IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, maj 29, 2009

Endelig en Twitter case: Terminator Salvation

Twitter er 2009's helt store buzzword, men som det også typisk forholder sig med buzzwords, så er der ikke særlig mange der ved hvad det egentlig er...og vel at mærke hvordan man udnytter det kommercielt.

Den korte version er at Twitter er et mikroblogging værktøj, hvor brugeren med små posts på max 140 tegn kan fortælle hvad han laver i nuet. Andre brugere kan så subscribe til hans nyhedsstrøm og få den leveret enten på Twitter.com, på SMS eller via eksterne applikationer.

Marketing-mæssigt er det nok lettest at tage fat i et aktuelt eksempel for at illustrere potentialet. Ifm. den forestående premiere på Terminator Salvation har selskabet bag udviklet et Twitter-feed der tilsyneladende sender kodede beskeder til de brugere der tilmelder sig...beskeder fra Skynet (dem der kender Terminator-universet ved hvad jeg snakker om) som brugerne så kan hjælpe med at afkode. Se feedet her.

Terminator Salvation kan man få forklaret spillet, se hvem der har bidraget mest til at afkode, downloade skins til sin Twitter profil osv.

Pt. har feedet 2.999 subscribers. Det lyder ikke som en revolutionerende fanskare, men de 2.999 personer er til gengæld ekstremt engagerede i spillet og fungerer endvidere som ambassadører i Twitter-universet og deres øvrige sociale netværk.

Tak til vores Singapore-udstationerede Lars Anthonisen for tippet om historien.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, november 18, 2008

Hvor langt er det ok at gå i den gode sags tjeneste?

Engodsag.dk har haft stor succes herhjemme og faktisk også globalt ved at tappe ind i vores allesammens dårlige samvittighed og behov for aflad. Successer har det jo med at blive kopieret og videreudviklet og derfor har et nyt dansk start-up projekt da også set dagens lys. De hedder AidOnline og er i bund og grund en moderne Robin Hood.

AdOnlines forretningsmodel går ud på via adblocking software at udskifte bannerreklamer serveret på f.eks. Ekstrabladet og så erstatte dem med bannerreklamer købt hos dem og serveret af deres software på de tomme pladser. 80% af indtægterne fra bannersalget går til velgørende organisationer som brugeren selv er med til at vælge, mens de sidste 20% går til dem selv.

Ingen kan vel have noget imod velgørenhed, men jeg synes grænsen helt klart er nået for hvad der er moralsk korrekt i den gode sags tjeneste. Robin Hood princippet er charmerende på film og ud fra en samfundsmæssig betragtning om at de rige bør dele lidt af deres goder med de fattige. Men vores samfund er også bygget op omkring respekten for private og virksomheders ejendom. Det er ikke ok at stjæle fra andre…heller ikke hvis man er en velgørende organisation. At tyveriet så her omhandler virtuelle effekter ifa bannere og måske kun udgør en lille del af mediernes lagerbeholdning ændrer i mine øjne ingenting og er ikke en gang en formildende omstændighed. Det er stadig tyveri og dybt forkert. Analogien til den fysiske verden vil være at vi bare går ind i Magasin, tager lidt varer hist og her, sender 80% til Afrika og beholder 20% selv! Det er der vel ingen der kan være uenig i er forkert?

Tilsyneladende har alle de største velgørende organisationer købt ind på projektet og har indvilliget i at distribuere AidOnlines software og pengemaskine til alle deres medlemmer. Tilsyneladende støtter de, der bør være moralens fortalere, altså op om at stjæle fra de rige og give 80% videre til de trængende. Så det må jo være ok?

Som alle bør kunne regne ud så koster det penge at lave godt indhold på nettet. Der skal betales serverudgifter, lønnes journalister, betales husleje osv osv. Når nu AidOnline begynder at stjæle af mediernes reklamepladser betyder det faldende reklameindtægter hos medierne, mindre penge til at lave det gode indhold…og så begynder brugerne at forsvinde. Den onde spiral der kun kan ende i lukning er startet! De helt store medier dør nok ikke lige sådan, men hvad med alle de små og mellemstore sites…der hvor vi kan finde alt nicheindholdet af høj kvalitet? Hos dem skal der ikke meget nedgang i reklameindtægter til før filmen knækker – og så ender AidOnline med også at tage fra de fattige!

