IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

mandag, september 08, 2008

Sociale netværk rundt om i verden

Globale i teorien, regionale og endda lokale i praksis. Det er sandheden om sociale netværk. I princippet muliggør disse netværk, at man kan skabe kontakter overalt i verden, men alligevel er det de færreste, der bruger de brede sociale netværk på denne måde.
I stedet har netværk som Orkut, Friendster og MySpace etableret stærke regionale tilstedeværelser, som demonstreret i en undersøgelse fra Pigdom.com om sociale netværks popularitet rundt om i verden (Undersøgelsen kan ses her). Eksempelvis er Facebook på verdensplan er mest populært i Tyrkiet, Canada, UK, Sydafrika og Colombia, mens Orkut er stort i Syd- og Mellemamerika. Sprog ser også ud til at være en faktor i grupperingerne, og bestemte netværk er primært populære i engelsktalende lande, mens andre nyder popularitet i Latin amerikanske lande, og andre igen i asien osv.

Friendster















Orkut















Årsagen til denne gruppering er, at de brede sociale netværk online bruges til at vedligeholde eksisterende sociale bånd. Netværk, hvor brugerens venner har oprettet profilerer, er dermed dem, der er interessante, og derfor spreder et netværks popularitet sig regionalt i overensstemmelse med offline netværksstrukturer. Dette paradigme ligger dybest set i hele tanken bag web 2.0 tjenester som Facebook og andre sociale netværk, idet tjenesterne først får værdi, når der er brugermasse, og dermed netværksværdi.
Danmark er også nævnt i forbindelse med undersøgelsen som et af de lande med en stor interesse for LinkedIn. Servicen har i Danmark omtrent 148.000 brugere. Heroverfor har Facebook et brugertal, der ligger omkring 800.000, mens MySpace har omkring 370.000 brugere i Danmark. Selvom undersøgelsen indikerer, hvor der er størst interesse for forskellige netværk i verden, siger den intet om, hvor populært hvert netværk er relativt i hvert land.

Facebook















LinkedIn















Så hesten skal klappes
Resultaterne skal dog ikke spises rå. De bygger nemlig på tal fra search, hvilket vil sige, at de bygger på fx, hvor ofte søges der på ordet ”LinkedIn” i Danmark.

Dette betyder, at der er en del usikkerhed i forhold til resultaterne, idet det er muligt, at der i et land er mange etablerede brugere af et netværk, mens der kommer få nye brugere til, hvilket sandsyneligvis ville betyde lave searchtal. Search resultater siger mere om nyhedsværdi og generel interesse, end det siger om egentlige brugere.

Desuden kan interessen for et netværk som LinkedIn målt på search skyldes, at der søges på profilerne i forretningsøjemed eller i en netværkssammenhæng. I dette tilfælde kan LinkedIn i
Danmark meget vel være populært men inden for en relativt lille gruppe mennesker.
Overordnet er undersøgelser som denne interessant som en indikator for regionale interesser og er med til at afkræfte tanken om at Internettet og sociale netværk skaber én en samlet global landsby. Der er stadigvæk mange små landsbyer, der taler forskellige sprog og har forskellige præferencer.
Af: Christina Friis Schaarup

Etiketter: , , , , , , ,

torsdag, juni 26, 2008

Visa's unikke approach til Social Media marketing

For sit amerikanske marked har Visa målrettet små virksomheder lanceret et microsite kaldet VisaBusinessNetwork.com. Som markedsføring af sitet har Visa valgt en helt ny og anderledes approach. De har købt for 2.000.000 USD Facebook annoncer, men istedetfor på traditionel vis at bruge dem til at trække trafik til deres site, så giver de annoncerne ud i bidder af 100 USD til de første 20.000 små virksomheder som melder sig til det nye site. Visa udnytter her mediet på mediets præmisser.

Kampagnen er det til dags dato mest ambitiøse eksempel på en ny trend i USA, hvor brands giver deres marketing-kroner væk til andre i håbet om at den afledte gratis PR vil mere end betale gildet.

Mon ikke vi snart ser lignende cases i Danmark? Og måske kender du allerede til eksempler?

