IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, december 04, 2008

Youtube er slet ikke nok

Her ved udgangen af 2008 kan vi kigge tilbage på et år hvor viral markedsføring som buzzword er trådt lidt tilbage. Viral markedsføring er på mange måder blevet voksen og er for mange annoncører blevet en naturlig del af deres marketingmix. Stort set alle større brands i indland og udland har det sidste år lavet flotte viral produktioner, som virkeligt udfordrer de gamle konventioner om hvad en viral film skal indeholde. Væk er de tider, hvor en viral film kun kunne omhandle folk der kom til skade eller på anden måde kvajede sig. Nu omhandler de Nykredit der arrangerer streetgolf i Københavns gader, DJ Static og DJ Noize der på vegne af Danske Bank mixer to verdener, og specielt producerede animerede film med danske kendisser til ”Rejsen til Saturn”. Du kan se dem (og andre) på IUMs mediaportal Frontbox, men fælles for dem er at niveauet er hævet markant på idé- og produktionssiden.

Til gengæld er niveauet faldet dramatisk på distributionssiden! De 3 ovenstående annoncører har fået succes fordi de har haft en god distributionsstrategi, men alt for mange gange i år er gode virale projekter endt i en maveplasker fordi annoncør og kreativt bureau har troet at det var nok bare at ligge filmen på Youtube – og sende den rundt i eget ”netværk”. Den strategi har virket én gang ifm. Quicksilvers Dynamite Surfer film sidste år, men den var også helt unik, ”first in class” og havde worldwide appel. Viral markedsføring kan være en uhyre omkostningseffektiv måde at komme i kontakt med din målgruppe på, men din film spreder sig altså ikke af sig selv. De skal sættes igang og konstant nurses og stimuleres.

Der bliver dagligt uploadet over 100.000 nye film på Youtube, så ved mindre du har fundet på en ny Dynamite Surfer er det i dag på ingen måde nok bare at uploade din film her. Og som dansk annoncør drukner du endnu mere i støjen! Og så er det faktisk også værd at holde sig for øje at Youtube rent faktisk kun sidder på ca. 10% af den virale filmsening, hvorfor du uden videre fraskriver dig en stor del af din målgruppe ved kun at tænke Youtube.

På samme måde som du får din dyre tv-reklame placeret op af de rigtige programmer ifht. din målgruppe – og ikke bare nøjes med at sende den ud til dine venner og ligge den på intranettet – så er du for at indfri det virale potentiale også nødt til at tænke i en ordentlig seeding strategi. Du skal ud på alle de mange hundrede nichesites og fora hvor din målgruppe færdes og ikke begrænse dig til de 10% som du potentielt kan ramme på Youtube – hvis de altså nogensinde finder dig!

Se endvidere her et interessant interview fra Eurobest festivalen i Stockholm med Jimmy Maymann og Henrik Busch fra GoViral, som giver deres bud på hvor viral markedsføring står idag.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

fredag, april 04, 2008

Sofia's Diary...en kæmpe internet soap opera succes

Siden lanceringen i midten af marts har mere end 5 mio. "seere" logget på det sociale netværk site Bebo for at følge den nye interaktive soap "Sofia's Diary". Bare den første episode fik 1.3 mio. seere indenfor de første 4 dage.

Sofia's Diary er produceret benhårdt til at appellere til målgruppen P12-29, og omhandler den 17-årige Sofia Taylor og hendes nye liv i London. Det ser ud til at være et rigtigt match. Som sådan er Sofia's Diary næsten en kommerciel version af forrige års store Youtube-hit LonelyGirl15, og flere annoncører er også allerede sprunget på ifa. product placement (bla. Unilever's deodorant brand Sure Girl og Church & Dwight UK's tandblegningsbrand Pearl Drops Instant White).

Udover at følge historien, så kan seerne også interagere ved at poste comments og - her bliver det rigtig interessant -ved at påvirke handlingsforløbet! Hver uge skal seerne nemlig bestemme hvilken beslutning Sofia skal tage ifht. en vigtig beslutning i hendes liv...hvilket så påvirker næste uges episode.

Det her er fremtidens TV...internet-"transmitteret", on demand og interaktivt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,

torsdag, august 30, 2007

Google...meget andet end search

Vi kender alle til Google’s annonceringsprogram Google AdWords, hvor det er muligt at annoncere på Google’s søgemaskine, søgenetværk og indholdsnetværk. Her bliver kampagnerne, indtil videre, i Danmark afregnet på klikbasis, altså betaler annoncøren et beløb til Google hver gang der bliver klikket på deres annoncer.

