IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

mandag, december 11, 2006

"Wikies" ... Social content på den lette måde?

"Wikies" er betegnelsen på en ny type websites eller subsites, som gør det meget let for alle brugerne at skabe indhold sammen om bestemte emner. Det fungerer næsten som en udvidet blog hvor brugerne har mulighed for at skabe indhold, diskutere emner, osv.

Wikies er sådan set ikke noget nyt fænomen - det har været kendt i programmeringsverdenen, hvor softwareudvikling blev gjort nemmere ved at have et fælles udviklingsforum for projektet, hvor man hele tiden kunne følge de forskellige arbejdsområders udvikling og sammenhæng.

Nu er Wikies på vej til at blive et bredere fænomen, også ifbm. virksomheders websites. Her inviteres alle brugere - enten på websitet eller på intranettet - til at deltage i udviklingen af indholdet i samarbejde med hinanden. Et dansk eksempel er DRs Sportswiki: http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:DR-sport?useskin=drsport

Wikies tilbyder interessante perspektiver ifht. at inddrage brugerne i innovationsprocesser i virksomheden. Hvorfor ikke lade brugerne være medudviklere på fremtidige produkter f.eks?

Læs mere om Wikies på Wikipedia (paradoksalt ikke? ;-) http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki

Af Rune Kiowsky