman.nu / Citymail / Electric / Initiative Universal Media
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- FOX / Volkswagen / Tribal DDB / Mediacom

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, januar 18, 2008

Jeg ville være meget bange...

Ugens store historie er Freeways køb af Nyhedsavisen og især hvad det betyder for de etablerede dagbladsmedier, og der er i mine øjne ingen tvivl om at de skal være bange...meget bange! I forvejen er det helt ufatteligt at de har ladet Freeway bevæge sig under radaren indtil nu, for Freeway står idag i en situation hvor de har fat i 1,1 mio. danskere på tværs af alle deres medier...1,1 mio. danskere som de har formået at fastholde på egne medier ved konstant at tilbyde dem noget nyt når de skifter alder og interresser, og 1,1 mio. danskere som de via login har fuld brugerstatistik på! Freeway har formået at migrere deres brugere fra Arto til DKBN til Dating osv...og kan de migrere bare nogen af disse videre over på Nyhedsavisen så BØR de etablerede dagbladsmedier føle sig pressede. Ja, selvfølgelig er der langt op til Ekstrabladets 1,3 brugere men der er f.eks. ikke langt op til Berlingskes ca. 500.000!

At Freeway er på vej ind på content-siden er ikke noget nyt, for tidligere på året var det IT-mediet Newz.dk der blev opkøbt...og det er idag næsten ligeså stort som den ellers traditionelle markedsleder Computerworld.dk. Bliver Nyhedsavisen det sidste content-opkøb? Jeg tror det ikke.

Men lad mig høre hvad du tror...og lad mig især høre hvad du tror, hvis du repræsenterer et af de berørte dagbladsmedier.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

mandag, januar 14, 2008

Træk bukserne helt ned FDIM...

Vi har store store forventninger til Gemius målesystemet, som allerede nu helt klart har været med til at løfte internettet som mediagruppe, og som med nogle små justeringer ser ud til at blive endnu mere brugbart fremover.

Især bliver det værdifuldt når vi får adgang til data for alle ikke-FDIM sites (Foreningen af Danske Internetmedier)...det er noget markedet har skreget på lige siden Nielsen Netratings lukkede ned, og det vil give fuldstændig lige og fair konkurrence. Forventningen er at det kommer til at ske senest Q2 2008.

Det sidste vi mangler er så at FDIM-sitene trækker bukserne helt ned og giver adgang til data ned på kanalniveau, så vi kan forfine vores planlægning endnu mere. Det har i mange år fejlagtigt været opfattet som et konkurrenceparameter blandt internetmedierne bare at kunne vise de højeste brugertal og største reach. Bla. det har resulteret i at stort set ingen har ville afsløre hvor meget trafik man har på en eller anden nichekanal.

Det mener vi er fuldstændig mangel på forståelse af egne styrker og mediets instrumentalitet i øvrigt. Internettets styrke er netop at vi kan ramme præcist i en målgruppe og ikke er begrænset af brede målgruppebegreber som f.eks. på tv. Selvfølgelig er reach også interessant, men den kan ligeså godt komme fra niche-områder på mange forskellige medier uden dobbeltdækning...altså den long-tail tankegang som vi også kender og i den grad benytter os af når vi bruger søgemaskinerne som media.

Ingen brok uden ros (?), og her vil vi gerne fremhæve bla. TV 2, DBA og Ekstrabladet, som allerede da vi havde Netbehaviour som målesystem så vigtigheden i at publicere data om deres nichekanaler...det tror vi klart er kommet dem til gode og det er et skridt som de andre FDIM-medlemmer godt kunne lære noget af.

Træk så de bukser ned!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

onsdag, januar 02, 2008

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: "Fremtidens mobile platforme" og "Sociale medier og brugergenereret indhold"

Tirsdag den 15. januar holder vi seminar om fremtidens mobile platforme. Hvor er mobiltelefonen på vej hen, hvad er muligt og hvad bliver de helt nye digitale forretningsmodeller? Morten Hother, underdirektør i TDC Mobile Nordic Division og Jan Damsgaard, professor i e-business på CBS, tager et kig på branchen, og IUM præsenterer den seneste analyse af forbrugernes adfærd på området. Hør blandt andet om mobile reklamer, kommercielle tags og mobiltelefonen som betalingsmiddel.