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, maj 23, 2008

Twittermethis...et fantastisk marketing eksperiment

Vi synes Twittermethis, bloggeren Jim Kukral's eksperiment på Twitter er helt fantastisk. Kukral ville undersøge hvor effektivt han kunne bruge Twitter som et marketingværktøj, ved at give 5$ til den første person der svarer på det spørgsmål han poster dagligt på sin Twitter-side. Og resultaterne taler for sig selv. Efter blot 2 uger havde Kukral lidt mere end 300 fans som dagligt fulgte med i hans posts.

Eksperimentet er spændende fordi det viser hvor vigtig online marketing er idag. Flere og flere mennesker bruger nettet med høj frekvens og mange af dem besøger deres favorit websites mere end én gang dagligt - som f.eks. Jim Kukral's fans. At bruge blogs og sociale netværk til at kommunikere til forbrugerne er nødt til at være en del af de promotion aktiviteter du sætter i gang, for brugerne involverer sig i de mindste og mest åndsvage ting.

Annoncører bør dog være meget på vagt når de bevæger sig online, for alle former for snyd og usagt information har det med at finde vej til overfladen - det er på godt og ondt simpelthen ikke muligt at holde noget skjult på nettet.

Et nyligt klasseeksempel på dette er Billetnets amerikanske pendent Ticketmaster, som blev taget i at snyde på Facebook. Ticketmaster er i virkeligheden en af de mest forhadte virksomheder i USA, men på Facebook kunne man pludselig iagttage at de var uhyre populære og havde et uhørt højt antal "venner". Én blogger begyndte at grave i dette paradoks og fandt ud af at de fleste af Ticketmaster's venner faktisk var falske profiler uden billeder, uden egne venner og kun venner med Ticketmaster.

Og hvad har Ticketmaster-eksemplet overhovedet at gøre med Twittermethis' udlovning af 5$?
Jo, som en promotion aktivitet havde Ticketmaster tidligere givet 5 gratis iTunes downloads væk til alle nye venner, hvilket fik et utal af Facebook-brugere til at oprette falske profiler. Den PR historie som Ticketmaster ville have fortalt om sin popularitet på Facebook blev dog aldrig til noget, for alle "venner" var købt og betalt med iTunes downloads. Men Jim Kukral har fra dag 1 været ærlig omkring sit projekt og brugerne ved hvad de får og hvad det er de er med i.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

onsdag, april 23, 2008

Kvinderne overtager computerspillene...og det giver annoncemuligheder

The Sims...pioneren indenfor virtuelle verdener har netop nået den magiske barriere og solgt for over 100 mio. USD. Spillet sælges i 60 lande, er versioneret til 22 forskellige sprog og har et online community som månedligt samler 4,2 mio. unikke personer. Det er i sig selv ikke spændende for der findes masser af online spil med tilsvarende høje besøgstal. Hvad der til gengæld er spændende er at 60% af The Sims spillere er kvinder!

The Sims er nok det tydeligste bevis i det skift der pt. sker indenfor gaming...nemlig at flere og flere kvinder spiller. Indtil nu har det kun givet mening at bruge spil som annoncekanal hvis målgruppen var drenge eller yngre mænd, men nu er der efterhånden også ved at være muligheder hvis målgruppen er kvinder. Det har bla. H&M indset og har indgået et partnerskab med The Sims, sådan at man kan iklæde sine virtuelle figurer tøj fra den svenske tøjkæde og også i spillet besøge H&M butikker.

Traileren nedenfor illustrerer på fantastisk vis hvordan det tager sig ud!



Der er masser af oplagte muligheder for at lave reklame ifa. indhold til spil som The Sims...og nu kan man også få fat i kvinderne!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, januar 18, 2008

Jeg ville være meget bange...

