IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, februar 28, 2007

IUM Interactive shortlisted til Guldkornet 07

I går tirsdag d. 27. februar fik IUM Interactive endnu en fjer i hatten og en kraftig identikation af at vi gør det rigtige idet vi blev nomineret til Creative Circle's Guldkornet 2007 for vores arbejde på MSN MediaCast. Vi er nomineret i kategorien "Digital kampagne". Så vidt vides er vi det eneste nominerede mediabureau til en prisuddeling som ellers er de kreatives fest. Vi ser nomineringen som et tegn på den brancheglidning der finder sted i øjeblikket. Grænserne mellem reklamebureauer og mediabureauer udviskes og især mediabureauerne overtager mange af de opgaver som traditionelt har ligget hos reklamebureauerne.

Se Guldkornet shortlisterne her

Lyt til MSN MediaCast her

Vi venter i spænding på afgørelsen til uddelingsshowet d. 24. marts i Østre Gasværk.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

tirsdag, februar 27, 2007

Mest søgte ord i Google i januar 2007

Top 15 over de mest søgte ord i Danmark i januar 2007 toppes igen af "Arto" hvilket skal ses i lyset af den vækst og omtale som dette community er udsat for. Listen ligner meget sig selv, men at danskerne også har taget video sharing fænomenet til sig ses af at det femte mest søgte ord var "video". I sin fulde længde ser listen ud som følger:

1. arto
2. tv2
3. dba
4. dmi
5. video
6. dating
7. tdc
8. rejser
9. ofir
10. de gule sider
11. bt
12. bilbasen
13. qxl
14. dr
15. paris hilton

Af: Christian Strand

Etiketter:

Der skulle noget vanvittigt til....

CityMail blev den store vinder til DIA07 idet det norske postselskab løb med hele 3 priser. Direktør Steffen Hjaltelin fra Hjaltelin, Stahl & Co. fortæller i ugens MSN MediaCast om bureauets arbejde for CityMail ifm. den prisvindende kampagne, som har gjort det tjekket at være postbud. IUM var mediabureau på kampagnen, så du kan også få lidt indsigt i den valgte mediastrategi.

Vi snakker også med Steffen om DIA07, branding, mediavalg, PR og guerilla marketing.

Som Steffen siger i vores samtale, så skulle der noget vanvittigt til...døm selv!

Hør denne uges MediaCast her

Relaterede links til denne uges episode:
http://www.dia07.dk
http://www.elfyourself.com
http://www.blivcityman.nu

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

mandag, februar 19, 2007

En dansk viral film som hele verden snakker om

MSN MediaCast #42 med Saatchi & Saatchi går bag Saatchi & Saatchi Danmarks virale succesfilm for Quicksilver. Vi har besøg af Anna-Marie Elkjær og Camilla Gundelach Rannes, som er hhv. Executive Producer og Strategisk Planner.

Saatchi & Saatchi's film - der bl.a. går under navnet "Dynamite Surfing" - er siden den blev lækket i starten af februar 2007 gået verden rundt. Trods et begrænset budget forventes den i 2007 at generere op mod 20 millioner visninger. Vi går bag filmen og diskuterer bl.a. hvordan man engagerer en kritisk målgruppe og går helt til grænsen – uden at krydse den.

Se filmen alle snakker om her

Hør MediaCast om strategien, idéen og menneskene bag her

Af: Christian Strand

onsdag, februar 14, 2007

Temperaturen på mobile marketing i 2007

Så er en ny sæson af MSN MediaCast skudt i gang, og vi har snakket med Steffen Krabbenhøft fra Responsfabrikken (www.responsfabrikken.dk). Steffen arbejder dagligt med mobile marketing, og han udvikler og driver interaktive kommunikationsløsninger i samarbejde med reklamebureauer, mediebureauer og direkte virksomheder. Derudover er Steffen tidligere markedschef hos Nokia. I løbet af vores samtale giver han et bud på fremtiden for markedsføring via mobiltelefonen og bla. hvilken type tjenester man kan forestille sig vil være toneangivende i 2007.

Vi snakker bla. tjenester, MMS og oplevelser, taksering, barrierer og ROI.

Download MediaCast med Steffen Krabbenhøft her

Af: Christian Strand

mandag, februar 05, 2007

En ny type product placement

For et par uger siden begyndte sæson 4 af den amerikanske serie "L Word" og allerede i sæsonens første afsnit optrådte en ny form for product placement. En af seriens personer starter websitet Ourchart.com, som er et socialt netværk, hvor brugerne kan holde styr på hvem der på kryds og tværs har sovet med hvem. Det spændende er at Ourchart.com blev lanceret samtidig i den rigtige verden og allerede nu har opbygget en fhv. stor brugerskare selvom det stadig er i en beta-version. Grænserne mellem fiktion og virkelighed udviskes, og product placement kan pludselig være andet end at en person i en serie drikker en Coke eller bruger en Sony Vaio laptop.

Af: Christian Strand

fredag, februar 02, 2007

What's next in search?

Markedet for search engine marketing (SEM) bare vokser og vokser. Google sidder tungt på markedet og MSN leger catch up...og har gjort det i en del år nu. Men ligesom Google kom fra ingenting og slog Yahoo, Altavista, Webcrawler, Jubii - og hvad de nu ellers allesammen hed - af banen, så er der et utal af nye søgetjeneste på vej...alle med hver deres unikke approach og tanker om fremtiden. Om de for alvor slår igennem er tvivlsomt, men de er i hvert fald med til at holde de store på stikkerne. Her er efter vores mening de 3 mest interessante og unikke...de giver spændende perspektiver for fremtiden indenfor search:

Eurekster - www.eurekster.com
Eurekster's koncept er det de kalder Swickis, og de beskriver selv søgemaskinen som et "vertical community web search system for everyone"! De kombinerer en traditionel søgealgoritmer med wikiernes sociale interaktion og brugerdrevne tankegang. Eurekster bruger endvidere klikstrøm analyser til at hjælpe brugerne med at finde det de søger, og sites som Forbes.com og TechCrunch har allerede taget søgemaskinen til sig.

Nexidia - www.nexidia.com
Nexidia har udviklet et helt unikt søgeværktøj som kan indeksere lyd- eller videofiler. Når filen er indekseret kan brugeren så søge efter en bestemt frase, ord eller noget helt andet. Medievirksomheder kan altså ved brug af Nexidias teknologi gøre deres medieindhold søgbart. NBC Atlanta har allerede taget teknologien til sig og indekserer alle deres daglige udsendelser. Tænker vi lidt på den seneste tids hype om Joost og IP TV, så er Nexidia pludselig ret spændende. Selvfølgelig kan man som broadcaster selv sælge søgninger i sine programmer, men Joost vil give en volume i de søgninger, som gør det interessant for de større professionelle annoncører.

Collarity - www.collarity.com
Collarity er ligesom Eurekster bygget på idéer om at udnytte de sociale netværk. Collarity's produkt hedder Collarity Compass og samler brugerne på et givent sites search behavior og søgeresultaternes succesrate - sådan at brugere af det samme site vil få lignende resultater når de søger. For at finde de rigtige resulater bruger Collarity en kombination af Amazon-style anbefalinger og en søgealgoritme.

Hvem slår igennem? Vi tror mest på Nexidia...de fylder i hvert fald et hul på markedet. Hvem tror du på og kender du andre nye søgemaskiner?

Af: Christian Strand