Tirsdag den 12. februar holder vi seminar om sociale medier og brugergenereret indhold. Hør hvordan de interaktive medier kan bringe dig tættere på dine kunder og give dig en uvurderlig indsigt. Se hvordan de sociale medier kan bruges til intelligent markedsføring, og lær om forskellen på danske og udenlandske forbrugere i en ny undersøgelse fra IUM. Oplæggene holdes af Morten Wagner, marketingchef og medejer af Freeway Media og Hans Henrik Heming, partner i Connecta samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Strategy Director for IUM.

Arrangementerne varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmelding her efter først til mølle princippet!

Etiketter: , , , , , , ,

10 interaktive fremtidstrends: 10. Gadgets

Vores sidste bud på én af de interaktive fremtidstendenser, der skal holdes øje med går på udbredelsen af gadgets (i.e. små programmer).

Som fænomen har gadgets eksisteret et stykke tid på de foreskellige medieaggregatorer som f.eks. Live.com og Google ID. Nu gør sammensmeltningen af internettet og de programmer, der lægger på folks computere og desktops, at vi også snart kan forvente at se gadget'nes indtog i de programmer vi ikke nødvendigvis forbinder med internettet.

Allerede nu kan man med bla. Ajax-teknologien finde små gadgets, der kan lægges ud direkte på folks desktops, og Microsofts nye Vista styresystem er rent faktisk forberedt til at udnytte netop dette...og har også en række gadgets forinstalleret. Det er slet ikke usandsynligt at der snart kommer plug-ins til de gængse software programmer og at en lang række af disse vil være annoncørskabte.

Tendensen ses også allerede nu på community'et Facebook, hvor den mest effektive annoncering har form af små programmer man kan kan downloade til sin profil.

Som med al anden annoncering skal gadgets dog give værdi til brugerne og ikke forstyrre...ellers bliver de valgt fra.

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, december 28, 2007

Local business ads på Google.dk skader relevansen

Google har for nylig tilføjet local business ads, eller lokale forretningsresultater på dansk, i deres organiske indeks. De nedenstående screendumps viser hvorledes local business ads indgår i søgeresultaterne på Google.dk. Det grafiske element gør søgeresultaterne langt mere visuelt interessante, og fanger hurtigt brugernes opmærksomhed.





De lokale forretningsresultater er et forfriskende pust i søgeresultaterne, de har bare et væsentligt problem, de er ikke særlig relevante. Ovenstående eksempel fra Google.dk viser en søgning efter "frisør københavn". I de lokale forretningsresultater bliver vi præsenteret for 2 relevante frisører men også Frederiksberg Hospital, et resultat der er fuldstændig irrelevant ifm. søgningen efter "frisør københavn".









Det andet eksempel er en søgning efter "Aalborg København". Hvor brugeren typisk søger efter transport muligheder mellem Aalborg og København. Resultaterne i de lokale forretningsresultater, viser virksomheder i København hvor Aalborg indgår i firmanavnet. De to eksempler viser at de lokale forretningsresultater endnu ikke viser samme relevante resultater som vi finder i både det organiske og betalte indeks.



Konklusionen er at de lokale forretningsresultater endnu ikke har en kvalitet der bidrager positivt til søgeresultaternes kvalitet, da den manglende relevans skader brugeroplevelsen markant. Søgemaskinernes forretningsgrundlag er at levere relevante søgeresultater, hvilket de lokale forretningsresultater bestemt ikke bidrager med, tværtimod. Når det er sagt, vil de lokale forretningsresultater når de bliver lige så relevante som de organiske søgeresultater bidrage positivt til brugernes oplevelse af søgemaskinen.