Ugens store historie er Freeways køb af Nyhedsavisen og især hvad det betyder for de etablerede dagbladsmedier, og der er i mine øjne ingen tvivl om at de skal være bange...meget bange! I forvejen er det helt ufatteligt at de har ladet Freeway bevæge sig under radaren indtil nu, for Freeway står idag i en situation hvor de har fat i 1,1 mio. danskere på tværs af alle deres medier...1,1 mio. danskere som de har formået at fastholde på egne medier ved konstant at tilbyde dem noget nyt når de skifter alder og interresser, og 1,1 mio. danskere som de via login har fuld brugerstatistik på! Freeway har formået at migrere deres brugere fra Arto til DKBN til Dating osv...og kan de migrere bare nogen af disse videre over på Nyhedsavisen så BØR de etablerede dagbladsmedier føle sig pressede. Ja, selvfølgelig er der langt op til Ekstrabladets 1,3 brugere men der er f.eks. ikke langt op til Berlingskes ca. 500.000!

At Freeway er på vej ind på content-siden er ikke noget nyt, for tidligere på året var det IT-mediet Newz.dk der blev opkøbt...og det er idag næsten ligeså stort som den ellers traditionelle markedsleder Computerworld.dk. Bliver Nyhedsavisen det sidste content-opkøb? Jeg tror det ikke.

Men lad mig høre hvad du tror...og lad mig især høre hvad du tror, hvis du repræsenterer et af de berørte dagbladsmedier.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

onsdag, januar 02, 2008

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: "Fremtidens mobile platforme" og "Sociale medier og brugergenereret indhold"

Tirsdag den 15. januar holder vi seminar om fremtidens mobile platforme. Hvor er mobiltelefonen på vej hen, hvad er muligt og hvad bliver de helt nye digitale forretningsmodeller? Morten Hother, underdirektør i TDC Mobile Nordic Division og Jan Damsgaard, professor i e-business på CBS, tager et kig på branchen, og IUM præsenterer den seneste analyse af forbrugernes adfærd på området. Hør blandt andet om mobile reklamer, kommercielle tags og mobiltelefonen som betalingsmiddel.

Tirsdag den 12. februar holder vi seminar om sociale medier og brugergenereret indhold. Hør hvordan de interaktive medier kan bringe dig tættere på dine kunder og give dig en uvurderlig indsigt. Se hvordan de sociale medier kan bruges til intelligent markedsføring, og lær om forskellen på danske og udenlandske forbrugere i en ny undersøgelse fra IUM. Oplæggene holdes af Morten Wagner, marketingchef og medejer af Freeway Media og Hans Henrik Heming, partner i Connecta samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Strategy Director for IUM.

Arrangementerne varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmelding her efter først til mølle princippet!

Etiketter: , , , , , , ,

torsdag, november 15, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 8. Website bliver webservices

I mange lande er vi efterhånden ved at være oppe på en internetpenetration der er så høj, at de fleste sites kun kan gøre sig forhåbninger om at vækste deres trafik hvis de går på hugst hos deres konkurrenter eller skaber et merforbrug blandt de folk der allerede er på nettet.

Konkurrencen om brugerne er intensiv, og bla. derfor tænker flere og flere sites i hvad de kan gøre for at binde brugerne tættere til sig...og det centrale er at give brugerne mere værdi...og her kommerer transformationen til webservices ind i billedet. Brugerne ønsker personligt indhold og de ønsker en grund til at besøge ét site ifht. et andet.

Skiftet er allerede i gang på mange af de communities der i øjeblikket dominerer nettet, og som eksempel kan skæves til øjeblikkets helst store vinder - både globalt og i Danmark - Facebook. Facebook er på mange måder et community som så mange andre, men alligevel er Facebook markant anderledes. Én af de centrale drivere er nemlig de mange gadgets/applikationer man som bruger kan installere på sin profil og dermed skabe værdi.

Det er for os klart at vinderne i fremtidens mediabillede bliver de udbydere der kan give brugerne noget mere end bare content...nemlig decideret brugbart content!

Ser du samme skift og har du andre eksempler fra ud- og indland?

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

fredag, oktober 12, 2007

Konkurrence til Joost og dårlig nyhed for de danske tv-kanaler

Efter mange måneders spændt venten modtog jeg her for en time siden en mail om at den sociale mediaaggregator Tioti var åben for registrering. På mange måder tilbyder Tioti det samme som Joost, men det hele foregår online i browservinduet fremfor i en downloadet klient.

