IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, oktober 24, 2008

Er betalt blogging afgået ved døden?

Vi har tidligere skrevet lidt om betalt blogging. Som vi vurderede dengang er der både potentiale og mulige faldgrupper i betalt blogging. Men det er ikke så meget det, der længere er et issue. Der er faldgrupper i al annoncering, hvis det ikke udformes eller eksekveres rigtigt ift. målgruppe og medie. Det samme gælder naturligvis for betalt blogging. Mange annoncører er interesserede, men tilbageholdende, fordi det er ukendt grund for dem. Overordnet må man knap et år efter Bloggerwave åbnede op i Norden, konstatere at fænomenet ikke for alvor er slået igennem. Det er der flere årsager til.

I en kampagne med betalt blogging er det som udgangspunkt altid relevant at segmentere, så man henvender sig til sin målgruppe. Selvom vi har Boggerwave i Norden som tilbyder gode løsninger, så bliver det det småt med bloggere så snart man begynder at segmentere bare en lille smule. Hos de fleste udbydere af betalt blogging foregår det sådan, at et job bliver lagt op i et fora til alle godkendte bloggere, som så kan vælge at tage det eller ej. Selvom et blogudbyder kan vise 1000 bloggere i Danmark, er det måske kun en tredjedel, der er i målgruppen og kun en tredjedel af dem, der vælger at tage oplægget. så er antallet skruet ned til 109 bloggere. Af dem er det måske kun enkelte, der har en stor læserskare.

Der findes jo mange selskaber der tilbyder betalt blogging som LoudLaunch, Payperpost, SponseredReview og ReviewMe, så man kan jo bare inddrage flere udbydere. Her er udfordringen, at flere af dem kræver, at deres bloggere blogger på engelsk, hvilket udelukker mange danske bloggere. De, der har bloggere i deres register, der blogger på andre sprog, har ikke overvældende mange.

Dette betyder, at man er nødt til at involvere mere end én udbyder, hvis man vil køre en kampagne af et rimeligt omfang. Alle de seriøse udbydere tilbyder at samle statistik på kampagnen og det skal efterfølgende sammenkøres. Man kan også som regel følge kampagnerne ret tæt og "anmelde" usaglige bloggere, der dermed kan blive udelukket. I den ideelle verden ville der også være tid til, at annoncøren selv også ind imellem bød ind i debatterne - både de positive såvel som de negative.

Vi synes dog det er for tidligt at lade dette fænomen afgå ved døden. Produkter er en central del af vores liv og vores måde at kommunikere vores identitet. Derfor har betalt blogging også sin berettigelse i den rigtige form. Markedet er endnu ikke modent, men det bliver det heller ikke så længe ingen byder ind.

Blogging som genre har nogle præmisser som skal respekteres fordi det er et relationsmedie. Man kan ikke bestemme udfaldet af en anmeldelse. Man kan ikke fjerne negative posts. Hvis der bliver talt til en, stillet spørgsmål og ligende i kommentarene, er det rigtigt godt at svare. Det er sådan mange bloggere tænker om blogging. Derfor er det svært for mange virksomheder at være med, fordi de ganske enkelt ikke har tid til dette, hvis det er en stor kampagne. Selve genren skal derfor også udvikles, så den kan møde annoncørenes ressourcemæssige forudsætninger.
Hvis man til gengæld tydeligt signalerer, at det er en annonce, eller en reference til et produkt som bloggeren kan stå inde for, så er dette ikke meget anderledes end al øvrig kommunikation. Det er, når annoncer bliver til relevant information, det er interessant for brugeren. Betalt blogging har masser af potentiale - det skal bare gøres rigtigt!
Skrevet af: Christina Friis Schaarup

Etiketter: , , , ,

torsdag, oktober 16, 2008

De ved hvor du er!

Ramaskrig fra oprørte brugere var hvad Facebook fik ud af at lancere Facebook
Beacon for godt et år siden. Det Beacon gjorde, var at registrere brugernes handlinger på udvalgte 3-parts sites, som havde købt sig ind i reklamemodellen Beacon. Brugerne følte, at deres privatliv blev krænket, og de var utilfredse med tilgangen, hvor applikationen var baseret på opt-out.
Disse oplysninger blev efterfølgende vist i brugernes news feeds og mini feeds og dermed blev brugerne, ofte ufrivilligt, digitale reklamesøjler, som i eksemplet til venstre fra Techcrunch.


Nu kan denne forretningsløsning ikke længere købes, men den er ikke væk. I hvert tilfælde kan man stadigvæk blokere Beacon under "Privatliv">"Applikationer".

Facebook har dog ikke opgivet tanken, og i mange brugere var dog også interesserede i funktionen, men ønskede selv at være i kontrol med informationen. Det er jo også meget logisk, når man tænker på, hvorfor vi har og vedligeholder vores profiler. Skåret ind til benet handler det om selvfremstilling og dette er produkter og brands en stor del af.

Nu har Facebook derfor lanceret "Connect", der tillader brugere logge ind på andre sites med deres Facebook konto, og dermed medbringe deres kontaktliste og andet personligt data. Servicen er opt-in, men til gengæld kan annoncørerne poste brugernes køb, adfærd osv. i brugerens feed på Facebook. Du kan lære mere om Facebook Connect her.
Hele trenden går ud på at registrere brugernes færden på nettet, deres besøg, deres køb, deres anbefalinger, interesser osv. Her på IUM Interactive synes vi, dette er en enorm interessant udvikling og noget, der meget fint spiller sammen med formen og formålet med sociale medier, så længe brugeren selv har kontrol over sine informationer. Derfor er det også værd at bemærke, at deres findes flere modeller for tracking af adfærd.

