IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, april 23, 2008

Kvinderne overtager computerspillene...og det giver annoncemuligheder

The Sims...pioneren indenfor virtuelle verdener har netop nået den magiske barriere og solgt for over 100 mio. USD. Spillet sælges i 60 lande, er versioneret til 22 forskellige sprog og har et online community som månedligt samler 4,2 mio. unikke personer. Det er i sig selv ikke spændende for der findes masser af online spil med tilsvarende høje besøgstal. Hvad der til gengæld er spændende er at 60% af The Sims spillere er kvinder!

The Sims er nok det tydeligste bevis i det skift der pt. sker indenfor gaming...nemlig at flere og flere kvinder spiller. Indtil nu har det kun givet mening at bruge spil som annoncekanal hvis målgruppen var drenge eller yngre mænd, men nu er der efterhånden også ved at være muligheder hvis målgruppen er kvinder. Det har bla. H&M indset og har indgået et partnerskab med The Sims, sådan at man kan iklæde sine virtuelle figurer tøj fra den svenske tøjkæde og også i spillet besøge H&M butikker.

Traileren nedenfor illustrerer på fantastisk vis hvordan det tager sig ud!



Der er masser af oplagte muligheder for at lave reklame ifa. indhold til spil som The Sims...og nu kan man også få fat i kvinderne!

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

fredag, april 04, 2008

Sofia's Diary...en kæmpe internet soap opera succes

Siden lanceringen i midten af marts har mere end 5 mio. "seere" logget på det sociale netværk site Bebo for at følge den nye interaktive soap "Sofia's Diary". Bare den første episode fik 1.3 mio. seere indenfor de første 4 dage.

Sofia's Diary er produceret benhårdt til at appellere til målgruppen P12-29, og omhandler den 17-årige Sofia Taylor og hendes nye liv i London. Det ser ud til at være et rigtigt match. Som sådan er Sofia's Diary næsten en kommerciel version af forrige års store Youtube-hit LonelyGirl15, og flere annoncører er også allerede sprunget på ifa. product placement (bla. Unilever's deodorant brand Sure Girl og Church & Dwight UK's tandblegningsbrand Pearl Drops Instant White).

Udover at følge historien, så kan seerne også interagere ved at poste comments og - her bliver det rigtig interessant -ved at påvirke handlingsforløbet! Hver uge skal seerne nemlig bestemme hvilken beslutning Sofia skal tage ifht. en vigtig beslutning i hendes liv...hvilket så påvirker næste uges episode.

Det her er fremtidens TV...internet-"transmitteret", on demand og interaktivt.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , , ,