IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, marts 30, 2007

Danmark i front på næsten alle områder…

EIAA – European Interactive Advertising Association, gennemførte i september 2006 for fjerde år i træk, en stor medieforbrugsundersøgelse på tværs af 10 europæiske lande. Formålet er at måle ændringer af medieforbrugsmønstre på tværs af forskellige demografiske segmenter og nationaliteter. Undersøgelsen omfattede 7.036 interviews i følgende lande: Italien, Spanien, Frankrig, UK, Belgien, Holland, Tyskland samt Danmark, Sverige og Norge.

Undersøgelsen viser at Danmark stadig er i front på næsten alle områder:

73% af de danske respondenter bruger Internettet dagligt, et godt stykke over det europæiske gennemsnit på 54%. Også i weekenden er danskerne mere online - 62% mod 42% i Europa. Danmark er også forrest når det gælder antallet af timer brugt på Internettet i løbet af en uge – 12,6 timer i forhold til det europæiske gennemsnit på 11,2 timer (en stigning på 20% fra 2005). Især de 35-54 åriges forbrug er vokset betydeligt - 28% i Danmark i forhold til 2005. Samtidig bruger 32% af danskerne mere end 16 timer om ugen online, det højeste tal i Europa!

I hele Europa er bredbåndspenetrationen gået frem 14% per år siden 2004. I Danmark er 84% af alle internetbrugere online via en bredbåndsopkobling, en stigning fra 65% i 2004.

I Danmark er brugen af interaktive Web 2.0 elementer også steget betydeligt. Danmark er især i front i forhold til det øvrige Europa når det gælder brugen af Blogging og search. Derudover bruger de danske online brugere Internettet forholdsvis mere på at besøge nyhedssites og søge efter jobs end brugerne i de andre europæiske lande. Når det kommer til online shopping, er det stadig produkter som fly-, koncert- og biografbilletter som driver marked på tværs af alle europæiske lande. Men også online køb af mobiltelefoner er vokset betydeligt de seneste år.

Set fra annoncørernes perspektiv giver stigningen i forbrug af Internettet muligheder for at ramme endnu flere af deres kunder via online mediet. Samtidig er brugerne i endnu højere grad online via bredbåndsforbindelser, hvilket også åbner for nye kreative muligheder.

Ovenstående udvikling peger yderligere på, at man i dag ikke kan overse Internettet som annoncemedie og sammenholdt med stigningerne i online annoncering de foregående år, kan marked kun formode at vokse betydeligt igen i 2007.

Læs mere om EIAA på deres hjemmeside: http://www.eiaa.net/

Skrevet af Lars M. B. Anthonisen

onsdag, marts 28, 2007

Årets bedste videoer på Youtube

Mandag uddelte Youtube priser til 2007's bedste brugerskabte videoer i kategorierne - priserne blev uddelt på baggrund af en afstemning foretaget blandt Youtubes mange brugere. Det kan man kalde globalt demokrati i yderste konsekvens og en lang række af vinderne har da også været rundt i IUM Interactive i løbet af året!

Følgende priser blev uddelt:

- Most Creative
"Here It Goes Again"
http://www.youtube.com/watch?v=pv5zWaTEVkI

- Best Comedy
"Smosh Short 2: Stranded"
http://www.youtube.com/watch?v=oCd_i7wW87Q

- Best Commentary
"Hotness Prevails"
http://www.youtube.com/watch?v=w-rcjaBWvx0

- Best Series
"Ask A Ninja"
http://www.youtube.com/watch?v=OEmss2lg-ug

- Best Music Video
"Say It's Possible"
http://www.youtube.com/watch?v=ARHyRI9_NB4

- Most Inspirational
"Free Hugs Campaign"
http://www.youtube.com/watch?v=vr3x_RRJdd4

- Most Adorable
"Kiwi!!"
http://www.youtube.com/watch?v=sdUUx5FdySs

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

onsdag, marts 21, 2007

Google lancerer Pay-Per Action produkt (Beta)

Google har endelig lanceret en Betaversion af deres PPA produkt (Pay Per Action, på dansk betaling pr. handling, f.eks. køb af et produkt)

Dette vil skærpe konkurrencen på marked og sikkert påvirke de store site-netværk som i dag bl.a. udbyder PPA produkter. Det bliver derfor spændende at se, hvordan disse samt større spillere som Yahoo og Microsoft aggerer...

Læs mere her:
http://services.google.com/payperaction/

Af: Lars M. B. Anthonisen

tirsdag, marts 20, 2007

Internettet står for over 10% af al annoncering i Danmark

Annoncører brugte langt mere end hidtil antaget på danske internetmedier sidste år - knap 1,8 milliarder kroner. Dermed står nettet for over 10 procent af al annoncering i Danmark. Samtidig ligger Danmark helt i front internationalt når det gælder internetannoncering. Det viser den første fulde opgørelse af hele det danske internetannoncemarked fra Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM) og Deloitte.