Fra annoncørernes side af bordet er AidOnline tilgang også dybt problematisk. Får de succes, vil det være stort set umuligt at planlægge en reklamekampagne på et online media. Så kan de selvfølgelig smide alle deres annoncekroner hos netop AidOnline og lignende firmaer, men er der virkeligt nogen brands der vil kædes sammen med tyveri, dårlig forretningsmoral, og medvirken til mediers lukning – selvom det er i den gode sags tjeneste?

Jeg synes grænsen hvor hvad der er ok er overskredet. Hvad synes du?

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

torsdag, november 06, 2008

Lad mig præsentere robotten Jules - virkelighedens Blade Runner androide

Jeg var til SIME her i formiddags og fik i den åbnende key note fra Ola Ahlvarsson lidt en eye-opener om fremtiden, som faktisk slet ikke er så fjern endda.

Amerikanske Hanson Robotics er godt på vej til at udvikle den første rigtige robot med menneskelige træk og en kunstig intelligens (AI)...som det faktisk er helt reelt at kalde "intelligens". Se filmen nedenfor med robotten Jules og tjek flere af Hanson Robotics skræmmende realistiske robotter her.



Hvis det er hvad der er muligt allerede her i 2008, så skal vi ikke særlig mange år ud i fremtiden før robotten Jules' efterkommere færdes frit blandt os og vi lever i en Blade Runner agtig verden....scary! Og det giver da ordet chatrobot en helt ny betydning! Udover sikkert at kunne hjælpe med en masse problemer i samfundet, så tænk også over hvad der vil være af kommecielle muligheder og især kommercielle skrækscenarier i en verden hvor det er svært at skelne mellem mennesker og robotter. Når en fremmed henvender sig til dig på gaden, er det så i virkeligheden en robot der vil anbefale et produkt til dig? Kan du regne med objektivt råd fra ekspedienten i butikken? Osv. osv.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

fredag, oktober 10, 2008

Megatrends fra imorgenlandet

“Tomorrowland – Tales from the Near Future” var titlen på vores favorit præsentation på New Media Days 08. Oplægget blev holdt af Mike Walsh som er CEO for Tomorrow – en digital rådgivningsvirksomhed med fokus på forbruger insights i relation til den næste generation af teknologi.
Nå men, Mike Walsh holdt en fremragende præsentation med fokus på 10 megatrends i Asien

Foredraget havde virkelig fat i rigtigt mange interessante pointer og fik sat en masse tanker i gang her hos os.
Helt overordnet er det Asiatiske marked meget længere fremme i forhold til teknologisk udnyttelse end vi er her i Europa. Det er selvfølgelig interessant i sig selv, men endnu mere fordi det betyder ændringer i forbrugeradfærd i forhold til medie brug. Dette skal ikke forstås således at adfærd bestemmes af teknologi, men at forbrugeren får nye muligheder. I den forstand bliver teknologierne mere og mere transparente til fordel for brugerens behov.
Eksempelvis drejer det sig om behovet for at kunne placerer andre i en kontekst, når man kommunikerer med dem. Derfor er den uomtvistelige indledningsreplik, når vi ringer op til hinanden: ”Hej – hvor er du?”, men gps’er i telefoner og andre stedsbestemmende services integrerer dette behov i brugerfladen og oplyser det automatisk. På denne måde bliver teknologien en usynlig og integreret, som eet gennemsigtigt lag på verden, hvilket Mike Walsh kalder overlay.
Dette betyder igen, at der er en kapacitet for superdistribution og at vigtigheden at være repræsenteret online er stærkt stigende. Derfor er der også kommet et marked for udelukkende digitale produkter som skins, tøj til avatarer og andre virtuelle emner. Forbrugeren er krævende og vil have øjeblikkelig tilfredsstillelse. De gider ikke vente og skifter hurtigt, hvis de keder sig.
Det interessante ved at se på Asien, er at her er forbrugertendenserne opskelleret, så de bliver virkelig tydelige.

