IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, marts 13, 2009

Når kreativitet og effekt går op i en højere enhed

Torsdag d. 5. marts løb årets branchefest – DIA09 – for de interaktive medier, bureauer og annoncører af stablen. De bedste og mest effektfulde interaktive kampagner og arbejder blev kåret på tværs af 10 kategorier og som flere jurymedlemmer har pointeret efterfølgende, så var kvaliteten og niveauet væsentligt højere i år end tidligere. Det gør os hos IUM ikke mindre stolte over at vi vandt priserne for mest effektfulde kampagne for mediavalg med Dansk Retursystem, mest effektfulde kampagne for search med Bruun Rasmussen Auktioner og også endte op med at blive kåret som Årets Mediabureau. I øvrigt var det 3. år i træk at vi løb med størstedelen af priserne. Vi har gang i noget rigtigt og jeg vil gerne komme med et bud på hvad det er.

Vi sidder på mediebureauer med en masse viden om målgruppeadfærd, og performance og effekt på tværs af medier, kunder og brancher. Hvad har fungeret og hvad har ikke fungeret? Traditionelt bruges den viden selvfølgelig til at give det kreative bureau en form for modspil, men det er meget sjældent at der bliver lyttet 100% efter. De kreative bureauer sidder for bordenden og den gode idé forfølges til tider for en hver pris…og så må mediaplanen kompensere for eventuelt manglende effektfokus.

Når det gælder de interaktive medier, så fungerer det på en lang række kunder anderledes hos os hos IUM. Her sidder vi nemlig for bordenden og er en aktiv og oftest styrende del af koncept- og strategiudviklingen, og vi er ikke tilfredse med bare at levere en mediaplan. Vi finder så de bedste partnere til produktion på den enkelte opgave. For os handler det om at få de dygtigste mennesker til prisen samlet. De mennesker kan også sidde hos annoncøren selv. Faktisk var vi til DIA det mest nominerede kreative bureau side om side med Robert/Boisen men var alligevel ikke fundet gode nok til at være nomineret som Årets Kreative Bureau – muligvis fordi de der skulle tage stilling kom fra den ”gamle” kreative verden. Når vi går i gang med et projekt som f.eks. Dansk Retursystem, så lader vi viden om effekt og målgruppeadfærd sætte rammerne for det kreative og finder så indenfor de rammer den mest kreative løsning. Vi bruger endvidere de oplagte quick-wins der ligger i at lære af successer og fiaskoer fra ind- og udland. Der er ikke altid grund til at opfinde den dybe tallerken.

På de interaktive medier dukker der et anden udfordring op. Traditionelt har man hos reklamebureauerne taget udgangspunkt i form og indhold og så ladet medievalget afhænge heraf. På de interaktive medier kan den tilgang ikke bruges. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i hvilken kanal vi bedste fanger de kræsne forbrugere på. Herefter må vi så finde en idé der fungerer på kanalens og brugerens præmisser. Igen sætter vi rammer, men vel at mærke rammer der sikrer at vi rammer målgruppen effektivt og på deres vilkår.

DIA-Juryformand Paul Clements siger i seneste udgave af Markedsføring at han er bange for at effektfokus er begrænsende for den kreative process. Jeg ved godt hvad han mener, og er heller ikke sikker på at vores setup skal bruges på alle opgaver, men jeg mener omvendt også at hvis man er rigtig kreativ, så kan man også være kreativ indenfor nogle rammer. Rammer er jo i forvejen noget vi alle sammen arbejder med ifa. budgetter, timing, farver osv, så det er jo ikke noget nyt. Så mit svar til Paul er at effektfokus sikrer at der ikke bliver stukket af i en retning som kun giver mening for de kreative selv og det sikrer at kunden får en kommunikationsløsning med de bedste forudsætninger for at give et godt resultat.

Men hvad siger du…som annoncør eller reklamebureau? Hvad er den optimale konstellation…og hvordan vil det se ud i fremtiden?

