IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

mandag, juni 19, 2006

Systematisering af RSS marketing

Efterhånden som RSS ("Rich Site Summary" eller "Really Simple Syndication") teknologien bliver mere og mere udbredt bland internet brugere verden over, bliver annonceringsmulighederne i forbindelse med RSS feeds også interessante.

RSS er kort sagt en online teknologi/format, der gør at man som bruger kan "abonnere" på indhold fra forskellige kilder, i form af lyd, tekst, video osv. Indholdet hentes automatisk ned til brugerens computer, hvor det "konsumeres". Et typisk eksempel på indholdsdistribution via RSS feeds er podcasting, som f.eks. DR og TV2 allerede har en udviklet strategi for.

I forbindelse med at indhold "hentes ned" til en masse forskellige brugere, fra en masse forskellige udbydere, opstår der et problem. Vil der blive faldende trafik på udbydernes websites, når brugerne kan få præcis det indhold de ønsker, uden nogensinde at besøge udbyderes website? ... Måske! En ting er i hvert fald sikkert, annoncering i forbindelse med RSS feeds bliver interessant i takt med brugertilslutningen.

Det amerikanske annoncenetværk Feedburner.com har specialiseret sig i annoncering via RSS feeds. De har udviklet et system, der minder en smule om Google Adwords ifht. bestilling af annoncering. Feedburner.com ejer i øjeblikket annonceringsplads på RSS feeds for over 16 mil. abonnenter og knapt 200.000 indholdsudbydere. Dvs. at Feedburner tilbyder en temmelig stor mængde annonceringsplads ifbm. RSS feeds. Og annonceringen kan selvfølgelig differentieres på baggrund af indholdstypen: business, automotive, arts & entertainment osv.

Det er interessant at se, at det ser ud til at blive annoncenetværk som f.eks. Feedburner og ikke indholdsudbyderne selv, så som DR og TV2 der går forrest ifht. RSS annoncering - specielt hvis RSS i fremtiden kan betyde faldende trafik til udbydernes website. Nu skal det blot blive spændende at se, hvornår en dansk pendant til Feedburner.com dukker frem herhjemme?!

- af Rune Kiowsky