Internettet forventes kun overgået som annoncemedie af aviser og tv – og måske fagblade. I hvert fald hvis disse mediegrupper holder deres hidtidige vækstrater i 2006-omsætningen.
– 2006 blev på alle måder et fantastisk år for internetmedierne. Væksten på annonceomsætningen nåede nye højder, og vi tog en god stor bid af den samlede markedsandel på annoncemarkedet med mere end 10 procent. Samtidig har vi nu dokumenteret, at Danmark ligger helt i front sammenlignet med andre landes internetannoncering. Sammen med de øvrige skandinaviske lande og England fører vi an i det internationale kapløb om at være størst på internetannoncering, siger Christian Peytz, formand for FDIM.

De nye tal er resultatet af et samarbejde mellem FDIM og Deloitte om opgørelse af markedet for internetannoncering. En opgørelse, der omfatter omsætningen både på de traditionelle bannerreklamer og omsætningen på Søgeords- og Markedspladsannoncering samt Permission Marketing.

Den kategori, der har været opgjort i flest år er Bannere og Partnerskaber. Derfor er det den kategori, der tydeligst viser væksten i internetannonceringen. Hvis man sammenligner 2005 til 2006 kan man således se, at annonceomsætningen for Bannere og Partnerskaber voksede med 30 procent.

Jobmarkedet er et andet område som FDIM har opgjort i flere år. Job er nu en del af Markedspladser, men offentliggøres samtidig som en selvstændig kategori. Og også her er der stor vækst. Væksten fra 2005 til 2006 blev på 35 procent.
Markedspladser er en af de nye kategorier i FDIMs opgørelse. Af de 1,8 mia. kr. kommer de 898 millioner kroner fra Markedspladser, hvor annoncører har betalt for at få indrykket ledige jobs på jobsøgemaskiner, blive optaget i internettelefonbøger eller få sat varer til salg på internetauktioner. Dermed tegner Markedspladser sig for den største andel af annonceomsætningen.

– Det er interessant at se, hvor stor andel Markedspladser tegner sig for. Vi vidste godt at det var stort, men vi ikke tidligere har haft et samlet overblik over, siger Christian Peytz.
Søgeordsmarkedet er ligeledes med som særskilt kategori for første gang. Omsætningstallet for søgeord er primært baseret på estimater fra markedet, da den største spiller, Google, ikke er med i FDIM og derfor ikke indrapporterer omsætningstal. FDIM estimerer omsætningen til at være den tredjestørste annoncekategori med 365 millioner kroner.

Retter man blikket mod omsætning pr. indbygger med internetforbindelse er tallet for USA 620,- kroner mens det samme tal for Danmark er 515,- kroner. Tallene for USA er baseret på de nyeste statistikker fra Interactive Advertising Bureau – IAB US og opgørelse over internetpopulationen fra Comscore.

(Kilde: Markedsføring)

Af: Lars M. B. Anthonisen

fredag, marts 09, 2007

Spild færre penge på nettet

I takt med, at de fleste virksomheder har erkendt behovet for at have en professionel holdning til Internettet og Internetannoncering, kræver virksomhedernes ledelser også i stigende grad dokumentation af værdien af onlineinvesteringer. I de sidste 5 år har marketingsfolk og andre onlineansvarlige derfor i stigende grad oplevet, at de bliver holdt ansvarlige for værdien af deres arbejde.

Tidligere har det kun været muligt at gennemføre nogle upræcise målinger af sammenhængen mellem en markedsføringskampagne og et evt. øget salg. Man kunne dog aldrig være sikker på, at det lige præcis var kampagnen, der påvirkede salget eller om der var andre eksterne faktorer, der spillede ind.

I dag skulle det gerne forholde sig anderledes, når man gennemfører onlinekampagner. Gør man brug af et effektivt tracking-system, kan man følge brugeren lige fra vedkommende ser et banner til at der gennemføres et køb. Ikke alene kan man udregne klikrater og konverteringsrater for bestemte bannere, man kan også følge de enkelte brugeres adfærd på hjemmesiden og sammenligne f.eks. hvilke bannere og medier, der fører til salg. Når man tracker en onlinekampagne kan man derfor helt ned i mindste detalje udregne værdien af de enkelte bannere, værdien af deres placering på forskellige websites og værdien af den samlede kampagne.

Værdien af denne slags data stiger endvidere væsentligt, lige så snart man kan sammenligne enkelte kampagners data med andre data. Benchmarking på tværs af kundens onlinekampagner giver derfor mange learnings på tværs af medier, bannerformater mv. som kan bruges ved fremtidig kampagneplanlægning.

Man må derfor fastslå, at virksomheder og organisationer med en seriøs og forretningsorienteret tilgang til nettet ikke kan komme uden om at skulle forholde sig til, hvad brugerne laver på deres hjemmeside. Derfor er er et velfungerende trackingsystem en nødvendighed, når man kører onlinekampagner.

Nogle af de typiske anvendelser af tracking data er:
· Måling af kampagners effektivitet
· Måling af lead-generering
· Benchmarking
· ROI analyser
· Usability optimeringer

Af: Lars M. B. Anthonisen