Se i øvrigt den årets mest effektfulde kampagne på mediavalg her og mest effektfulde search-kampagne her. Du kan også se en lille promofilm over Dansk Retursystem projektet her.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , , ,

torsdag, juli 31, 2008

Når også reklamefilmen bliver interaktiv

Over temaet "follow Your Instincts" har Samsung begået en genistreg ifa. en interaktiv reklamefilm for deres nye iPhone-killer Samsung Instinct. I filmen følger du i korte sekvenser en fyr der forsøger at junglere et stort antal piger uden at de hver især lægger mærke til at de blot er én blandt mange.

Sekvenserne ender med at du skal gøre et valg...vælge den lette løsning eller "Follow you instinct". Herefter kører filmen og fortællingen så videre i det spor du har valgt og du er på den måde selv med til at forme fortællingen. Samsungs nye Instict mobil indgår selvfølgelig som et centralt element i historien og hjælper hovedpersonen med at finde rundt, holde styr på de mange piger osv. osv.

Denne måde at bruge en reklamefilm på viser helt klar hvor vi er på vej hen, men du kan selv dømme ved at prøve dig frem i Samsungs univers nedenfor (du kan dog ikke vælge handling i nedenstående video, men blot klikke dig videre til Youtube hvor du så kan)....



Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, juli 08, 2008

Elsker gamere reklamer i spil?

Ifølge en ny undersøgelse foretaget på vegne af in-game advertising firmaet IGA Worlwide, så syntes over 80% af de adspurgte 1.300 gamere at konsol/computerspil er ligeså underholdende med reklamer som uden reklamer. Og i gennemsnit blev en gamers opfattelse af et produkt forbedret med 61% når det havde været featured i et spil.

Det ville nok have været lidt overraskende hvis resultatet af undersøgelsen havde været det modsatte, idet den jo har været foretaget på vegne af en væsentlig stakeholder, som har direkte interesse i at promovere in-game advertising. Resultaterne er dog alligevel interessante, for andre undersøgelser og debattråde på diverse fora ser ud til at bekræfte dem, og mange gamere siger direkte at de er positive overfor reklamer, hvis de er kontekstuelle, relevante og ikke-afbrydende. Kontekstuelle reklamer ifa. rigtige brands bidrager simpelthen til oplevelsen og realismen i spillet...det giver jo god mening!

Så problemet er faktisk at in-game advertising kun er en mulighed i udvalgte kategorier af spil som f.eks. sports spil og spil der foregår i nutiden. For virkeligheden er jo at de fleste spil netop foregår i fremtiden, fortiden eller i fantasiverdener...og her er der rigtig mange nutidige produkter og brands der bare ikke passer ind i konteksten. Ud fra disse betragtninger ville f.eks. kun 1 spil ud af de 10 bedst sælgende i 2007 være relevante for annoncører! Så spørgsmålet er om in-game advertising nogensinde bliver rigtig stort? Det bliver i hvert fald ikke universelt attraktivt før spiludviklere decideret begynder at udvikle spil som er oplagte for annonører.

Så p.t. ser in-game advertising ud til at være en RIGTIG god løsning for meget få brands og produkter, og skal tænkes ind og overvejes på præcis samme måde som product placement i film og tv-shows. Desværre...for det er iflg. alle undersøgelser og vores egne erfaringer uhyre effektivt, hvilket sandsynligvis hænger sammen med gameres indleven og koncentration når de spiller...det er ofte en meget emotionel beskæftigelse.

Endelig er der ikke nogen tvivl om at en original idé nok er den bedste måde at promovere produkter i spil på. F.eks. kan jeg - selvom jeg kun var 14 år - tydeligt huske hvordan en spilkarakter fra spillet Loom pludselig dukkede op i Monkey Island 1 i 1990 (ja, det er nørdet, beklager) for at reklamere for spillet Loom...super sjovt og meget relevant dengang i Monkey Island universet. Var du fan af Monkey Island styrtede du ned i butikken for at købe Loom. Sådanne "easter eggs" har stort reklame potentiale, men de skal strøs med omhu og ikke bruges for tit.

Det er faktisk lykkes at finde en Youtube video af Loom easter egg'et i Monkey Island 1. Nyd det.



Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

mandag, februar 18, 2008

Digital soveværelsesindretning

Svenske Ikea har før været first movers når det galdt at bruge digitale og interaktive virkemidler i deres kommunikation. Prøv f.eks. at tage en snak med deres virtuelle kunderådgiver Anna (klik her) som med forholdsvis stor succesrate kan afkode dine spørgsmål og komme med et intelligent svar. Det er rigtig godt tænkt, appellerer til målgruppen og sparer sandsynligvis deres call center for en hel del opkald.

På samme måde er Ikeas reklamekampagner på nettet også ofte nytænkende og spiller på alle interaktive tangenter. Den nyeste som kører i USA kan du ser her. Kampagnen fortæller historien om 4 forskellige menneskers travle hverdag og viser så hvordan de slapper af i deres Ikea soveværelser. Seancerne i soveværelserne er optaget i super slow motion og meget høj billedkvalitet. Som besøgende kan du så vælge vinkel og du kan selvfølgelig ved mouse over se navn og pris på de forskellige Ikea soverværelses produkter...når du klikker på dem ryger du over på den præcise produktside på Ikea.com.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

onsdag, januar 02, 2008

IUM inviterer til 2 gratis seminarer: "Fremtidens mobile platforme" og "Sociale medier og brugergenereret indhold"

Tirsdag den 15. januar holder vi seminar om fremtidens mobile platforme. Hvor er mobiltelefonen på vej hen, hvad er muligt og hvad bliver de helt nye digitale forretningsmodeller? Morten Hother, underdirektør i TDC Mobile Nordic Division og Jan Damsgaard, professor i e-business på CBS, tager et kig på branchen, og IUM præsenterer den seneste analyse af forbrugernes adfærd på området. Hør blandt andet om mobile reklamer, kommercielle tags og mobiltelefonen som betalingsmiddel.

Tirsdag den 12. februar holder vi seminar om sociale medier og brugergenereret indhold. Hør hvordan de interaktive medier kan bringe dig tættere på dine kunder og give dig en uvurderlig indsigt. Se hvordan de sociale medier kan bruges til intelligent markedsføring, og lær om forskellen på danske og udenlandske forbrugere i en ny undersøgelse fra IUM. Oplæggene holdes af Morten Wagner, marketingchef og medejer af Freeway Media og Hans Henrik Heming, partner i Connecta samt af Christian Strand, Group Interactive Director for IUM og Rune Kiowsky, Strategy Director for IUM.

Arrangementerne varer fra 9.00 til 12.00, men kom en halv time før og få en kop kaffe og en croissant, så du er klar, når det går løs.

Tilmelding her efter først til mølle princippet!

Etiketter: , , , , , , ,

fredag, juli 27, 2007

Den gode idé vinder altid!

Specielt indenfor bannerannoncering, hvor der ofte er meget "støj", er det vigtigt at kunne overraske eller servere budskabet på en anderledes og underholdende måde. Og igen og igen viser det sig at være den gode idé, der slår igennem. Animationer, teknologier, formater osv. er sekundært hvis du kan fange brugeren "på det forkerte ben".

Her er et fantastisk eksempel fra en spansk kampagne, der skal skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at give blod (hvor den klassiske Youtube-player format, bruges yderst kreativt):

http://www.5segons.com/watch.php?id=2&v=K9hsIu6jPIg


Af IUM Interactive

Etiketter: , ,

onsdag, maj 09, 2007

ClubViral - Skandinaviens internationale niche?

ClubViral er netop blevet stiftet - "Skandinaviens første virale filmselskab" - som Markedsføring skriver i dag. Dvs. et selskab af filminstruktører som er eksperter i udvikling og produktion af filmkoncepter, der fungerer viralt - altså social distribueret. Det er et meget spændende initiativ som måske kan danne grundlaget for en skandinavisk niche på det globale marketing marked, hvor vi generelt set nok har stået i skyggen af større markeder og større bureau-hovedkvarterer som har rådet over de (måske) stærkeste kreative personligheder.

Og herhjemme har vi faktisk bevist at vi er meget stærke på det virale område (her kan f.eks. nævnes Quicksilver's "Dynamite Surfing", skabt af Saatchi og Saatchi) - sandsynligvis afstedkommet af de internationalt set meget små reklame- og mediebudgetter vi opererer med, men samtidig øgede krav til effekt. For Viral markedsføring er yderst cost-effektivt, hvis det virker! Og det er en meget svær kreativ øvelse, at skabe en viral succes. Netop derfor er det interessant at vi får et kraftcenter som ClubViral, til udvikling af stærke koncepter.

