Wired Korea

Mediebrugen i Korea er ikke et emne man særligt ofte falder over, men egentligt er der rigtigt meget at hente herfra og med udgangspunkt i et netop overstået 2 ugers studieophold vil jeg her bringe lidt indsigt og inspiration fra denne spændende del af verden.

Selvom Koreanerne bruger mange af de samme medier som vi gør er både omfanget og mediernes indflydelse på deres liv meget mere omfangende. Medierne er en dybt integreret del af deres hverdag.

Eksempelvis er der tv i alle busser og på alle på restauranter og caféer og metrosystemet har sin egen TV info i alle metrotogene kun afbrudt af nyhedsoverskrifterne og reklamer. De fleste telefoner i Sydkorea har også tv-modtagere indbygget, og der er altid en pæn håndfuld, der sidder og ser tv på mobilen i metroen.

Korea kan prale af en af verdens højeste bredbåndspenetrationrater og tilbyder ofte også gratis WiFi de fleste offentlige steder.

På hvert gadehjørne er der PC cafeer som oftest benyttes til gaming. Som et sidespor skal det nævnes her, at flere af Koreas elektronikgiganter såsom Samsung og LG sponsorerer deres egne gamer hold, der nyder stor popularitet blandt andre gamere og unge kvinder! Holdene har næsten gudestatus og nyder en popularitet som kun kan sammenlignes med "rigtige" sportsstjerner i vores del af verden.

Forskellige steder i gadebilledet har betalingsaviser opstillet digitale nyhedsstandere med den trykte avis' fulde indhold. De opereres som en Iphone med zoom effek og man kan bladre igennem avisen som i en ebog.

Overalt i byrummet og på studiesteder finder man ladere til mobiltelefoner som på billedet nedenfor, der er fra en metrostation. Der findes ladere i supermarkeder, på biblioteker, restauranter, cafeer - stort set alle offentlige steder.

Smarte som de nu er i Korea (der efter sigende har verdens højeste IQ næst efter Hong Kong), har de lavet et system hvor der er en universel lader og

hver person har et lille transformerstik med sig, der passer til netop deres telefon.

Koreanerne er altid tilgængelige og sms'er som tossede. Det er ikke ualmindeligt for en person i tyverne at sende mellem 3000 og 4000 sms'er om måneden, hvilket får en gennemsnitlig dansk teenagers forbrug til at blegne. Internet services fra telefonen er fortsat i en prisklasse der er for høj til at de unge koreanere kan følge med.

Efter man har opholdt sig et stykke tid i Korea holder man op med at lægge mærke til disse ting. Det er deres hverdag og og deres naturlige måde at kommunikere, hente information og ikke mindst underholde sig selv på. Men det er ikke desto mindre bemærkelsesværdigt...især på grund af omfanget og intensiteten.

En del af forklaringen på den allestedsnærværende teknologi er, at koreanerne opholder sig langt mere i det offentlige rum end den typiske dansker gør. De spiser ofte ude, er væk fra deres hjem i mange timer ad gangen, og har ofte lange transporttider.

Hvor mange danskere afsætter tid til at se nyheder, tjekke deres mail, tjekke deres Facebook eller foretage et opkald, så er dette en flydende og fuldstændig integreret del af Koreanernes hverdag. Det foregår on-the-fly og bliver nærmest usynligt, fordi det er en så velintegreret del af deres adfærd og hverdag. Koreanerne er altid koblet på medier, hele tiden, alle steder. Medierne er ikke en ekstern aktivitet - de er en sømløs del af deres liv.

Af: Christina Friis Schaarup

De ved hvor du er!

Ramaskrig fra oprørte brugere var hvad Facebook fik ud af at lancere Facebook
Beacon for godt et år siden. Det Beacon gjorde, var at registrere brugernes handlinger på udvalgte 3-parts sites, som havde købt sig ind i reklamemodellen Beacon. Brugerne følte, at deres privatliv blev krænket, og de var utilfredse med tilgangen, hvor applikationen var baseret på opt-out.
Disse oplysninger blev efterfølgende vist i brugernes news feeds og mini feeds og dermed blev brugerne, ofte ufrivilligt, digitale reklamesøjler, som i eksemplet til venstre fra Techcrunch.

Nu kan denne forretningsløsning ikke længere købes, men den er ikke væk. I hvert tilfælde kan man stadigvæk blokere Beacon under "Privatliv">"Applikationer".

Facebook har dog ikke opgivet tanken, og i mange brugere var dog også interesserede i funktionen, men ønskede selv at være i kontrol med informationen. Det er jo også meget logisk, når man tænker på, hvorfor vi har og vedligeholder vores profiler. Skåret ind til benet handler det om selvfremstilling og dette er produkter og brands en stor del af.

Nu har Facebook derfor lanceret "Connect", der tillader brugere logge ind på andre sites med deres Facebook konto, og dermed medbringe deres kontaktliste og andet personligt data. Servicen er opt-in, men til gengæld kan annoncørerne poste brugernes køb, adfærd osv. i brugerens feed på Facebook. Du kan lære mere om Facebook Connect her.