Dette gør det super interessant at se på de asiatiske lande for at kende morgendagen i Skandinavien og Europa. Dog er det ikke bare sådan, at vi kan forvente, at disse trends uforandrede rykker til Europa om 6 måneder, 1 år eller3. Dette har flere forskellige forklaringer.
I Asien er flertallet af befolkningen under 30, mens det ikke er tilfældet i Europa. Derudover har internettet i Europa har først og fremmest karakter af arbejde, mens det i Asien har karakter af leg. Derfor er adfærden også en hel anden og handler først om at være social om ikke så meget om at være praktisk.
Vigtigst af alt, og et faktum, som Walsh undlod at nævne er, at i flere af de asiatiske lande er graden af analfabetisme høj. Derudover skal man i Kina såvel som i Japan, Korea og andre steder, hvor man bruger skrifttegn, som minimum kunne bruge der engelske alfabet for at kunne bruge internettet og skrive adresser i ULR’en.

Derfor er det i Asien kun en elite af relativt veluddannede, primært unge mennesker, der bruger nettet, mobilbrowsere og sociale medier osv. Derfor bliver de trends, vi ser der blæst op til megatrends. Når de engang når her hjem, vil de tage en anden og mere moderat form, netop for internetpenetrationen her er så høj og mange forskellige befolkningsgrupper bruger nettet. Mange mennesker, mange formål og mange former. Her ved IUM ser vi frem til de tekniske og indutrielle forandringer, der kan bane vejen for disse forbrugertrends, men hvordan tror du billedet bliver
Af: Christina Friis Schaarup

Kilde: New Meda Days Presentation by Mike Walsh, Tomorrow: http://www.thetomorrowcompany.com/

Etiketter: , , , , , , , ,

onsdag, august 27, 2008

Mobiltelefonen er ved at slå igennem som media

Efter Internettet har opnået massiv udbredelse, har man i en del år omtalt mobiltelefonen som det næste store ”nye medie”. Både operatører, etablerede medier, annoncører og forbrugere har haft store forventninger til det mobile medie. Hidtil har man mest hørt om visionerne, men i øjeblikket sker der en udvikling på området, som giver sig til udtryk i nogle meget konkrete eksempler på det mobile medies potentiale. Denne udvikling er baseret på tre vigtige trends som globalt set baner vejen for udbredelsen og adoptionen af tjenester på mobiltelefonen.

Den første er trend er overgangen til mobile ”flatrate abonnementer”. Høje priser samt forbrugerens manglende indsigt i og forståelse for datatrafikpriserne har hidtil været en stor barriere for udbredelsen af avancerede mobile løsninger. Udbredelsen af flatrate har blandt andet været en medvirkende årsag til det forspring som Japan har i forhold til resten af verden når det drejer sig om udbredelsen af mobile tjenester. Her var det Japanske firma Teleco HDDI med til at revolutionere landets mobile marked allerede tilbage i 2003.

Den anden vigtige trend er udbredelsen af de såkaldte smartphones – kickstartet af Apple’s hypede iPhone. Smartphones forbedrer oplevelsen af mobile tjenester på både det visuelle og funktionelle område. Dette bevirker at brugeren i langt højere grad end tidligere gør brug af mobile webtjenester . Den nyeste statistik på området viser eksempelvis at 80 % af de europæiske iPhone-brugere benytter sig af telefonens internetadgang.

Den tredje trend er at der er sket en klar forbedring af det indhold som bliver distribueret via. mobile platforme. Tidligere bar indholdet ofte præg af en manglende forståelse for det mobile medie, og var derudover ofte også kedeligt og intetsigende. I dag ser vi mere kvalitetscontent på det mobile medie. Dette kombineret med håndsættenes forbedrede evne til at håndtere indhold gør det alt i alt meget mere attraktivt for forbrugeren. Det som fortsat halter lidt efter på dette område er noget standardiseret software, så håndsættene får bedre mulighed for at tale sammen.