Facebooks modeller for arbejder indefra og ud gennem Facebooks brugermasse og primært bruger det som en reklamemodel. Amazon bruger også overvågning af brugeradfærd med det formål at kunne øget salget. Selvfølgelig indeholder begge modeller også et ønske om at forbedre brugeroplevelsen, men det synes at være indkomsthensyn, der tager førstepladsen.
Det tyske firma Plista har lavet den omvendte model og tager udgangspunkt i brugerens behov. De har tavet et trackingsystem, der følger den enkelte bruger og lader dem bedømme indholdet af de sites, de bevæger sig på. Derefter vil de på baggrund deres individuelle præferencer og deres tvillingeforbrugeres præferencer og adfærd blive anbefalet relevante sites, produkter og services, samt reklamer.

Servicen kan virke gennem både en browser plug-in, en widget eller en API integration.


Plistas plan er at tjene penge på gebyrer fra sites, der ønsker at være en del af servicen. Til gengæld ville de kunne forvente indtægt fra trafik fra cross-site anbefalinger foruden en fremragende indsigt i deres forbrugere.

Vi er allerede skrevet op til den lukkede beta, der bliver frigivet her i efteråret, og vi glæder os, så vælg os, plista!
Af: Christina Friis Schaarup

Etiketter: , , , , ,

fredag, oktober 10, 2008

Megatrends fra imorgenlandet

“Tomorrowland – Tales from the Near Future” var titlen på vores favorit præsentation på New Media Days 08. Oplægget blev holdt af Mike Walsh som er CEO for Tomorrow – en digital rådgivningsvirksomhed med fokus på forbruger insights i relation til den næste generation af teknologi.
Nå men, Mike Walsh holdt en fremragende præsentation med fokus på 10 megatrends i Asien

Foredraget havde virkelig fat i rigtigt mange interessante pointer og fik sat en masse tanker i gang her hos os.
Helt overordnet er det Asiatiske marked meget længere fremme i forhold til teknologisk udnyttelse end vi er her i Europa. Det er selvfølgelig interessant i sig selv, men endnu mere fordi det betyder ændringer i forbrugeradfærd i forhold til medie brug. Dette skal ikke forstås således at adfærd bestemmes af teknologi, men at forbrugeren får nye muligheder. I den forstand bliver teknologierne mere og mere transparente til fordel for brugerens behov.
Eksempelvis drejer det sig om behovet for at kunne placerer andre i en kontekst, når man kommunikerer med dem. Derfor er den uomtvistelige indledningsreplik, når vi ringer op til hinanden: ”Hej – hvor er du?”, men gps’er i telefoner og andre stedsbestemmende services integrerer dette behov i brugerfladen og oplyser det automatisk. På denne måde bliver teknologien en usynlig og integreret, som eet gennemsigtigt lag på verden, hvilket Mike Walsh kalder overlay.
Dette betyder igen, at der er en kapacitet for superdistribution og at vigtigheden at være repræsenteret online er stærkt stigende. Derfor er der også kommet et marked for udelukkende digitale produkter som skins, tøj til avatarer og andre virtuelle emner. Forbrugeren er krævende og vil have øjeblikkelig tilfredsstillelse. De gider ikke vente og skifter hurtigt, hvis de keder sig.
Det interessante ved at se på Asien, er at her er forbrugertendenserne opskelleret, så de bliver virkelig tydelige.

Dette gør det super interessant at se på de asiatiske lande for at kende morgendagen i Skandinavien og Europa. Dog er det ikke bare sådan, at vi kan forvente, at disse trends uforandrede rykker til Europa om 6 måneder, 1 år eller3. Dette har flere forskellige forklaringer.
I Asien er flertallet af befolkningen under 30, mens det ikke er tilfældet i Europa. Derudover har internettet i Europa har først og fremmest karakter af arbejde, mens det i Asien har karakter af leg. Derfor er adfærden også en hel anden og handler først om at være social om ikke så meget om at være praktisk.
Vigtigst af alt, og et faktum, som Walsh undlod at nævne er, at i flere af de asiatiske lande er graden af analfabetisme høj. Derudover skal man i Kina såvel som i Japan, Korea og andre steder, hvor man bruger skrifttegn, som minimum kunne bruge der engelske alfabet for at kunne bruge internettet og skrive adresser i ULR’en.

Derfor er det i Asien kun en elite af relativt veluddannede, primært unge mennesker, der bruger nettet, mobilbrowsere og sociale medier osv. Derfor bliver de trends, vi ser der blæst op til megatrends. Når de engang når her hjem, vil de tage en anden og mere moderat form, netop for internetpenetrationen her er så høj og mange forskellige befolkningsgrupper bruger nettet. Mange mennesker, mange formål og mange former. Her ved IUM ser vi frem til de tekniske og indutrielle forandringer, der kan bane vejen for disse forbrugertrends, men hvordan tror du billedet bliver
Af: Christina Friis Schaarup

Kilde: New Meda Days Presentation by Mike Walsh, Tomorrow: http://www.thetomorrowcompany.com/

Etiketter: , , , , , , , ,