Hele trenden går ud på at registrere brugernes færden på nettet, deres besøg, deres køb, deres anbefalinger, interesser osv. Her på IUM Interactive synes vi, dette er en enorm interessant udvikling og noget, der meget fint spiller sammen med formen og formålet med sociale medier, så længe brugeren selv har kontrol over sine informationer. Derfor er det også værd at bemærke, at deres findes flere modeller for tracking af adfærd.

Facebooks modeller for arbejder indefra og ud gennem Facebooks brugermasse og primært bruger det som en reklamemodel. Amazon bruger også overvågning af brugeradfærd med det formål at kunne øget salget. Selvfølgelig indeholder begge modeller også et ønske om at forbedre brugeroplevelsen, men det synes at være indkomsthensyn, der tager førstepladsen.

Det tyske firma Plista har lavet den omvendte model og tager udgangspunkt i brugerens behov. De har tavet et trackingsystem, der følger den enkelte bruger og lader dem bedømme indholdet af de sites, de bevæger sig på. Derefter vil de på baggrund deres individuelle præferencer og deres tvillingeforbrugeres præferencer og adfærd blive anbefalet relevante sites, produkter og services, samt reklamer.

Servicen kan virke gennem både en browser plug-in, en widget eller en API integration.

Plistas plan er at tjene penge på gebyrer fra sites, der ønsker at være en del af servicen. Til gengæld ville de kunne forvente indtægt fra trafik fra cross-site anbefalinger foruden en fremragende indsigt i deres forbrugere.

Vi er allerede skrevet op til den lukkede beta, der bliver frigivet her i efteråret, og vi glæder os, så vælg os, plista!

Af: Christina Friis Schaarup

Kilder: Allfacebook, Silicon Alley Insider, Info/law, Plista, Techcrunch

Sociale netværk rundt om i verden

Globale i teorien, regionale og endda lokale i praksis. Det er sandheden om sociale netværk. I princippet muliggør disse netværk, at man kan skabe kontakter overalt i verden, men alligevel er det de færreste, der bruger de brede sociale netværk på denne måde.
I stedet har netværk som Orkut, Friendster og MySpace etableret stærke regionale tilstedeværelser, som demonstreret i en undersøgelse fra Pigdom.com om sociale netværks popularitet rundt om i verden (Undersøgelsen kan ses her). Eksempelvis er Facebook på verdensplan er mest populært i Tyrkiet, Canada, UK, Sydafrika og Colombia, mens Orkut er stort i Syd- og Mellemamerika. Sprog ser også ud til at være en faktor i grupperingerne, og bestemte netværk er primært populære i engelsktalende lande, mens andre nyder popularitet i Latin amerikanske lande, og andre igen i asien osv.

Friendster

Orkut

Årsagen til denne gruppering er, at de brede sociale netværk online bruges til at vedligeholde eksisterende sociale bånd. Netværk, hvor brugerens venner har oprettet profilerer, er dermed dem, der er interessante, og derfor spreder et netværks popularitet sig regionalt i overensstemmelse med offline netværksstrukturer. Dette paradigme ligger dybest set i hele tanken bag web 2.0 tjenester som Facebook og andre sociale netværk, idet tjenesterne først får værdi, når der er brugermasse, og dermed netværksværdi.
Danmark er også nævnt i forbindelse med undersøgelsen som et af de lande med en stor interesse for LinkedIn. Servicen har i Danmark omtrent 148.000 brugere. Heroverfor har Facebook et brugertal, der ligger omkring 800.000, mens MySpace har omkring 370.000 brugere i Danmark. Selvom undersøgelsen indikerer, hvor der er størst interesse for forskellige netværk i verden, siger den intet om, hvor populært hvert netværk er relativt i hvert land.

Facebook

LinkedIn

Så hesten skal klappes
Resultaterne skal dog ikke spises rå. De bygger nemlig på tal fra search, hvilket vil sige, at de bygger på fx, hvor ofte søges der på ordet ”LinkedIn” i Danmark.

Dette betyder, at der er en del usikkerhed i forhold til resultaterne, idet det er muligt, at der i et land er mange etablerede brugere af et netværk, mens der kommer få nye brugere til, hvilket sandsyneligvis ville betyde lave searchtal. Search resultater siger mere om nyhedsværdi og generel interesse, end det siger om egentlige brugere.

Desuden kan interessen for et netværk som LinkedIn målt på search skyldes, at der søges på profilerne i forretningsøjemed eller i en netværkssammenhæng. I dette tilfælde kan LinkedIn i

Danmark meget vel være populært men inden for en relativt lille gruppe mennesker.

Overordnet er undersøgelser som denne interessant som en indikator for regionale interesser og er med til at afkræfte tanken om at Internettet og sociale netværk skaber én en samlet global landsby. Der er stadigvæk mange små landsbyer, der taler forskellige sprog og har forskellige præferencer.

Af: Christina Friis Schaarup