IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, september 29, 2006

R.I.P. Lonelygirl15















Har I hørt om Lonlygirl15 fænomenet? Tjek hendes film på http://www.youtube.com/profile?user=lonelygirl15. Lonelygirl15 postede i længere tid videodagbøger på Youtube.com. Det fremgik af filmene at Lonelygirl15 - eller Bree, som hun faktisk hed - var en hjemme-skolet teenage pige. Hendes videodagbøger omhandlede de problemer hun nu oplevede med sine forældre, venner og kæresten Daniel. Det lyder måske ret trivielt, men det var meget vanedannende på en meget mærkelig måde...og det var jeg ikke den eneste der syntes...hendes videoer blev set næsten 15 millioner gange!

Lonelygirl15 opbyggede en hel "fanskare" omkring sig, men da særlig nysgerrige "fans" begyndte at researche lidt bag videoerne, faldt det hele fra hinanden. Det viste sig at Lonelygirl15 i virkeligheden var den New Zealandske skuespiller Jessica Rose. Faktisk viste Lonelygirl15-filmene sig at være en fiktiv lille soap-opera filmet med et Logitech webcam til 150 USD af en amatør fotograf og instruktør.

Som så ofte før skete afsløringen i blogosfæren. Top of the Tube (http://topoftube.blogspot.com/) bragte nyheden som de første, og kort tid efter vidste hele blogosfæren det!

Hvad er moralen? Er indholdet godt nok, så skal brugerne nok tager indholdet til sig...og er indholdet godt nok, så breder det sig også viralt. Nu var Lonelygirl15 ikke et decideret kommercielt projekt, men tænk hvis Bree i nogle af filmene havde drukket Coca Cola eller på anden måde positivt havde interageret med et brand? Hvordan havde det påvirket købsadfærden blandt Lonelygirl15's fans?

Af: Christian Strand