Udover denne mulighed tilbyder Google nu også Site-Targeted kampagner. Som navnet måske afslører, vælger annoncøren hvilke websites i Google’s netværk de ønsker at annoncere på. Site-Targeted kampagner afregnes, i modsætning til de klassiske søgeordskampagner på Google AdWords, på CPM basis Der kan vælges mellem forskellige annonceformater, den klassiske tekstannonce kendt fra Google AdWords, en billedannonce eller en videoannonce. De ”nye” annonceformater giver en helt ny mulighed for at udarbejde mere kreative kampagner, hvor annoncøren ikke er begrænset til 95 tegn.

De mange websites i Googles netværk kan udvælges på flere forskellige måder, der kan segmenters på website indhold, specifikke søgeord el. specifikke websites. Det er med andre ord let at segmentere de mange websites, og det gør det let at finde frem til relevante sites for annoncøren. Når det er besluttet hvilke websites der skal annonceres på, kan der yderligere segmenteres på land og browsersprog.

Ulempen for danske annoncører, er at udvalget af dansksprogede sites kan være lidt magert, men Google tilbyder Site-Targeted annoncering på meget interessante internationale websites. Blandt de mere profilerede sider kan nævnes YouTube, LinkedIn og MySpace.

På YouTube vil det være helt oplagt at køre en kampagne for en premierefilm. Ved brug af videoannoncering vil man kunne bruge den allerede udarbejdede filmtrailer. Vores erfaring fortæller os at der kan købes rigtig mange visninger til en meget lav CPM. Og hvis der er god sammenhæng mellem medie og annoncør vil kampagnen helt sikkert opnå rigtig flotte klikrater - selvfølgelig forudsat at det kreative arbejde er i orden.

Af: Andreas Krantz Backe

Etiketter: , , , , ,

mandag, april 02, 2007

Kinesisk Second Life klon

Linden Labs var for lang tid om at lave en kinesisk sprog version af Second Life, så nu har kineserne taget spisepindene i egen hånd og lavet deres egen virtuelle verden...en verden der ligner Second Life på en prik! Kinesernes svar på Second Life hedder HiPiHi.

Tjek også følgende Youtube-video: http://www.youtube.com/watch?v=mEKBlwZlBtw

Som sådan er der ikke noget nyt i at kineserne kopierer et allerede eksisterende produkt, men det bliver spændende at se hvad verdens hurtigst voksende internet-nation kan drive HiPiHi til. Social interaktion er af kulturelle årsager (i.e. primært mange års manglende ytringsfrihed) i forvejen meget stort i Kina, hvilket også ses på det sociale netværk Baidu's enorme udbredelse, så det ville ikke være usandsynligt at kineserne kunne drive HiPiHi endnu videre end Linden Lab har drevet Second Life.

I det hele taget må det bare være et spørgsmål om tid før den næste globale killer application eller killer site bliver født i Kina. Jeg spår at den næste Myspace eller Google bliver en omvendt HiPiHi...altså en kinesisk service som bliver sprogversioneret eller kopieret til en engelsk udgave.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

onsdag, marts 28, 2007

Årets bedste videoer på Youtube

Mandag uddelte Youtube priser til 2007's bedste brugerskabte videoer i kategorierne - priserne blev uddelt på baggrund af en afstemning foretaget blandt Youtubes mange brugere. Det kan man kalde globalt demokrati i yderste konsekvens og en lang række af vinderne har da også været rundt i IUM Interactive i løbet af året!

Følgende priser blev uddelt:

- Most Creative
"Here It Goes Again"
http://www.youtube.com/watch?v=pv5zWaTEVkI

- Best Comedy
"Smosh Short 2: Stranded"
http://www.youtube.com/watch?v=oCd_i7wW87Q

- Best Commentary
"Hotness Prevails"
http://www.youtube.com/watch?v=w-rcjaBWvx0

- Best Series
"Ask A Ninja"
http://www.youtube.com/watch?v=OEmss2lg-ug

- Best Music Video
"Say It's Possible"
http://www.youtube.com/watch?v=ARHyRI9_NB4

- Most Inspirational
"Free Hugs Campaign"
http://www.youtube.com/watch?v=vr3x_RRJdd4

- Most Adorable
"Kiwi!!"
http://www.youtube.com/watch?v=sdUUx5FdySs

Af: Christian Strand

Etiketter: ,