IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, november 09, 2006

Stor undersøgelse af danske online "Communities"

Myspace, Youtube, Flickr, MSN Spaces/Messenger osv. Vi har alle hørt om de nye giganter på Internettet, som har drevet så stor brugertilslutning og mediebevågenhed. Men hvordan er billedet hvis man kigger under overfladen og tager et mere lokalt perspektiv?

I juni og juli 2006 gennemførte vi (IUM Interactive) en større research og analyse på brugerne og brugen af såkaldte online communities i Danmark. Communities kan siges at være en slags ”klubber” på Internettet – virtuelle klubber om man vil – der samler folk om særlige interesser. Dvs. fora hvor de besøgende samles og deler erfaringer om bestemte interesseområder, ofte kombineret med, at man har oprettet en unik personlig profil, så man kan personalisere sin communityoplevelse og så andre kan kende en

Fænomenet online communities er især blevet udbredt i løbet af de seneste 3 år. 89% af de adspurgte i undersøgelsen har oprettet sig selv på et online community siden 2003 (og dermed kun 11% der har oprettet sig før 2003)

Nogle af de vigtigste konklussioner fra undersøgelsen er:

· Communities er ikke kun for ”de unge”. Det er indholdet der er den store driver, og dermed bestemmer indholdet hvilke aldersgrupper der bruger det enkelte community

· Brugerne er meget engagerede i communities. De bruger dem meget ofte, og i lang tid af gangen

· Det attraktive ved communities er den sociale interaktion – at møde og snakke med andre brugere – communities har dermed et kæmpe viralt potentiale.

· Brugerne er mere positivt indstillede overfor reklamer end man normalt ser. Men reklamerne skal være relevante!

· Der er mulighed for væsentlig større reklame-effektivitet via communities, end generelt for Internet bannerreklame

Alt i alt har communities vist sig at være potentielle guldæg når det gælder brugerinvolvering og segmentering. Sjældent har man set en så engageret "mediekonsumption", som selvfølgelig er udslag af at folk selv deltager aktivt i alle processerne. Derfor indebærer communities også nogle helt nye muligheder for annoncører, der tør at satse på innovative kampagnestrategier og seriøs brugerinvolvering i deres brand.

(Undersøgelsen gennemførtes på tværs af 7 større danske communities, med mere end 18.000 respondenter)

Skriv eller ring til IUM hvis du vil vide mere om communities og markedsføringsmulighederne i disse

Af Rune Kiowsky