IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

tirsdag, juni 27, 2006

Brugerne er redaktører på Digg.com

Det amerikanske teknologi nyhedssite Digg.com (www.digg.com) foretog sidste uge en radikal og banebrydende ændring af sitet. Digg.com giver nu sine brugere mulighed for at stemme på de mest populære nyhede og videoer. Det der gør Digg.com's ændring banebrydende er at den fuldstændigt tilsidesætter redaktørens rolle og faktisk gør brugerne til de ultimative redaktører - længe leve consumer generated content! Jo mere brugerne søger efter en given historie eller stemmer på den jo højere bliver den rankeret på sitet...det er altså brugerne og IKKE journalister/redaktører der bestemmer hvad der er interessant nok til at være nyheder. Det kan vende alt på hovedet!

Digg.com er det trediestørste amerikanske site indenfor teknologinyheder og har over 304.000 registrerede brugere.

Vi vurderer at der er en god chance for at Digg.com's initiativ vil sætte yderligere skred i det paradigmeskifte der er undervejs i nyhedsverdenen - brugerne bliver mere og mere fragmenterede, blogs og andet consumer generated content kommer til, og nye publiceringsteknologier er konstant med til at omdefinere det vi forstår ved media. Flere medier vil helt sikkert følge Digg.com

Af: Christian Strand

torsdag, juni 22, 2006

Microsoft svarer igen overfor Googles mange produktlanceringer


Efter mange måneder, hvor Google næsten ugentligt har lanceret det ene produkt efter det andet, har Microsoft i dag lanceret Microsoft Adcenter Labs...en samling af små men ekstremt brugbare og interessante tools. Sitet er en tidlig version men vil løbende blive udbygget med flere tools, samtidigt med at de eksisterende tools vil blive videreudviklet. Adcenter Labs kan findes på http://adlab.microsoft.com.


På Adlabs kan du blandt andet på "Demographics Prediction" få en demografisk profil på folk der søger på f.eks. ordet "fodbold"...71% er mænd...nok ikke helt skævt! Prøv selv med andre ord på http://adlab.microsoft.com/DPUI/DPUI.aspx.

Et andet brugbart værktøj er "Search Funnels", som gør brugerne i stand til at se hvilke ord der typisk søges på før eller efter et bestemt søgeord. Ved en søgning på "soccer" kan man eksempelvis se at der typisk søges på "sport" og "football" inden "soccer"...prøv selv på http://adlab.microsoft.com/searchfunnel/. Ingen tvivl om at "Search Funnels" kan blive et ekstremt brugbart værktøj når man skal vælge søgeord og blive klogere på brugeradfærd i søgemaskinerne.

Vi følger spændt udviklingen i krigen mellem Microsoft og Google, og håber at der for annoncørenes skyld snarest kommer et seriøst modspil til Google i Danmark...et er at teknologien hos Microsoft er på plads, men med annoncørbriller skal der også være en hvis volume der bruger den teknologi.

Af: Christian Strand

mandag, juni 19, 2006

Systematisering af RSS marketing

Efterhånden som RSS ("Rich Site Summary" eller "Really Simple Syndication") teknologien bliver mere og mere udbredt bland internet brugere verden over, bliver annonceringsmulighederne i forbindelse med RSS feeds også interessante.

RSS er kort sagt en online teknologi/format, der gør at man som bruger kan "abonnere" på indhold fra forskellige kilder, i form af lyd, tekst, video osv. Indholdet hentes automatisk ned til brugerens computer, hvor det "konsumeres". Et typisk eksempel på indholdsdistribution via RSS feeds er podcasting, som f.eks. DR og TV2 allerede har en udviklet strategi for.

I forbindelse med at indhold "hentes ned" til en masse forskellige brugere, fra en masse forskellige udbydere, opstår der et problem. Vil der blive faldende trafik på udbydernes websites, når brugerne kan få præcis det indhold de ønsker, uden nogensinde at besøge udbyderes website? ... Måske! En ting er i hvert fald sikkert, annoncering i forbindelse med RSS feeds bliver interessant i takt med brugertilslutningen.

