IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, maj 14, 2008

Hvor meget ser internetbrugerne egentlig?

I februar foretog 4 forskere (Weinreich, Obendorf, Herder & Mayer) fra University of Hamburg et empirisk studie af internetbrugernes adfærd når de besøger diverse hjemmesider. Den anvendte metode var eyetracking, hvilket gav forskerne muligheden for at komme meget tæt på virkeligheden. Det kom der nogle utrolig spændende learnings ud af, som vi vurderer har en del relevans for annoncører og især for måden et website optimalt bør bygges op på.

I vores øjne er studiets nøgleobservationer:

- I gennemsnit har brugerne tid til at læse max. 28% af et websites ord...men læser oftest kun 20%
- 17% af alle sidevisninger varede mindre end 4 sekunder...og 4% mere end 10 minutter
- Brugerne læser kun omkring 10% af "Terms and Conditions" inden de accepterer dem
- Jo mere information der er på en side desto længere tid bruger brugerne der også (4,4 sekunder ekstra pr. 100 ord efter de første 25 sekunder er overstået)
- På sider med under 111 ord læser brugerne ca. halvdelen af teksten
- Hurtig scanning af tekst er meget normal ageren

Og hvad betyder så det?

En central pointe at holde fast i er antallet af ord som reelt læses af brugerne. Selvom det for mange brandede websites er vigtigt at tilbyde en masse content, så er det nu også bevist at det er vigtigt at begrænse antallet af ord per side. Deruodver ser det også ud til at det er vigtigt at have fokus på at opdatere content med høj frekvens.

Studiet viser også hvor udbredt "tekst scanning" egentlig er. Dette understreger vigtigheden i at bruge opmærksomhedsskabende fonte til vigtige ord eller billeder på et website og er noget annoncører og bureauer nemt kan justere på deres sites.

Sidst men ikke mindst så har studiet vist at brugerne typisk bruger 25 sekunder på at forstå en sides layout, content og features...det er altså det tidsrum man maksimalt har til at overbevise en bruger om at det besøgte site er let at navigere på og indeholder det brugeren var på jagt efter. Tydelig og gennemskuelig kommunikation er altså centralt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

2 Comments:

  • At 25 maj, 2008 20:29, Blogger JG said…

    Hej Christian

    Du slutter dit blog indlæg af med følgende sætning:
    Tydelig og gennemskuelig kommunikation er altså centralt.
    Hvorfor skriver du så:
    spændende learnings
    vigtigt at tilbyde en masse content
    Det ville da være mere tydeligt at skrive :
    Spændende erfaringer/oplysninger
    ..en masse indhold
    Det er dansk, og det er til at forstå?
    Mvh
    Jens

     
  • At 26 maj, 2008 08:40, Blogger IUM Interactive said…

    Hej Jens,
    tak for din medleven i vores blog og den lille sproglige reprimande.

    Vi færdes i en branche hvor engelske termer er en del af vores hverdag. Jeg er vel egentlig enig i at "learnings" ikke er et optimalt ord på dansk, men det er altså af en eller anden grund blevet de facto udtrykket for de erfaringer man gør sig ifht. reklameeffekt. På samme måde har ordet "content" sneget sig ind når vi snakker indhold...man snakker om content partnere, content leverandører osv.

    Håber du kan leve med det (-:

     

Send en kommentar

<< Home