IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

torsdag, marts 30, 2006

Få inspiration til hvordan du som annoncør kan komme igang med Branded Entertainment og Content

Sidste uge fik vi i MSN MediaCast fortalt den kommercielle historie bag Danmarks største eksportsucces nogensinde, Aqua, og denne uge perspektiverer vi så omkring det samme emne - nemlig branded entertainment og content. Igen i denne uge har vi besøg af Peter Stenbæk fra Pool of Love, og denne gang har han endvidere taget sin kollega Andreas Lange med. I den spændende seance kommer vi bla. ind på:

- Hvad er branded entertainment og content?
- Soap operas
- Danske cases herunder åbningen af Fields og Eccos Walkathon
- Hvordan har TV-stationerne taget imod branded entertainment?
- Branded entertainment på internettet
- Grunden til at flere og flere reklamekampagner laves som længerevarende universer (f.eks. Polle fra Snave og Happy Dolphin fra Sonofon)
- Lee Jeans' kommende gratis koncerter
- Hvordan kommer du igang med branded entertainment?

Download den seneste MediaCast på http://advertising.msn.dk/mediacast eller gå på opdagelse i arkivet af udsendelser på http://advertising.msn.dk/mediacast/arkiv. Vi har allerede haft mange spændende personligheder fra den danske reklame- og mediebranche i studiet. Du kan lytte via din computer eller din digitale medieafspiller og hvert afsnit varer 15 til 20 minutter. Hvis du er særligt fremme i skoene, tilmelder du MediaCast som ”RSS feed” til f.eks. iTunes eller Live.com. Så downloader din computer nemlig automatisk det nyeste afsnit hver torsdag og så kan du f.eks. høre det, når du er på farten.

Af: Christian Strand

fredag, marts 24, 2006

Supertour.com giver et glimt af hvad fremtiden i rejserbranchen byder på

I midten af sidste år lancerede Google deres meget hypede Google Earth, som kort fortalt giver brugerne mulighed for at tage en virtuel tur rundt på jorden og også søge på for eksempel restaurationer, hoteller osv. Kort efter sprang Microsoft på vognen med deres Virtual Earth.
Nu har en ny amerikansk virksomhed så taget hele den virtuelle verden et stort skridt længere.

SuperTour er en ny virksomhed på det amerikanske marked, som tilbyder hoteller og rejsearrangører virsuelt content fra relevante destinationer. Besøgende på www.supertour.com kan digitalt gå rundt i og udforske en række forskellige destinationer...i gadeniveau vel at mærke! I øjeblikket er SuperTour åben i en beta-version, men du kan allerede nu gå en tur på The Strip i Las Vegas eller tage en tur rundt ved det skæve tårn i Pisa. SuperTour vil løbende tilføje nye destinationer.


Markedsføringsmæssigt giver det - når SuperTour eller lignende teknologier har fået en tilpas penetration - mange spændende muligheder. Tænk at kunne gå en tur rundt på det hotel du overvejer at booke, eller at stikke hovedet indenfor på en restaurant du har fået anbefalet, eller blive gjort opmærksom på at Nike butikken på The Strip har tilbud i den periode du overvejer at gæste Las Vegas i.

Af: Christian Strand

torsdag, marts 23, 2006

Hør historien om Aqua - set fra en markedsførings synsvinkel

I denne uge i MSN MediaCast har vi Peter Stenbæk fra Pool of Love som gæst. Peter var om nogen manden bag Danmarks måske største eksportsucces nogensinde, popbandet Aqua, og i ugens program fortæller han hele historien om hvordan Aqua med (i starten) meget simple markedsføringsmidler blev så store som de blev. Det er super interessant stof og giver en lidt anden vinkel på den historie vi alle kender.

Download den seneste MSN MediaCast på http://advertising.msn.dk/mediacast eller gå på opdagelse i arkivet af udsendelser på http://advertising.msn.dk/mediacast/arkiv. Du kan også klikke på følgende link for direkte download http://fastbridge.dk/podcast/mp3/MSN_mediacast_12.mp3.

Vi har allerede haft mange spændende personligheder fra den danske reklame- og mediebranche i studiet. Du kan lytte via din computer eller din digitale medieafspiller og hvert afsnit varer 15 til 20 minutter. Hvis du er særligt fremme i skoene, tilmelder du MediaCast som "RSS feed" til f.eks. iTunes eller Live.com. Så downloader din computer nemlig automatisk det nyeste afsnit hver torsdag og så kan du f.eks. høre det, når du er på farten.

Relaterede links:
Aqua - www.aqua.dk
Pool of Love – www.pooloflove.dk

Af: Christian Strand