IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, januar 31, 2008

DIA 08: Temperaturen på den danske internetbranche

I starten af ugen offentliggjorde folkene bag Danish Internet Award (DIA) listen over de kampagner, som juryen er blevet enige om repræsenterer cremen af dansk internet annoncering i 2007. Og hvordan står det så til?

Nu var jeg selv en del af juryen og har derfor kigget 170+ indsendte kampagner igennem, ratet dem, sammenlignet dem og så vendt tommelfingeren op eller ned - og derfor vil jeg også mene at jeg er i stand til at vurdere det generelle niveau.

Er der håb for branchen? Det synes jeg i allerhøjeste grad, for mængden af gode kampagner er vokset år for år og jeg synes i høj grad at de kampagner, der er på listen over de nominerede (med ganske få undtagelser) også fortjener det. De er i den grad kreative, de involverer i den grad brugerne og de udnytter i den grad til fulde de teknologiske muligheder uden at lade teknologien tage over. Flere og flere annoncører kaster sig ud i nye kommunikationsløsninger, og tilsyneladende evner flere og flere bureauer også at tænke ud af boksen når det drejer sig om de interaktive medier.

Når det er sagt, så synes jeg dog stadig at der var en lidt for stor mængde af de indsendte kampagner som i DIA-sammenhæng var ligegyldige - det var gammel medicin på gamle flasker! De har måske fungeret ok for annoncøren, men ifht. at være nyskabende, kreative, udnytte alle de nye web 2.0 muligheder, udnytte teknologien, spille med på brugernes præmisser osv. så det ikke godt ud. En stor gruppe annoncører kunne efter min mening have fået så meget mere ud af det, hvis de havde haft rådgivere og bureauer der turde - og kunne - udfordre dem lidt istedetfor bare at køre videre med den gamle håndkøbsmedicin. Så kunne de måske have fået et resultat som var fantastisk istedetfor bare ok.

Udenlandske kreative orakler vil sikkert igen i år - ligesom juryformand Matias Palm fra Farfar gjorde sidste år - mene at niveauet er lavere end f.eks. i Sverige og at løsningerne ikke er ambitiøse nok. Her er vi dog nødt til at forholde os til at Danmark ER og bliver et lille land og at vi produktionsmæssigt sjældent har de samme store budgetter som i udlandet og sjældent kan nå de samme economies of scale som i de store lande. Men en lille idé kan sagtens være en god idé i Danmark, og det synes jeg der har været rigtig mange eksempler på i år. På idé-niveau mener jeg derfor bestemt at vi kan måle os med udlandet.

De nominerede kampagner kan du se på www.dia08.dk og samme sted kan du de næste uger afgive din stemme og være med til at bestemme hvem der skal have publikumsprisen. På DIA-sitet ligger også case-beskrivelser af alle de indstillede kampagner, så derfor kan du også selv danne dig et overblik over hvordan det står til. Vi hører gerne DIN mening her på bloggen.

Af: Christian Strand

Etiketter:

mandag, januar 28, 2008

IUM Interactive har 15 ud af 39 nomineringer til DIA 08...

Så er nomineringerne til årets Danish Internet Award kommet ud og vi er utrolig stolte over at have 15 ud af 39 nominerede kampagner. Vi ser med spænding frem til prisuddelingen d. 28. februar. De nominerede kampagner er (Kampagnenavn/annoncør/kreativt bureau/mediabureau):

Bannerprisen
- Fox /Volkswagen / Tribal DDB / Mediacom
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Blivcityman.nu / Citymail / Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / Initiative Universal Media
- Relancering af Berlingske.dk / Berlingske Tidende / ADNUVO° / n/a
- Coca-Cola Zero Life as it should be / The Coca-Cola Company / Wunderman / Initiative Universal Media
- VenstreTV / Venstre / Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / MEC Interaction

Kampagnesiteprisen
- Blivcityman.nu / Citymail/ Electric (Hjaltelin, Stahl Co) / Initiative Universal Media
- Medielicens / Danmarks Radio/ Propaganda+VerticPortals/ OMD
- Der er så meget kvinder ikke forstår / Danske Spil/ Atmosphere Copenhagen A/S/ n/a
- Canon Eos400D / Canon / Mediacatalyst / Mediaedge:cia
- Lanceringen af Nationen! / Ekstra Bladet / Robert Boisen & Like-minded / Phd
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media

