IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, november 08, 2007

Danmarks førende mediabureau indenfor interaktive medier søger 2 trainees

Vores afdeling for interaktive medier, IUM Interactive, søger med start snarest 2 Interactive Trainees.

Om jobbet
Som Interactive Trainee vil du blive koblet på et team af erfarne plannere, som du vil assistere med diverse opgaver og som vil stå for din oplæring og introduktion til virksomheden.

Dine primære opgaver består i at implementere banner kampagner og være med til at rapportere og evaluere kampagneeffekten. Endvidere vil der være en del ad hoc opgaver, som f.eks. kunne være at hjælpe med at lave præsentationer og indsamle markedsdata til vores internationale kontorer.

Du vil have meget kontakt til online medierne og vil lynhurtigt opbygge et stort netværk.

Jobbet er 20 timer ugentligt – men vi er fleksible i eksamensperioder, ligesom vi forventer du er fleksibel i højbelastningsperioder.

Din profil
Vi forventer at du er en person med teoretisk og måske praktisk baggrund indenfor marketing. Har du erfaring i håndtering af kunder er det absolut en fordel. Du brænder for internettet og andre interaktive medier, og er derudover analysestærk.

Det er vigtigt for os at du som person er omhyggelig og struktureret, og at du sætter en ære i at overholde deadlines. Derudover trives du i et travlt og ungt miljø og kan lide at have mange bolde i luften på samme tid. Det er et krav, at du har let til grin, er åben og sætter pris på en uformel omgangstone og virksomhedskultur.

Vi kan tilbyde
Et job i en højt internt prioriteret afdeling på et marked i kraftig vækst og under kontinuerlig udvikling. Du vil hurtigt få et stort netværk og efter endt uddannelse tager vi en snak om et eventuelt videre ansættelsesforløb. Vi lærer dig op i de forskellige tilgængelige kampagneplanlægningsværktøjer, og du vil endvidere kunne suge til dig fra nogle af branchens mest erfarne og kreative folk indenfor interaktiv markedsføring.

Din ansøgning
Lyder ovenstående som dit drømmejob, så vil vi gerne høre fra dig snarest. Send venligst en skriftlig ansøgning mærket ”Interactive Junior Planner” og vedlæg CV og eksamensbevis. Ansøgningen sendes pr. mail til cst@ium.dk (mærket ”Interactive Trainee ansøgning + dit eget navn” i mailoverskriften). Angiv endvidere hvor du har set stillingsopslaget.
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Group Interactive Director,Christian Strand på telefon 33 69 49 00.

Om os
IUM er et af verdens stærkeste mediabureaunetværk. IUM Interactive Danmark har netop for andet år i træk vundet prisen for bedste interaktive case i IUM worldwide.

I forhold til vores samlede stab har vi Danmarks største interaktive afdeling og dermed også det største fokus på nye interaktive medier. Derfor har vi også markedets kraftigste vækst.

Vi er pt. 62 ansatte på kontoret i København og du får 12 dedikerede kollegaer i IUM Interactive.

Vores arbejdsmiljø er frit og uformelt.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,