IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, december 01, 2005

Danmarks første podcast-portal åbner

I dag åbner Danmarks første podcast-portal Podhead - http://www.podhead.dk/. Portalen samler danske og udenlandske podcasts ét sted. Derudover producerer Podhead sine egne eksklusive podcasts med kendte navne som Gordon Inc., Bossy Bo, og Mayianne Dinesen. Portalen er reklamefinancieret og som annoncør har man mulighed for at komme i kontakt med brugerne ved hjælp af bannere og i podcastene indbyggede reklamespots - sådan som man kender det fra radio. Endelig kan man som annoncør producere sit helt eget podcast og få det lagt ud på portalen. Den sidste mulighed er den som vi hos IUM Interactive ser de største muligheder i, men det kræver at man som annoncør har indhold som er værdifuldt for brugerne. Podhead bliver sandsynligvis den første af mange lignende portaler i Danmark, og vi hilser hos IUM Interactive mediet velkommen i det hastigt voksende digitale mediamix. Definition på podcast: Podcast er en kombination af ordene "iPod" og "broadcasting", men navnet er faktisk forholdsvist misledende, da hverken det at podcaste eller lytte til podcasts kræver en iPod. Podcasts kan afspilles på alle typer MP3-afspillere eller direkte fra computeren. Læs mere om hvordan podcasting fungerer på http://en.wikipedia.org/wiki/Podcast#Name

Af: Christian Strand