Synergiprisen
- Lanceringen af nationen! / Ekstra Bladet / Robert Boisen & Like-minded / Phd
- Oddset Live / Danske Spil / Atmosphere Copenhagen A/S/ OMD
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Maltesers / MARS Danmark A/S / Atmosphere Copenhagen og BBDO / n/a
- Eurocard Business is Looking Good / Eurocard(SEB Kort) / SWE Reklambyrå / MEC Interaction
- Danmarks Bedste Gamer 2007 / TDC Fastnet Norden / ScanDesigns / MediaCom

Effektprisen (mediavalg)
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media
- DFDS Seaways Julekalender 07 / DFDS Seaways / ADNUVO° / OMD
- Messenger Playground / MSN Microsoft / Plant / Initiative Universal Media
- Miracle Whip - "Fyr den fede" / Kraft Foods / Halbye Kaag / Starcom
- VenstreTV – Folketingsvalg07 / Venstre / Hjaltelin, Stahl og Electric / MEC Interaction

Effektprisen (søgeord)
- SkandiaBanken Søgeord / SkandiaBanken / IUM Nordic Search / Initiative Universal Media
- Wupti.com / Wupti.com / Starcom / Starcom
- BilZonen søgeord / BilZonen / n/a / iProspect
- Cimber Air søgeord / Cimber Air / Advertising.com / Advertising.com

Jobkampagneprisen
- Blivcityman.nu / Citymail / Hjaltelin, Stahl og Electric / Initiative Universal Media
- Elev Rekruttering 2007-8 / Nordea / Frankly Web / PHD Copenhagen
- S-tog Lokofører / DSB S-tog /Bates Y&R / OMD
- Real Estate Finance - IT Rekruttering / Danske Bank / Zupa / Mediacom
- IT Rekruttering / Nykredit Kommunikation & Koncernudvikling og –IT / WDP & NetPeople / Mediaedge:cia

Årets Internet Award
- Business(wo)maan / Business Danmark / We Love People / Initiative Universal Media
- Messenger Playground / MSN Microsoft / Plant / Initiative Universal Media
- Miracle Whip - "Fyr den fede" / Kraft Foods / Halbye Kaag / Starcom
- Blivcityman.nu / Citymail / Electric / Initiative Universal Media
- Sprite ZERO No Sugar. No Bulls*** / The Coca-Cola Company / IUM Interactive & Plant / Initiative Universal Media
- FOX / Volkswagen / Tribal DDB / Mediacom

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, januar 18, 2008

Jeg ville være meget bange...

Ugens store historie er Freeways køb af Nyhedsavisen og især hvad det betyder for de etablerede dagbladsmedier, og der er i mine øjne ingen tvivl om at de skal være bange...meget bange! I forvejen er det helt ufatteligt at de har ladet Freeway bevæge sig under radaren indtil nu, for Freeway står idag i en situation hvor de har fat i 1,1 mio. danskere på tværs af alle deres medier...1,1 mio. danskere som de har formået at fastholde på egne medier ved konstant at tilbyde dem noget nyt når de skifter alder og interresser, og 1,1 mio. danskere som de via login har fuld brugerstatistik på! Freeway har formået at migrere deres brugere fra Arto til DKBN til Dating osv...og kan de migrere bare nogen af disse videre over på Nyhedsavisen så BØR de etablerede dagbladsmedier føle sig pressede. Ja, selvfølgelig er der langt op til Ekstrabladets 1,3 brugere men der er f.eks. ikke langt op til Berlingskes ca. 500.000!

At Freeway er på vej ind på content-siden er ikke noget nyt, for tidligere på året var det IT-mediet Newz.dk der blev opkøbt...og det er idag næsten ligeså stort som den ellers traditionelle markedsleder Computerworld.dk. Bliver Nyhedsavisen det sidste content-opkøb? Jeg tror det ikke.

Men lad mig høre hvad du tror...og lad mig især høre hvad du tror, hvis du repræsenterer et af de berørte dagbladsmedier.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

mandag, januar 14, 2008

Træk bukserne helt ned FDIM...

Vi har store store forventninger til Gemius målesystemet, som allerede nu helt klart har været med til at løfte internettet som mediagruppe, og som med nogle små justeringer ser ud til at blive endnu mere brugbart fremover.