I praksis er der også mange eksempler på hvor hurtig udviklingen sker i øjeblikket. Tal fra Admob, verdens største mobile annoncenetværk med mere end 3,5 milliarder adservede annoncer om måneden viser også i hvilken retning det mobile medie udvikler sig. Admob har også set potentialet i smartphones og særligt i iPhonen. Admob adservede i juni mere end 51.8 millioner annoncer på Iphones. Iphonen giver så gode annonceringsmuligheder at Admob har valgt at lancere et specifikt Iphone annoncenetværk, med formater som i højere grad udnytter håndsættets interaktive muligheder. Sideløbende opstår der i øjeblikket mange ambitiøse bud på hvordan det mobile medie udnyttes til fordel for forbrugeren. Et godt eksempel er danske Zyb som med deres omfattende ”Social Phonebook” der med en slags kombination af geo targeting og Facebook, virkelig er på forkant med udviklingen.

Den opmærksomhed og efterspørgsel der har været på smartphones (Iphone, HTC Touch Diamond og Nokia N95 for at nævne et par stykker), samt en global trend der går imod flatrate abonnementer og innovative tjenester med kvalitets indhold, gør at man har god grund til at tro at vi inden for en overskuelig fremtid vil se et øget forbrug af mere avancerede mobile tjenester. Samtidig vil det også betyde et meget ændret forbrug i forhold til det vi kender i dag.

Af: Jeppe Lamm Nielsen

Etiketter: , , , , ,

torsdag, juni 26, 2008

Visa's unikke approach til Social Media marketing

For sit amerikanske marked har Visa målrettet små virksomheder lanceret et microsite kaldet VisaBusinessNetwork.com. Som markedsføring af sitet har Visa valgt en helt ny og anderledes approach. De har købt for 2.000.000 USD Facebook annoncer, men istedetfor på traditionel vis at bruge dem til at trække trafik til deres site, så giver de annoncerne ud i bidder af 100 USD til de første 20.000 små virksomheder som melder sig til det nye site. Visa udnytter her mediet på mediets præmisser.

Kampagnen er det til dags dato mest ambitiøse eksempel på en ny trend i USA, hvor brands giver deres marketing-kroner væk til andre i håbet om at den afledte gratis PR vil mere end betale gildet.

Mon ikke vi snart ser lignende cases i Danmark? Og måske kender du allerede til eksempler?

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, april 04, 2008

Sofia's Diary...en kæmpe internet soap opera succes

Siden lanceringen i midten af marts har mere end 5 mio. "seere" logget på det sociale netværk site Bebo for at følge den nye interaktive soap "Sofia's Diary". Bare den første episode fik 1.3 mio. seere indenfor de første 4 dage.

Sofia's Diary er produceret benhårdt til at appellere til målgruppen P12-29, og omhandler den 17-årige Sofia Taylor og hendes nye liv i London. Det ser ud til at være et rigtigt match. Som sådan er Sofia's Diary næsten en kommerciel version af forrige års store Youtube-hit LonelyGirl15, og flere annoncører er også allerede sprunget på ifa. product placement (bla. Unilever's deodorant brand Sure Girl og Church & Dwight UK's tandblegningsbrand Pearl Drops Instant White).

Udover at følge historien, så kan seerne også interagere ved at poste comments og - her bliver det rigtig interessant -ved at påvirke handlingsforløbet! Hver uge skal seerne nemlig bestemme hvilken beslutning Sofia skal tage ifht. en vigtig beslutning i hendes liv...hvilket så påvirker næste uges episode.

Det her er fremtidens TV...internet-"transmitteret", on demand og interaktivt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,

onsdag, januar 02, 2008

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: "Fremtidens mobile platforme" og "Sociale medier og brugergenereret indhold"

Tirsdag den 15. januar holder vi seminar om fremtidens mobile platforme. Hvor er mobiltelefonen på vej hen, hvad er muligt og hvad bliver de helt nye digitale forretningsmodeller? Morten Hother, underdirektør i TDC Mobile Nordic Division og Jan Damsgaard, professor i e-business på CBS, tager et kig på branchen, og IUM præsenterer den seneste analyse af forbrugernes adfærd på området. Hør blandt andet om mobile reklamer, kommercielle tags og mobiltelefonen som betalingsmiddel.

