IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

tirsdag, oktober 02, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 4. The Attention Economy

"The Attention Economy" er en betegnelse for den markedsplads hvor brugerne indvilliger i at modtage services eller information til gengæld for deres opmærksomhed. Eksempler kunne være personaliserede nyheder, personaliseret search, alerts og anbefalinger.

Vi lever i en informations overload tid. Vi nyder både godt af og drukner i nyheder, blogs, podcasts, fotos, videoer og communities...og det bliver værre og værre i takt med at flere og flere mennesker kommer online. På grund af denne eksplosion i mængden af tilgængelig information er vi holdt op med at læse og begyndt at skimme istedetfor. I "gamle dage" varede nyheder måske en hel dag...idag varer de højst et par timer, hvorefter vi får mulighed for at kaste os over nye nyheder. Der er altså brug for et filter og det er her "The Attention Economy" kommer ind i billedet.

I "The Attention Economy" har brugeren et valg og vælger selv hvor hans opmærksomhed bruges. Derfor er relevans et uhyre vigtigt parameter - så længe indholdet er relevant bliver brugeren hængende, men på grund af den meget tilgængelige information er han væk ligeså snart relevansen falder.

Udbydere som Amazon, Live.com og Netflix er allerede igang i "The Attention Economy", men vi regner helt klart med at den bliver et endnu vigtigere begreb i fremtiden.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,