Det der dog her og nu gør Tioti unikt er at du allerede fra lanceringsdagen kan se de store amerikanske tv-serier som Lost, Prison Break, The Simpsons, Heroes mv. og ikke er henvist til mere obskurt indhold.

Modsat Joost virker det dog ikke som om Tioti har lavet deciderede aftaler med indholdsleverandørerne, men blot tager indholdet og gør det tilgængeligt - derfor er mange af de tilgængelige udsendelser også tekstet på meget eksotiske sprog. Er det lovligt? Svært at sige, men helt klart er det dog at Tioti har åbnet op for kampen om indholdet og at danske tv-kanaler ikke bare fremover vil kunne købe en af ovenstående serier hjem og så regne med store seertal. Der skal produceres indhold der er unikt for det danske marked.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

onsdag, september 26, 2007

2007 - the year it all began

IUM Interactive har i denne uge hanket op under en mediarådgiver og besøger New York Advertising Week 2007. De 2 forgangne dage har vi været til IAB's Mixx 2.7 konference og er blevet fyldt med mange indtryk. Det HELT gennemgående tema har været content og primært det content der bliver genereret af brugerne selv i de sociale netværk som Facebook, Myspace osv. Hvordan skal man som annoncør forholde sig til det?

Alle branchens store hoveder har bidraget med deres tanker og der har været en hvis enighed om at 2007 vil blive husket som året hvor det hele begyndte...det er det år hvor brugerne tog magten og ikke gav den fra sig igen.

Det har været super spændende at høre hvordan nogle af de helt store annoncører i USA som American Express og Kraft har taget udviklingen til sig istedetfor at bekæmpe den...og vel at mærke har fået nogle fantastiske resultater ud af det. Dog er det også tydeligt at der endnu ikke er nogen der har den gyldne formel...hver annoncør er nødt til at kigge på deres marked, målgrupper og udfordringer, og herefter gøre sig deres egne erfaringer i den nye medieverden.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , , , ,

tirsdag, august 14, 2007

Du kan ikke snyde brugerne...

Comon skriver idag om en studerende fra Caltech University, som har opfundet en søgetjenester, der afslører de virksomheder og organisationer, der putter spin på indlæg på Wikipedia...altså retter dem til, sådan at de stiller sig selv i et mere positivt lys.

Læs mere på Wired's blog http://blog.wired.com/27bstroke6/2007/08/vote-on-the-top.html hvor der ligefrem er en afstemning undervejs om de værste spin-jobs.

Historien understreger bare at man som virksomhed i web 2.0 verdenen skal tænke sig om. Man kan ikke snyde brugerne (ihvertfald ikke særlig lang tid) og man er nødt til at være 100% åben og ærlig...det modsatte giver bare bagslag. Spørg bare ExxonMobile, Disney, AstraZeneca med andre om det!

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

onsdag, maj 09, 2007

ClubViral - Skandinaviens internationale niche?

ClubViral er netop blevet stiftet - "Skandinaviens første virale filmselskab" - som Markedsføring skriver i dag. Dvs. et selskab af filminstruktører som er eksperter i udvikling og produktion af filmkoncepter, der fungerer viralt - altså social distribueret. Det er et meget spændende initiativ som måske kan danne grundlaget for en skandinavisk niche på det globale marketing marked, hvor vi generelt set nok har stået i skyggen af større markeder og større bureau-hovedkvarterer som har rådet over de (måske) stærkeste kreative personligheder.

Og herhjemme har vi faktisk bevist at vi er meget stærke på det virale område (her kan f.eks. nævnes Quicksilver's "Dynamite Surfing", skabt af Saatchi og Saatchi) - sandsynligvis afstedkommet af de internationalt set meget små reklame- og mediebudgetter vi opererer med, men samtidig øgede krav til effekt. For Viral markedsføring er yderst cost-effektivt, hvis det virker! Og det er en meget svær kreativ øvelse, at skabe en viral succes. Netop derfor er det interessant at vi får et kraftcenter som ClubViral, til udvikling af stærke koncepter.