Af: Andreas Backe

Etiketter: , , ,

fredag, november 23, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 9. Internetbaseret TV

Internetbaseret TV (IP TV) er allerede eksploderet på nettet, men det udvikler sig konstant og det er helt tydeligt at det ikke er i nærheden af at have peaket endnu. Stort set alle store online mediaopkøb og startups i 2007 har være relateret til IP TV...Google købte Youtube, MSN har over det meste af verden lanceret pendenten Soapbox og Skype-drengene Janus Friis og Niklas Zennstrom har under enorm mediabevågenhed startet Joost...og Joost kastede så hurtigt konkurrenterne Vuze, Zattoo, Babelgum m.m. af sig.





Også herhjemme har der været gang i den. Stort set alle mediehuse har i løbet af 2007 kastet sig ud i IP TV projekter, sådan at websites som f.eks. Comon, Børsen, Gamereactor og Ekstrabladet (for bare at nævne nogle stykker) har lanceret deres egne TV-programflader som en del af deres webcontent. Derudover har de traditionelle TV-stationer som DR og TV 2 også forsøgt sig med at ligge deres programmer ud som IP TV - og DR har med deres DR Update taget skridtet fuldt ud og lavet en IP TV kanal med specielt produceret indhold. Grænsen mellem on- og offline medier udviskes, og det samme sker for grænserne mellem hvad f.eks. en TV-station og et bladhus laver! Mediehusene bliver i stigende grad platformuafhængige, og især TV-stationerne synes at komme under pres fra mange nye kanter.
Med disse tendenser i øje virker planerne om det kommende digitale sendenet også helt omsonse og som noget af en fejlinvestering...TV er på vej på nettet! Ligeledes risikerer den udpegede gatekeeper, at stå med en rolle som i værste (eller bedste fald) ingen værdi har.

Et er sikkert. Om 10 år vil Internetbaseret TV være radikalt anderledes end det vi forbinder det med idag. Der vil være langt højere billedkvalitet, bedre streaming-teknologier, personalisering, indholdsdeling, indbyggede communities og meget. De traditionelle TV-stationer har umiddelbart mest at miste, men hvem kommer til at sætte agendaen i fremtiden?
Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

fredag, november 16, 2007

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: Søgemaskinemarkedsføring og IP TV

Selv om man sidder forrest i bussen, kan det være svært at få det hele med. Så kom til vores 2 gratis seminarer og bliv opdateret.


Torsdag den 29. november
...holder vi seminar om søgemaskinemarkedsføring og de mange muligheder, som nettets søgemaskiner giver for markedsføring. Programmet der byder på oplæg af Peter Friis, Country Manager for Google og Andreas Backe, Nordic Search Director fra IUM omhandler søgemarkedet som sådan samt en gennemgang af hvordan man opnår succes på søgemaskinerne, otte trin til succesfuld søgemaskinemarkedsføring – og hvad kommer der
til at ske på området i fremtiden.


Torsdag den 13. december
...holder vi seminar om IP TV. Programmet omfatter resultaterne af en stor IUM-undersøgelse,
der afdækker den danske befolknings brug af IP TV. Hvordan ser fremtidens TV-platforme ud, hvad er de første kommercielle erfaringer, og hvad er mediets potentiale? Indlæggene holdes af
Gregers Wedell-Wedellsborg, Direktør for TV 2 Interaktivt Indhold samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Interactive Project Manager for IUM.

Begge arrangementer varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmeld til på http://www.iumseminar.dk/
















Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,

torsdag, november 15, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 8. Website bliver webservices

I mange lande er vi efterhånden ved at være oppe på en internetpenetration der er så høj, at de fleste sites kun kan gøre sig forhåbninger om at vækste deres trafik hvis de går på hugst hos deres konkurrenter eller skaber et merforbrug blandt de folk der allerede er på nettet.

Konkurrencen om brugerne er intensiv, og bla. derfor tænker flere og flere sites i hvad de kan gøre for at binde brugerne tættere til sig...og det centrale er at give brugerne mere værdi...og her kommerer transformationen til webservices ind i billedet. Brugerne ønsker personligt indhold og de ønsker en grund til at besøge ét site ifht. et andet.

