IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

fredag, februar 29, 2008

IUM Interactive vinder 4 ud af 8 priser til DIA08

For andet år i streg løb IUM Interactive med halvdelen af priserne ved Danish Internet Award (DIA08) - Bannerprisen (Sprite Zero), Synergiprisen (Sprite Zero), Jobkampagneprisen (Citymail) og Årets Internet Award (Sprite Zero). Ligesom sidste år blev vi det suverænt mest præmierede bureau og da niveauet generelt har været højt i år er vi naturligvis utrolig stolte over at kunne fastholde vores position som det førende interaktive bureau i Danmark. Det forpligter og det vil vi arbejde videre med.

Prisregnen er et udtryk for at vi gennem de sidste 2 år har arbejdet intenst med kreativitet og nye idéer - selvfølgelig stadig med udgangspunkt i effekt og ROI. Især med Sprites "No Sugar No Bulls**t" kampagne, er prisregnen ligeledes et resultat af at vi har blandet os i den kreative proces og bygget kampagnen op omkring de elementer vi som mediabureau ved fungerer rent effektmæssigt.

Se filmsekvens fra hovedprisens uddeling her.

Vinderne af de 8 priser blev:

Årets internet Award
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Bannerprisen
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Kampagnesiteprisen
DR - Medielicens
Kunde: DR
Kreativt bureau: Propaganda/Vertic Portals
Mediabureau: OMD

Synergiprisen
Sprite Zero – No Sugar No Bulls..
Annoncør: The Coca Cola Company
Kreativt Bureau: IUM Interactive og Plant og Saatchi
Mediabureau: Initiative Universal Media

Jobkampagneprisen
Blivcityman.nu
Annoncør City Mail
Kreativt bureau: Hjaltelin, Stahl og Electric
Mediabureau: Initiative Universal Media

Effektpris Søgeord
Wupti – Wupti SEM
Annoncør: Wupti
Kreativt Bureau: Addvisors GmbH
Mediabureau: Starcom

Effektpris medievalg
DFDS Seaways – Julekalender 07
Annoncør: DFDS
Kreativt Bureau: ADNUVO°
Mediabureau: OMD

Publikumsprisen
Major Records
Annoncør: Zeitgeist
Kreativt bureau: Zupa og Zeitgeist

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

mandag, februar 25, 2008

Guerilla markedsføring af pizza

BBDO i Prag har lavet et sjovt lille guerilla marketing stunt for deres kunde Coloseum Pizza. En række falske pizzabude blev sendt rundt på udvalgte restauranter i Prag med pizzaer som nogen på restauranten tilsyneladende havde bestilt. Coloseums brand og pizzatyper blev råbt ud over hele restauranten og både gæsterne og personalet blev inddraget. Se et klip fra eventen nedenfor



Er guerilla marketing for alle? Bestemt ikke, men er du upcoming brand og har du ikke et image at beskytte, så kan det være en effektiv måde at positionere sig på.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

mandag, februar 18, 2008

Digital soveværelsesindretning

Svenske Ikea har før været first movers når det galdt at bruge digitale og interaktive virkemidler i deres kommunikation. Prøv f.eks. at tage en snak med deres virtuelle kunderådgiver Anna (klik her) som med forholdsvis stor succesrate kan afkode dine spørgsmål og komme med et intelligent svar. Det er rigtig godt tænkt, appellerer til målgruppen og sparer sandsynligvis deres call center for en hel del opkald.

På samme måde er Ikeas reklamekampagner på nettet også ofte nytænkende og spiller på alle interaktive tangenter. Den nyeste som kører i USA kan du ser her. Kampagnen fortæller historien om 4 forskellige menneskers travle hverdag og viser så hvordan de slapper af i deres Ikea soveværelser. Seancerne i soveværelserne er optaget i super slow motion og meget høj billedkvalitet. Som besøgende kan du så vælge vinkel og du kan selvfølgelig ved mouse over se navn og pris på de forskellige Ikea soverværelses produkter...når du klikker på dem ryger du over på den præcise produktside på Ikea.com.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,