Dog skal man, i denne viral-hyldest-tid, gøre sig klart, at det er meget vigtigt at kunne integrere virale marketing-tiltag i resten af den strategiske marketing/medie-palette, for at få den rigtige og øgede effekt ud af kampagnen. Viral skal integreres intelligent i medieplanerne over året. Derfor er det også vigtigt, at mediebureauerne, kan håndtere denne nye form for markedsføring, som stiller nye krav til mediestrategisk planlægning og effektmåling.

Hos IUM har vi efterhånden stor erfaring med den medieanalytiske del af viral markedsføring, og har en hel del succeser bag os, bl.a. i samarbejde med nogle af instruktørerne der nu er tilknyttet ClubViral. Vi vil dog gerne lave mange flere, og hilser ClubViral-initiativet velkommen!

Kilde: http://www.markedsforing.dk/artikler/artikel-detalje.aspx?id=070509135143&t=1&b=1&type=n

Besøg ClubViral på nettet: http://www.clubviral.com/

Quicksilver - "Dynamite Surfing" viral film:


af Rune Kiowsky

Etiketter: , ,

onsdag, maj 02, 2007

Verdens bedste hjemmesider

I går blev de årlige Webby Awards uddelt til de bedste websites i verden indenfor forskellige kategorier. Vindere og nominerede kan ses her.

Der var mange spændende projekter mellem vinderne, og især Last.fm indenfor kategorien musik synes jeg er værd at nævne. Last.fm fungerer på mange måder som Pandora.com som vi tidligere har omtalt her på bloggen. Du indtaster din favorit artist og så sammensætter Last.fm din egen personlige musikflade. Løbende kan du så finjustere ved at rate de sange der bliver spillet.

I den mere muntre genre finder vi Greenpeace's spoof på Apple som kan ses her. Det er i mine øjne et fantastisk site...og man skal være skarp for at se at man ikke er kommet ind på Apple's website! Med den rette søgemaskineoptimering er der ingen tvivl om at mange potentielle Apple-kunder kunne være blevet narret.

Det er også sjovt at se at en gammel klassiker som HowStuffWorks stadig kan være med. Dette site vandt indenfor kategorierne "Copywriting" og "Education". Her kan du finde svar på alle livets vigtige spørgsmål...hvordan fungerer internettet, hvordan fungerer internettet, hvordan fungerer internettet, og hvordan laver man Jelly Beans?

Kigger vi på den finansielle verden var der også en spændende vinder - nemlig Zopa. Zopa er verdens første "udlåns community", som giver dets brugere mulighed for at låne direkte til hinanden...helt udenom bankerne, men med sikkerhed og garanti. Endnu et eksempel på hvordan internettet er igang med at gøre mellemmændene overflødige...ligesom det er godt på vej til at gøre det indenfor bolig- og bilhandel.

Udover priser for websites blev der også uddelt en række special achievement awards. Her vandt bla. skuespillerinden bag LonelyGirl15, Jessica Lee Rose, og de 2 co-founders af YouTube, Steve Chen og Chad Hurley.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

mandag, april 02, 2007

Kinesisk Second Life klon

Linden Labs var for lang tid om at lave en kinesisk sprog version af Second Life, så nu har kineserne taget spisepindene i egen hånd og lavet deres egen virtuelle verden...en verden der ligner Second Life på en prik! Kinesernes svar på Second Life hedder HiPiHi.

Tjek også følgende Youtube-video: http://www.youtube.com/watch?v=mEKBlwZlBtw

Som sådan er der ikke noget nyt i at kineserne kopierer et allerede eksisterende produkt, men det bliver spændende at se hvad verdens hurtigst voksende internet-nation kan drive HiPiHi til. Social interaktion er af kulturelle årsager (i.e. primært mange års manglende ytringsfrihed) i forvejen meget stort i Kina, hvilket også ses på det sociale netværk Baidu's enorme udbredelse, så det ville ikke være usandsynligt at kineserne kunne drive HiPiHi endnu videre end Linden Lab har drevet Second Life.

I det hele taget må det bare være et spørgsmål om tid før den næste globale killer application eller killer site bliver født i Kina. Jeg spår at den næste Myspace eller Google bliver en omvendt HiPiHi...altså en kinesisk service som bliver sprogversioneret eller kopieret til en engelsk udgave.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,