IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

tirsdag, januar 30, 2007

Youtube forgylder brugerne

Youtube er indenfor den nærmeste fremtid klar med et setup, som forgylder de af deres brugere, der leverer godt content. Bliver en video vist så mange gange at den kan generere reklameindtægter til Youtube, så får opretshaveren et cut af indtjeningen. Er Youtube bare nogle sympatiske fyre, som gerne vil donere penge til deres brugere? Nej!...tværtimod har Youtube nok erkendt at pengene netop ligger i det gode content, og da der dagligt dukker nye videodelingstjenester op og konkurrencen om contenten dermed intensiveres, har de fundet på en incentive-model, som skal gøre netop Youtube til preferred videodelingstjeneste.

Mon ikke de andre tjenester også følger efter?

På den korte bane kommer det ikke til at betyde så meget for mediebilledet, men på lidt længere sigt kan revenue splittet med indholdsleverandørerne betyde en hel del. Hvis der ligefrem bliver penge i at levere rigtigt godt indhold kan man sagtens forestille sig at indholdsleverandørerne på f.eks. Youtube går fra at være private personer til at være kommercielle virksomheder ifa. produktionsselskaber. Det betyder højere kvalitet i contenten og også andre typer content. Det kan ligeledes betyde at tv-selskaberne får svært ved at finde nye produktioner med høj rating, idet de bedste produktioner ligges direkte på nettet udenom tv-selskaberne.

Af: Christian Strand

1 Comments:

  • At 31 januar, 2007 14:44, Anonymous Anonym said…

    En interessant fremtænkning. Man kunne tilføje, at også reklamebureauer kan få uventet konkurrence fra private eller konkurrenter. En 'uautoriseret' reklamefilm for et givet mærke, hvadenten den kommer fra et konkurrerende bureau/prod.selsskab eller private, kan vise sig at skaffe fremragende ratings, hvilket bureauet så forventes at kunne matche/forklare. Det bliver interessant. Et andet perspektiv er talentjagt. Mange bedagede idemagere kan forhåbentlig finde nye talenter her. Det bliver spændende.

    Søren Nøhr
    Partner
    Bates Y&R

     

Send en kommentar

<< Home