IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, maj 04, 2006

Microsoft skifter fokus til annoncering og annoncører

Microsoft CEO Steve Ballmer holdt idag på SAS 06 et meget engageret indlæg om Microsofts fremtid indenfor deres kommunikationsplatforme. Han tror meget på at hele verden stort set bliver interaktiv og Microsoft vil komme til at levere softwaren og teknologien som vil facilitere dette. Interaktivitet vil primært ske indenfor områderne TV & Radio, Reading, Publishing, Gaming, Advertising, Business, Shopping, Searching, og Communications & Collaboration. Samme områder er de områder som Microsoft fokuserer på ifa. deres produkt/service palette. Som Ballmer formulerede det, så vil de være involveret i og levere hele økosystemet.

Det har været tydeligt i løbet af konferencens 2 dage, at Microsoft bevæger sig meget over i en advertiser tankegang. Det var også budskabet i Bill Gates session i går, som blev optaget til Donny Deutsch's "The Big Idea".

Microsoft regner med at deres Adcenter kommer til at betjene alle deres kommunikationskanaler - lige fra et kommende Microsoft TV til Xbox Live, Windows Live, Office Live og Windows Mobile.

Af: Christian Strand