IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

mandag, oktober 08, 2007

10 interaktive fremtidstrends: 5. Personalisering

Personalisering har allerede været et stort tema her i 2007. Selvfølgelig har tendensen været drevet af applikationer fra Google (iGoogle) og Microsoft (Live.com), men kigger vi på tværs af mange af de nye webapplikationer, der er kommet til det sidste års tid - indland såvel som udland - så er personalisering et gennemgående tema. Kig f.eks. på Last.fm og Avisen.dk.

Hvad vil fremtiden så bringe indenfor personalisering? Tager vi fat i Google, så udtalte Sep Kamvar, som er Lead Software Engineer for Personalization, for nylig at Google vil operere med to grader af personalisering. For de brugere der har tilmeldt sig Web History - Google's nye eksperimentale søgealgoritme der tager udgangspunkt i hvad du tidligere har søgt på - vil der være én grad af personalisering, hvorimod brugere der ikke har tilmeldt sig vil får en anden grad. Jo mere du deler med Google, desto mere personlige resultater får du.

Og Google's approach er ikke unik. Vi forventer helt klart en fremtid hvor den situation vi allerede har idag vil blive endnu mere udtalt - jo mere information du er villig til at give bort, desto mere unik oplevelse og service får du.

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,