IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, maj 29, 2008

Sexy Subaru...sælger sex altid?

Halvnøgne meget store mænd. Tjek. Sæbe, svampe og bilvask. Tjek. Japanske Subaru har vendt det hele på hovedet ved lanceringen af den nye Subaru Forester. DDB Toronto satte en gruppe sumo brydere i stævne ved en bilvask og lavede en ikke særlig sexet version af et koncept der ellers er gennemtæsket...optaget i slow motion og tilsat et fedt soundtrack fra Electric Six holder det dog 100%. Se nedenfor og døm selv...



Sælger sex uanset køn, sexuel overbevisning, kropsbygning og nationalitet? DDB Toronto mener vist det gør og tager lidt pis på det hele.

Tjek også det fede kampagne site SexySubaru hvor du kan prøve at være fotograf til "2008 Subaru Forester Sexy Photo Shoot".

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

fredag, maj 23, 2008

Twittermethis...et fantastisk marketing eksperiment

Vi synes Twittermethis, bloggeren Jim Kukral's eksperiment på Twitter er helt fantastisk. Kukral ville undersøge hvor effektivt han kunne bruge Twitter som et marketingværktøj, ved at give 5$ til den første person der svarer på det spørgsmål han poster dagligt på sin Twitter-side. Og resultaterne taler for sig selv. Efter blot 2 uger havde Kukral lidt mere end 300 fans som dagligt fulgte med i hans posts.

Eksperimentet er spændende fordi det viser hvor vigtig online marketing er idag. Flere og flere mennesker bruger nettet med høj frekvens og mange af dem besøger deres favorit websites mere end én gang dagligt - som f.eks. Jim Kukral's fans. At bruge blogs og sociale netværk til at kommunikere til forbrugerne er nødt til at være en del af de promotion aktiviteter du sætter i gang, for brugerne involverer sig i de mindste og mest åndsvage ting.

Annoncører bør dog være meget på vagt når de bevæger sig online, for alle former for snyd og usagt information har det med at finde vej til overfladen - det er på godt og ondt simpelthen ikke muligt at holde noget skjult på nettet.

Et nyligt klasseeksempel på dette er Billetnets amerikanske pendent Ticketmaster, som blev taget i at snyde på Facebook. Ticketmaster er i virkeligheden en af de mest forhadte virksomheder i USA, men på Facebook kunne man pludselig iagttage at de var uhyre populære og havde et uhørt højt antal "venner". Én blogger begyndte at grave i dette paradoks og fandt ud af at de fleste af Ticketmaster's venner faktisk var falske profiler uden billeder, uden egne venner og kun venner med Ticketmaster.

Og hvad har Ticketmaster-eksemplet overhovedet at gøre med Twittermethis' udlovning af 5$?
Jo, som en promotion aktivitet havde Ticketmaster tidligere givet 5 gratis iTunes downloads væk til alle nye venner, hvilket fik et utal af Facebook-brugere til at oprette falske profiler. Den PR historie som Ticketmaster ville have fortalt om sin popularitet på Facebook blev dog aldrig til noget, for alle "venner" var købt og betalt med iTunes downloads. Men Jim Kukral har fra dag 1 været ærlig omkring sit projekt og brugerne ved hvad de får og hvad det er de er med i.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

onsdag, maj 14, 2008

Hvor meget ser internetbrugerne egentlig?

I februar foretog 4 forskere (Weinreich, Obendorf, Herder & Mayer) fra University of Hamburg et empirisk studie af internetbrugernes adfærd når de besøger diverse hjemmesider. Den anvendte metode var eyetracking, hvilket gav forskerne muligheden for at komme meget tæt på virkeligheden. Det kom der nogle utrolig spændende learnings ud af, som vi vurderer har en del relevans for annoncører og især for måden et website optimalt bør bygges op på.

I vores øjne er studiets nøgleobservationer:

- I gennemsnit har brugerne tid til at læse max. 28% af et websites ord...men læser oftest kun 20%
- 17% af alle sidevisninger varede mindre end 4 sekunder...og 4% mere end 10 minutter
- Brugerne læser kun omkring 10% af "Terms and Conditions" inden de accepterer dem
- Jo mere information der er på en side desto længere tid bruger brugerne der også (4,4 sekunder ekstra pr. 100 ord efter de første 25 sekunder er overstået)
- På sider med under 111 ord læser brugerne ca. halvdelen af teksten
- Hurtig scanning af tekst er meget normal ageren

Og hvad betyder så det?

En central pointe at holde fast i er antallet af ord som reelt læses af brugerne. Selvom det for mange brandede websites er vigtigt at tilbyde en masse content, så er det nu også bevist at det er vigtigt at begrænse antallet af ord per side. Deruodver ser det også ud til at det er vigtigt at have fokus på at opdatere content med høj frekvens.

Studiet viser også hvor udbredt "tekst scanning" egentlig er. Dette understreger vigtigheden i at bruge opmærksomhedsskabende fonte til vigtige ord eller billeder på et website og er noget annoncører og bureauer nemt kan justere på deres sites.

Sidst men ikke mindst så har studiet vist at brugerne typisk bruger 25 sekunder på at forstå en sides layout, content og features...det er altså det tidsrum man maksimalt har til at overbevise en bruger om at det besøgte site er let at navigere på og indeholder det brugeren var på jagt efter. Tydelig og gennemskuelig kommunikation er altså centralt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,