Tirsdag den 12. februar holder vi seminar om sociale medier og brugergenereret indhold. Hør hvordan de interaktive medier kan bringe dig tættere på dine kunder og give dig en uvurderlig indsigt. Se hvordan de sociale medier kan bruges til intelligent markedsføring, og lær om forskellen på danske og udenlandske forbrugere i en ny undersøgelse fra IUM. Oplæggene holdes af Morten Wagner, marketingchef og medejer af Freeway Media og Hans Henrik Heming, partner i Connecta samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Strategy Director for IUM.

Arrangementerne varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmelding her efter først til mølle princippet!

Etiketter: , , , , , , ,

10 interaktive fremtidstrends: 10. Gadgets

Vores sidste bud på én af de interaktive fremtidstendenser, der skal holdes øje med går på udbredelsen af gadgets (i.e. små programmer).

Som fænomen har gadgets eksisteret et stykke tid på de foreskellige medieaggregatorer som f.eks. Live.com og Google ID. Nu gør sammensmeltningen af internettet og de programmer, der lægger på folks computere og desktops, at vi også snart kan forvente at se gadget'nes indtog i de programmer vi ikke nødvendigvis forbinder med internettet.

Allerede nu kan man med bla. Ajax-teknologien finde små gadgets, der kan lægges ud direkte på folks desktops, og Microsofts nye Vista styresystem er rent faktisk forberedt til at udnytte netop dette...og har også en række gadgets forinstalleret. Det er slet ikke usandsynligt at der snart kommer plug-ins til de gængse software programmer og at en lang række af disse vil være annoncørskabte.

Tendensen ses også allerede nu på community'et Facebook, hvor den mest effektive annoncering har form af små programmer man kan kan downloade til sin profil.

Som med al anden annoncering skal gadgets dog give værdi til brugerne og ikke forstyrre...ellers bliver de valgt fra.

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, november 23, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 9. Internetbaseret TV

Internetbaseret TV (IP TV) er allerede eksploderet på nettet, men det udvikler sig konstant og det er helt tydeligt at det ikke er i nærheden af at have peaket endnu. Stort set alle store online mediaopkøb og startups i 2007 har være relateret til IP TV...Google købte Youtube, MSN har over det meste af verden lanceret pendenten Soapbox og Skype-drengene Janus Friis og Niklas Zennstrom har under enorm mediabevågenhed startet Joost...og Joost kastede så hurtigt konkurrenterne Vuze, Zattoo, Babelgum m.m. af sig.





Også herhjemme har der været gang i den. Stort set alle mediehuse har i løbet af 2007 kastet sig ud i IP TV projekter, sådan at websites som f.eks. Comon, Børsen, Gamereactor og Ekstrabladet (for bare at nævne nogle stykker) har lanceret deres egne TV-programflader som en del af deres webcontent. Derudover har de traditionelle TV-stationer som DR og TV 2 også forsøgt sig med at ligge deres programmer ud som IP TV - og DR har med deres DR Update taget skridtet fuldt ud og lavet en IP TV kanal med specielt produceret indhold. Grænsen mellem on- og offline medier udviskes, og det samme sker for grænserne mellem hvad f.eks. en TV-station og et bladhus laver! Mediehusene bliver i stigende grad platformuafhængige, og især TV-stationerne synes at komme under pres fra mange nye kanter.
Med disse tendenser i øje virker planerne om det kommende digitale sendenet også helt omsonse og som noget af en fejlinvestering...TV er på vej på nettet! Ligeledes risikerer den udpegede gatekeeper, at stå med en rolle som i værste (eller bedste fald) ingen værdi har.

Et er sikkert. Om 10 år vil Internetbaseret TV være radikalt anderledes end det vi forbinder det med idag. Der vil være langt højere billedkvalitet, bedre streaming-teknologier, personalisering, indholdsdeling, indbyggede communities og meget. De traditionelle TV-stationer har umiddelbart mest at miste, men hvem kommer til at sætte agendaen i fremtiden?
Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

fredag, november 16, 2007

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: Søgemaskinemarkedsføring og IP TV

Selv om man sidder forrest i bussen, kan det være svært at få det hele med. Så kom til vores 2 gratis seminarer og bliv opdateret.