Skiftet er allerede i gang på mange af de communities der i øjeblikket dominerer nettet, og som eksempel kan skæves til øjeblikkets helst store vinder - både globalt og i Danmark - Facebook. Facebook er på mange måder et community som så mange andre, men alligevel er Facebook markant anderledes. Én af de centrale drivere er nemlig de mange gadgets/applikationer man som bruger kan installere på sin profil og dermed skabe værdi.

Det er for os klart at vinderne i fremtidens mediabillede bliver de udbydere der kan give brugerne noget mere end bare content...nemlig decideret brugbart content!

Ser du samme skift og har du andre eksempler fra ud- og indland?

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

torsdag, november 08, 2007

Danmarks førende mediabureau indenfor interaktive medier søger 2 trainees

Vores afdeling for interaktive medier, IUM Interactive, søger med start snarest 2 Interactive Trainees.

Om jobbet
Som Interactive Trainee vil du blive koblet på et team af erfarne plannere, som du vil assistere med diverse opgaver og som vil stå for din oplæring og introduktion til virksomheden.

Dine primære opgaver består i at implementere banner kampagner og være med til at rapportere og evaluere kampagneeffekten. Endvidere vil der være en del ad hoc opgaver, som f.eks. kunne være at hjælpe med at lave præsentationer og indsamle markedsdata til vores internationale kontorer.

Du vil have meget kontakt til online medierne og vil lynhurtigt opbygge et stort netværk.

Jobbet er 20 timer ugentligt – men vi er fleksible i eksamensperioder, ligesom vi forventer du er fleksibel i højbelastningsperioder.

Din profil
Vi forventer at du er en person med teoretisk og måske praktisk baggrund indenfor marketing. Har du erfaring i håndtering af kunder er det absolut en fordel. Du brænder for internettet og andre interaktive medier, og er derudover analysestærk.

Det er vigtigt for os at du som person er omhyggelig og struktureret, og at du sætter en ære i at overholde deadlines. Derudover trives du i et travlt og ungt miljø og kan lide at have mange bolde i luften på samme tid. Det er et krav, at du har let til grin, er åben og sætter pris på en uformel omgangstone og virksomhedskultur.

Vi kan tilbyde
Et job i en højt internt prioriteret afdeling på et marked i kraftig vækst og under kontinuerlig udvikling. Du vil hurtigt få et stort netværk og efter endt uddannelse tager vi en snak om et eventuelt videre ansættelsesforløb. Vi lærer dig op i de forskellige tilgængelige kampagneplanlægningsværktøjer, og du vil endvidere kunne suge til dig fra nogle af branchens mest erfarne og kreative folk indenfor interaktiv markedsføring.

Din ansøgning
Lyder ovenstående som dit drømmejob, så vil vi gerne høre fra dig snarest. Send venligst en skriftlig ansøgning mærket ”Interactive Junior Planner” og vedlæg CV og eksamensbevis. Ansøgningen sendes pr. mail til cst@ium.dk (mærket ”Interactive Trainee ansøgning + dit eget navn” i mailoverskriften). Angiv endvidere hvor du har set stillingsopslaget.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Group Interactive Director,Christian Strand på telefon 33 69 49 00.

Om os
IUM er et af verdens stærkeste mediabureaunetværk. IUM Interactive Danmark har netop for andet år i træk vundet prisen for bedste interaktive case i IUM worldwide.

I forhold til vores samlede stab har vi Danmarks største interaktive afdeling og dermed også det største fokus på nye interaktive medier. Derfor har vi også markedets kraftigste vækst.

Vi er pt. 62 ansatte på kontoret i København og du får 12 dedikerede kollegaer i IUM Interactive.

Vores arbejdsmiljø er frit og uformelt.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

Danmarks førende mediabureau indenfor interaktive medier søger Interactive Junior Planner

Danmarks førende mediabureau indenfor interaktive medier søger Interactive junior planner
Vores afdeling for interaktive medier, IUM Interactive, søger med start snarest en Interactive Junior Planner.

