IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, december 06, 2006

Interaktiv skattejagt?

Endnu en ny trend er opstået på nettet...og selvfølgelig er det startet i USA. Trenden er en interaktiv skattejagt, som bringer den fysiske verden sammen med den virtuelle.

Med udgangspunkt i teknologien i Google Maps er Dropspots opstået - http://dropspots.org/find. Dropspots er en slags alternativ mailbox. Det er gemmesteder i det offentlige rum, hvor Dropspots brugere kan efterlade og udveksle alle mulige effekter. Princippet er at man på http://dropspots.org/find markerer et dropspot og efterlader spor i form af en beskrivende tekst. I den fysiske verden placerer man så en effekt på dette dropspot. Andre brugere kan så gå ind og se om der et dropspot i deres nabolag, finde dropspottet i den fysiske verden, og endelig bytte effekten med en ny effekt. På den måde vil udvekslingen blive ved. På http://dropspots.org/find kan du endvidere se billeder, som folk har taget af dropspottene og af tidligere effekter.



















Dropspots er et fantastisk eksempel på hvordan den fysiske og virtuelle verden er begyndt at smelte sammen.

Af: Christian Strand