Torsdag den 29. november
...holder vi seminar om søgemaskinemarkedsføring og de mange muligheder, som nettets søgemaskiner giver for markedsføring. Programmet der byder på oplæg af Peter Friis, Country Manager for Google og Andreas Backe, Nordic Search Director fra IUM omhandler søgemarkedet som sådan samt en gennemgang af hvordan man opnår succes på søgemaskinerne, otte trin til succesfuld søgemaskinemarkedsføring – og hvad kommer der
til at ske på området i fremtiden.


Torsdag den 13. december
...holder vi seminar om IP TV. Programmet omfatter resultaterne af en stor IUM-undersøgelse,
der afdækker den danske befolknings brug af IP TV. Hvordan ser fremtidens TV-platforme ud, hvad er de første kommercielle erfaringer, og hvad er mediets potentiale? Indlæggene holdes af
Gregers Wedell-Wedellsborg, Direktør for TV 2 Interaktivt Indhold samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Interactive Project Manager for IUM.

Begge arrangementer varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmeld til på http://www.iumseminar.dk/
















Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,

torsdag, november 15, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 8. Website bliver webservices

I mange lande er vi efterhånden ved at være oppe på en internetpenetration der er så høj, at de fleste sites kun kan gøre sig forhåbninger om at vækste deres trafik hvis de går på hugst hos deres konkurrenter eller skaber et merforbrug blandt de folk der allerede er på nettet.

Konkurrencen om brugerne er intensiv, og bla. derfor tænker flere og flere sites i hvad de kan gøre for at binde brugerne tættere til sig...og det centrale er at give brugerne mere værdi...og her kommerer transformationen til webservices ind i billedet. Brugerne ønsker personligt indhold og de ønsker en grund til at besøge ét site ifht. et andet.

Skiftet er allerede i gang på mange af de communities der i øjeblikket dominerer nettet, og som eksempel kan skæves til øjeblikkets helst store vinder - både globalt og i Danmark - Facebook. Facebook er på mange måder et community som så mange andre, men alligevel er Facebook markant anderledes. Én af de centrale drivere er nemlig de mange gadgets/applikationer man som bruger kan installere på sin profil og dermed skabe værdi.

Det er for os klart at vinderne i fremtidens mediabillede bliver de udbydere der kan give brugerne noget mere end bare content...nemlig decideret brugbart content!

Ser du samme skift og har du andre eksempler fra ud- og indland?

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, oktober 30, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 7. Det semantiske web

Det semantiske web er egentlig en gammel idé fra Internettets opfinder Tim Berners-Lee om at hele Internettet kan gøres mere intelligent og måske mere intuitivt ifht. at opfylde brugernes behov. Berners-Lee betragtning går ud på at selvom søgemaskiner f.eks. er i stand til at indeksere det meste af Internettets content, så har de stort set ingen mulighed og evne til at finde de sider som brugerne virkelig har ønsker. Det vil det semantiske web vende om på og en lang række services vil opstå som intelligent kan finde frem til hvad brugerne rent faktisk vil have og hvad f.eks. tankerne bag en søgning på Google er.










Så hvornår kan vi se frem til det semantiske web? En stor del af byggestenene er faktisk allerede på plads, men der går nok stadig nogle år inden det bliver udbredt. Hakia og Powerset er dog eksempler på semantiske søgemaskiner, som er i beta-versioner og som faktisk fungerer ret godt allerede i dag. På dette link kan du se et eksempel på hvordan Hakias søgeresultater på spørgsmålet "Did intelligent life come to earth from space?" ser ud i forhold til søgeresultatern på samme spørgsmål i Google.

Vi tror på det semantiske web!

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

fredag, oktober 12, 2007

Konkurrence til Joost og dårlig nyhed for de danske tv-kanaler

Efter mange måneders spændt venten modtog jeg her for en time siden en mail om at den sociale mediaaggregator Tioti var åben for registrering. På mange måder tilbyder Tioti det samme som Joost, men det hele foregår online i browservinduet fremfor i en downloadet klient.