Især bliver det værdifuldt når vi får adgang til data for alle ikke-FDIM sites (Foreningen af Danske Internetmedier)...det er noget markedet har skreget på lige siden Nielsen Netratings lukkede ned, og det vil give fuldstændig lige og fair konkurrence. Forventningen er at det kommer til at ske senest Q2 2008.

Det sidste vi mangler er så at FDIM-sitene trækker bukserne helt ned og giver adgang til data ned på kanalniveau, så vi kan forfine vores planlægning endnu mere. Det har i mange år fejlagtigt været opfattet som et konkurrenceparameter blandt internetmedierne bare at kunne vise de højeste brugertal og største reach. Bla. det har resulteret i at stort set ingen har ville afsløre hvor meget trafik man har på en eller anden nichekanal.

Det mener vi er fuldstændig mangel på forståelse af egne styrker og mediets instrumentalitet i øvrigt. Internettets styrke er netop at vi kan ramme præcist i en målgruppe og ikke er begrænset af brede målgruppebegreber som f.eks. på tv. Selvfølgelig er reach også interessant, men den kan ligeså godt komme fra niche-områder på mange forskellige medier uden dobbeltdækning...altså den long-tail tankegang som vi også kender og i den grad benytter os af når vi bruger søgemaskinerne som media.

Ingen brok uden ros (?), og her vil vi gerne fremhæve bla. TV 2, DBA og Ekstrabladet, som allerede da vi havde Netbehaviour som målesystem så vigtigheden i at publicere data om deres nichekanaler...det tror vi klart er kommet dem til gode og det er et skridt som de andre FDIM-medlemmer godt kunne lære noget af.

Træk så de bukser ned!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

onsdag, januar 02, 2008

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: "Fremtidens mobile platforme" og "Sociale medier og brugergenereret indhold"

Tirsdag den 15. januar holder vi seminar om fremtidens mobile platforme. Hvor er mobiltelefonen på vej hen, hvad er muligt og hvad bliver de helt nye digitale forretningsmodeller? Morten Hother, underdirektør i TDC Mobile Nordic Division og Jan Damsgaard, professor i e-business på CBS, tager et kig på branchen, og IUM præsenterer den seneste analyse af forbrugernes adfærd på området. Hør blandt andet om mobile reklamer, kommercielle tags og mobiltelefonen som betalingsmiddel.

Tirsdag den 12. februar holder vi seminar om sociale medier og brugergenereret indhold. Hør hvordan de interaktive medier kan bringe dig tættere på dine kunder og give dig en uvurderlig indsigt. Se hvordan de sociale medier kan bruges til intelligent markedsføring, og lær om forskellen på danske og udenlandske forbrugere i en ny undersøgelse fra IUM. Oplæggene holdes af Morten Wagner, marketingchef og medejer af Freeway Media og Hans Henrik Heming, partner i Connecta samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Strategy Director for IUM.

Arrangementerne varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmelding her efter først til mølle princippet!

Etiketter: , , , , , , ,

10 interaktive fremtidstrends: 10. Gadgets

Vores sidste bud på én af de interaktive fremtidstendenser, der skal holdes øje med går på udbredelsen af gadgets (i.e. små programmer).

Som fænomen har gadgets eksisteret et stykke tid på de foreskellige medieaggregatorer som f.eks. Live.com og Google ID. Nu gør sammensmeltningen af internettet og de programmer, der lægger på folks computere og desktops, at vi også snart kan forvente at se gadget'nes indtog i de programmer vi ikke nødvendigvis forbinder med internettet.

Allerede nu kan man med bla. Ajax-teknologien finde små gadgets, der kan lægges ud direkte på folks desktops, og Microsofts nye Vista styresystem er rent faktisk forberedt til at udnytte netop dette...og har også en række gadgets forinstalleret. Det er slet ikke usandsynligt at der snart kommer plug-ins til de gængse software programmer og at en lang række af disse vil være annoncørskabte.

Tendensen ses også allerede nu på community'et Facebook, hvor den mest effektive annoncering har form af små programmer man kan kan downloade til sin profil.

Som med al anden annoncering skal gadgets dog give værdi til brugerne og ikke forstyrre...ellers bliver de valgt fra.

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,