Om jobbet
Som Interactive Junior Planner vil du blive koblet på en erfaren planner, som du vil assistere med diverse opgaver og som vil stå for din oplæring.
Når vi vurderer du er parat, vil du få din egen mindre kundeportefølje, som du vil komme til at rådgive og have ansvaret for. Rådgivningen drejer sig naturligvis om kundernes brug af interaktive medier. Du udarbejder medieplaner, som du siden forhandler/køber ind og implementerer. Efter endt kampagneaktivitet evaluerer du og rapporterer enten skriftligt eller ved en præsentation til kunden.

Din profil
Vi forventer at du er en person med teoretisk og måske praktisk baggrund indenfor marketing. Har du erfaring i håndtering af kunder er det absolut en fordel. Du brænder for internettet og andre digitale medier, og er derudover analysestærk.

Det er vigtigt for os at du som person er omhyggelig og struktureret, og at du sætter en ære i at overholde deadlines. Derudover trives du i et travlt og ungt miljø og kan lide at have mange bolde i luften på samme tid. Det er et krav, at du har let til grin, er åben, har drive og sætter pris på en uformel omgangstone og virksomhedskultur.

Vi kan tilbyde
Et job i en højt internt prioriteret afdeling på et marked i kraftig vækst og under kontinuerlig udvikling. Du vil relativt hurtigt få et stort kundeansvar og vil endvidere have rig mulighed for at specialisere dig og blive IUM’s ledende figur indenfor et specielt interaktivt felt. Vi lærer dig op i de forskellige tilgængelige kampagneplanlægningsværktøjer, og du vil endvidere kunne suge til dig fra nogle af branchens mest erfarne folk indenfor interaktiv markedsføring.

Din ansøgning
Lyder ovenstående som dit drømmejob, så vil vi gerne høre fra dig snarest. Send venligst en skriftlig ansøgning mærket ”Interactive Junior Planner” og vedlæg CV og eksamensbevis. Ansøgningen sendes pr. mail til cst@ium.dk (mærket ”Interactive Junior Planner ansøgning + dit eget navn” i mailoverskriften). Angiv endvidere hvor du har set stillingsopslaget.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Group Interactive Director,Christian Strand, på telefon 33 69 49 00.

Om os
IUM er et af verdens stærkeste mediabureaunetværk. IUM Interactive Danmark har netop for andet år i træk vundet prisen for bedste interaktive case i IUM worldwide.

I forhold til vores samlede stab har vi Danmarks største interaktive afdeling og dermed også det største fokus på nye interaktive medier. Derfor har vi også markedets kraftigste vækst.

Vi er pt. 62 ansatte på kontoret i København og du får 12 dedikerede kollegaer i IUM Interactive.

Vores arbejdsmiljø er frit og uformelt.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

tirsdag, oktober 30, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 7. Det semantiske web

Det semantiske web er egentlig en gammel idé fra Internettets opfinder Tim Berners-Lee om at hele Internettet kan gøres mere intelligent og måske mere intuitivt ifht. at opfylde brugernes behov. Berners-Lee betragtning går ud på at selvom søgemaskiner f.eks. er i stand til at indeksere det meste af Internettets content, så har de stort set ingen mulighed og evne til at finde de sider som brugerne virkelig har ønsker. Det vil det semantiske web vende om på og en lang række services vil opstå som intelligent kan finde frem til hvad brugerne rent faktisk vil have og hvad f.eks. tankerne bag en søgning på Google er.










Så hvornår kan vi se frem til det semantiske web? En stor del af byggestenene er faktisk allerede på plads, men der går nok stadig nogle år inden det bliver udbredt. Hakia og Powerset er dog eksempler på semantiske søgemaskiner, som er i beta-versioner og som faktisk fungerer ret godt allerede i dag. På dette link kan du se et eksempel på hvordan Hakias søgeresultater på spørgsmålet "Did intelligent life come to earth from space?" ser ud i forhold til søgeresultatern på samme spørgsmål i Google.

Vi tror på det semantiske web!

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,