Det der dog her og nu gør Tioti unikt er at du allerede fra lanceringsdagen kan se de store amerikanske tv-serier som Lost, Prison Break, The Simpsons, Heroes mv. og ikke er henvist til mere obskurt indhold.

Modsat Joost virker det dog ikke som om Tioti har lavet deciderede aftaler med indholdsleverandørerne, men blot tager indholdet og gør det tilgængeligt - derfor er mange af de tilgængelige udsendelser også tekstet på meget eksotiske sprog. Er det lovligt? Svært at sige, men helt klart er det dog at Tioti har åbnet op for kampen om indholdet og at danske tv-kanaler ikke bare fremover vil kunne købe en af ovenstående serier hjem og så regne med store seertal. Der skal produceres indhold der er unikt for det danske marked.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

torsdag, oktober 04, 2007

Fremtidens outdoor er interaktiv...


I denne uge lancerede Clear Channel Outdoor’s Spectacolor Division et nyt digitalt billboard på Times Square i New York. Og hvad så? Jo, det nye billboard sætter helt nye standarder for billedkvalitet og er samtidig også verdens mest teknologisk avancerede. Det nye Spectacolor HD er det første billboard, der kan vise reklamespots sammen med streamede nyheder, vejr og andre former for high definition broadcasts...alt sammen bragt eksklusivt af CNN. Udover de streamede nyheder giver billboardet også "seerne" en dedikeret audiokanal som kan modtages via mobiltelefonen ved opkald til et gratisnummer. Som annoncør er der mulighed for at benytte en række standard features som inkluderer bluetooth downloads, interaktivt content via short code samt gratis WiFi hot spot!

























Billboardet er endnu et eksempel på den mediekonvergens der accellererer hver dag...og vi vil have det til Danmark nu! Sæt igang Clear Channel!

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

tirsdag, oktober 02, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 4. The Attention Economy

"The Attention Economy" er en betegnelse for den markedsplads hvor brugerne indvilliger i at modtage services eller information til gengæld for deres opmærksomhed. Eksempler kunne være personaliserede nyheder, personaliseret search, alerts og anbefalinger.

Vi lever i en informations overload tid. Vi nyder både godt af og drukner i nyheder, blogs, podcasts, fotos, videoer og communities...og det bliver værre og værre i takt med at flere og flere mennesker kommer online. På grund af denne eksplosion i mængden af tilgængelig information er vi holdt op med at læse og begyndt at skimme istedetfor. I "gamle dage" varede nyheder måske en hel dag...idag varer de højst et par timer, hvorefter vi får mulighed for at kaste os over nye nyheder. Der er altså brug for et filter og det er her "The Attention Economy" kommer ind i billedet.

I "The Attention Economy" har brugeren et valg og vælger selv hvor hans opmærksomhed bruges. Derfor er relevans et uhyre vigtigt parameter - så længe indholdet er relevant bliver brugeren hængende, men på grund af den meget tilgængelige information er han væk ligeså snart relevansen falder.

Udbydere som Amazon, Live.com og Netflix er allerede igang i "The Attention Economy", men vi regner helt klart med at den bliver et endnu vigtigere begreb i fremtiden.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

tirsdag, september 18, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 3. Mobilt internet

Det er gået langsomt med udbredelsen af det mobile internet, men kigger vi mod Asien, så er det kæmpe stort. I USA er forventningerne at Apple's nye iPhone vil være den længe ventede katalysator. Så vi træder endnu i det vi vist kaldte "inkubationsfasen" på Handelshøjskolen.

De fleste mobiltelefoner idag fødes med webagang, men der har altid (og er til dels stadig) et usability-problem. Browser-vinduerne er for små, data-overførslen for langsom og der er mange andre små irritationsfaktorer, som bare gør det lidt besværligt at bruge mobilt internet. Dette gør Apple's iPhone op med, og om 10 år vil den måske være den teknologi vi kigger tilbage på, som for alvor gjorde det mobile internet mainstream!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,