Dog skal man, i denne viral-hyldest-tid, gøre sig klart, at det er meget vigtigt at kunne integrere virale marketing-tiltag i resten af den strategiske marketing/medie-palette, for at få den rigtige og øgede effekt ud af kampagnen. Viral skal integreres intelligent i medieplanerne over året. Derfor er det også vigtigt, at mediebureauerne, kan håndtere denne nye form for markedsføring, som stiller nye krav til mediestrategisk planlægning og effektmåling.

Hos IUM har vi efterhånden stor erfaring med den medieanalytiske del af viral markedsføring, og har en hel del succeser bag os, bl.a. i samarbejde med nogle af instruktørerne der nu er tilknyttet ClubViral. Vi vil dog gerne lave mange flere, og hilser ClubViral-initiativet velkommen!

Kilde: http://www.markedsforing.dk/artikler/artikel-detalje.aspx?id=070509135143&t=1&b=1&type=n

Besøg ClubViral på nettet: http://www.clubviral.com/

Quicksilver - "Dynamite Surfing" viral film:


af Rune Kiowsky

Etiketter: , ,

onsdag, maj 02, 2007

Verdens bedste hjemmesider

I går blev de årlige Webby Awards uddelt til de bedste websites i verden indenfor forskellige kategorier. Vindere og nominerede kan ses her.

Der var mange spændende projekter mellem vinderne, og især Last.fm indenfor kategorien musik synes jeg er værd at nævne. Last.fm fungerer på mange måder som Pandora.com som vi tidligere har omtalt her på bloggen. Du indtaster din favorit artist og så sammensætter Last.fm din egen personlige musikflade. Løbende kan du så finjustere ved at rate de sange der bliver spillet.

I den mere muntre genre finder vi Greenpeace's spoof på Apple som kan ses her. Det er i mine øjne et fantastisk site...og man skal være skarp for at se at man ikke er kommet ind på Apple's website! Med den rette søgemaskineoptimering er der ingen tvivl om at mange potentielle Apple-kunder kunne være blevet narret.

Det er også sjovt at se at en gammel klassiker som HowStuffWorks stadig kan være med. Dette site vandt indenfor kategorierne "Copywriting" og "Education". Her kan du finde svar på alle livets vigtige spørgsmål...hvordan fungerer internettet, hvordan fungerer internettet, hvordan fungerer internettet, og hvordan laver man Jelly Beans?

Kigger vi på den finansielle verden var der også en spændende vinder - nemlig Zopa. Zopa er verdens første "udlåns community", som giver dets brugere mulighed for at låne direkte til hinanden...helt udenom bankerne, men med sikkerhed og garanti. Endnu et eksempel på hvordan internettet er igang med at gøre mellemmændene overflødige...ligesom det er godt på vej til at gøre det indenfor bolig- og bilhandel.

Udover priser for websites blev der også uddelt en række special achievement awards. Her vandt bla. skuespillerinden bag LonelyGirl15, Jessica Lee Rose, og de 2 co-founders af YouTube, Steve Chen og Chad Hurley.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, maj 01, 2007

Er digitalt cross-over bureau det nye buzzword?

I MSN MediaCast #51 har vi besøg af Kim Christian Hvidkjaer, som er administrerende direktør og grundlægger af TBWA/PLAY (tidligere Shockwaved før fusionen med den globale TBWA-kæde). Firmaet er specialister inden for digital markedsføring og har siden 1999 høstet stor anerkendelse. Vi har inviteret Kim i studiet til en snak om at være et kreativt orienteret digitalt bureau på det danske market. Hør hvad Kim mener når han siger at TBWA/PLAY er et digital cross-over bureau. Herudover snakker vi kreativitet på nettet, digital adfærd og mediarådgivning.

Lyt til MSN MediaCast #51 med Kim Christian Hvidkjaer her.

Relevante links til ugens episode er:

- http://www.tbwa.com

- http://www.apple.com/iphone

- http://www.olga.net

Af: Christian Strand


Etiketter: , , ,