IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

tirsdag, november 15, 2005

Google giver analyse software væk - men er der bagtanker?

I går meddelte Google at de globalt vil give deres analysesoftware Google Analytic gratis væk til annoncører. Softwaren er baseret på Urchins platform, som Google for et stykke tid siden opkøbte, og giver brugerne mulighed for at måle effekten af deres online marketing. Som sådan lyder det jo som et fantastisk tilbud, men desværre åbner det også op for nogle alvorlige sårbarheder.

Hvis annoncørerne implementerer alle trackingpunkter, som Urchin-systemet ligger op til man skal, så får Google principielt adgang til at se hvilke søgeord og marketingaktiviteter der konverterer til salg. Det kunne f.eks. være et meget billigt ord, som Google så herefter kunne vælge at hæve prisen på lige til lidt før det punkt hvor det ikke længere kan betale sig for annoncøren at købe det. Google får faktisk adgang til annoncørernes businessmodel og konverteringsrater.

Google kan så hævde at de ikke vil kigge på og misbruge data, men som annoncør bør man i hvert fald tænke sig om inden man ligger sine marketingresultater og konverteringsrater ud til et medie. Selv hvis Google ikke kigger på data på annoncørniveau, så vil de stadig have mulighed for at få nogle følsomme og for dem brugbare data ud på aggregeret niveau. Der er stadig en stor fordel ved at have et uafhængigt stykke software til at levere tracking. Herfra lyder meldingen i hvert fald, at vi til hver en tid vil råde vores kunder til at fravælge mediets potentielt "biased" trackingsystem til fordel for en uafhængig 3. part.

Af: Christian Strand

onsdag, november 09, 2005

Ligger reklamernes fremtid på internettet?

Ved den for nyligt afholdte Engage 2005 konference i London spåede Microsofts Bill Gates, at reklamernes fremtid ligger på internettet. Denne udmelding bakkes idag i en pressemeddelelse op af FDIMs formand Christian Peytz. Betragtes internettet som isoleret mediegruppe synes dette som utroligt snævertsynede og selvpromoverende betragtninger

IUM Interactive tror ikke at det i fremtiden vil give mening at snakke om Internettet i forhold til andre mediegrupper. Med den hastigt accelererende teknologiske udvikling er der ingen tvivl om, at medierne kommer til at smelte sammen - hvilket der allerede er tendens til i form af blandt andet Microsofts Media Center computere. Derfor vil hverken internetmedier eller offline medier, som vi kender dem idag, være tilstede hvis vi kigger lidt ud i fremtiden.

Af: Christian Strand

Internet annoncemarkedet i kraftig vækst

Ifølge tal for annonceomsætningen på internettet publiceret idag af Foreningen af Danske Internetmedier (FDIM) viser 3. kvartal af 2005 en vækst på hele 27% i forhold til samme periode sidste år. Det gør samtidigt kvartalet til et rekordkvartal for internetmedierne. Selvom FDIMs tal og mediebureauernes tal aldrig stemmer overens - og FDIMs tal ofte synes en smule oppustede - så er der også på bureausiden en tendens til et marked i kraftig vækst.

FDIMs meldinger lyder endvidere på at væksten især kommer fra et øget brug af særplaceringer i mediernes forskellige specialsektioner. Samme billede tegner sig hos IUM Interactive hvor der det seneste års tid har været øget fokus på kvalitet i medieplanlægningen istedetfor stor bulk-indkøb af klik.

Af: Christian Strand

De mest søgte ord i Danmark på Google i september 2005

1. Arto
2. Krak
3. Ofir
4. TV2
5. Biler
6. Crazy Frog
7. DBA
8. Rejser
9. Hunde
10. DMI
11. Sudoku
12. Heste
13. Britney Spears
14. Paris Hilton
15. TDC

Af: Christian Strand