Det amerikanske annoncenetværk Feedburner.com har specialiseret sig i annoncering via RSS feeds. De har udviklet et system, der minder en smule om Google Adwords ifht. bestilling af annoncering. Feedburner.com ejer i øjeblikket annonceringsplads på RSS feeds for over 16 mil. abonnenter og knapt 200.000 indholdsudbydere. Dvs. at Feedburner tilbyder en temmelig stor mængde annonceringsplads ifbm. RSS feeds. Og annonceringen kan selvfølgelig differentieres på baggrund af indholdstypen: business, automotive, arts & entertainment osv.

Det er interessant at se, at det ser ud til at blive annoncenetværk som f.eks. Feedburner og ikke indholdsudbyderne selv, så som DR og TV2 der går forrest ifht. RSS annoncering - specielt hvis RSS i fremtiden kan betyde faldende trafik til udbydernes website. Nu skal det blot blive spændende at se, hvornår en dansk pendant til Feedburner.com dukker frem herhjemme?!

- af Rune Kiowsky

torsdag, juni 15, 2006

Populære TV-serier kan downloades gratis og lovligt på nettet!

Det amerikanske TV-selskab ABC har nu truffet det tilsyneladende mærkelige valg at gøre deres mest populære TV-serier frit tilgængeligt på nettet dagen efter at afsnittene er sendt på TV i USA. Det drejer sig blandt andet om serierne Desperate Housewives, Alias og Lost. Foreløbig har ABC lagt et filter på, sådan at kun brugere med amerikansk IP-nummer kan se episoderne, men der skal ikke meget teknisk snilde - eller mere aggressiv approach fra ABC - til for at man som dansker også kan se afsnittene. På http://dynamic.abc.go.com/streaming/landing kan man se udbuddet som det ser ud idag.

ABC's valg virker umiddelbart som kvælende for deres egen forretning idet de i hvert fald på sigt må formodes at miste mange TV-seere til fordel for brugere på deres website. Omvendt har ABC nok også erkendt at fremtiden ligger på nettet og at de ligeså godt kan være på forkant med udviklingen! Ved at flytte deres seerskare på nettet opnår ABC på sigt et attraktivt bannerannonce miljø og når de først har fået deres brugere hooked på on-demand tankegangen, så vil det også være muligt at tage penge for sening af serierne.

ABC's initiativ kan få store konsekvenser for resten af verdens reklamefinansierede kanaler - herunder TV2, SBS og Viasat - for hvorfor skal man f.eks. som dansker vente ½-1 år på at en serie kommer til Danmark, når man kan gå på nettet og se den næsten samtidigt som i USA? Det betyder potentielt at de danske TV-stationer vil være nødt til at se helt bort fra de udenlandske serier som driver for seere. Istedetfor vil de være nødt til at satse på at deres egenproduktioner er gode nok til at tiltrække seerne. Mange tendenser tyder på at det i fremtiden er indholdet og IKKE kanalen der kommer til at drive seerne og dermed annoncekronerne...og ABC's initiativ ser ud til at være en.

Vi forventer at flere stationer vil følge ABC's initiativ og vi følger spændt udviklingen.

Af: Christian Strand

onsdag, juni 07, 2006

Medieforliget set med interaktive briller

Regeringen har nu medieforliget for de næste mange år på plads. For de interaktive medier (internetmedierne især) betyder det på sigt en åbning for public-service midler, idet der i første omgang er blevet åbnet for mulighed for public service på andre kanaler end DR. Endvidere overgår vi også til en ny medielicens, som er en samlet afgift der indbefatter alle husstandens licenspligtige apparater - det ser dog ikke ud til at nogen af licenskronerne i første omgang kommer til at lande hos internetmedierne. Som opridset i Børsen Mediemarked idag, så ser medieforliget i hovedpunkter ud som følger:

Digital radio
- Flere kanaler på digital radio
- Mere fri konkurrence på markedet for digital radio

Computer og mobiltelefoner
- I fremtiden skal vi betale licens fra f.eks. computere og mobiltelefoner. En ny medielicens afløser den nuværende tv-farvelicens

Public service
- En ny public service-fond skal støtte programmer, der opfylder demografiske, sociale og kulturelle behov
- Mulighed for public service-programmer på bla. TV3, Kanal 5, Kanal 4 og DK4

Danmarks Radio
- Folketinget skal fortsat udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i Danmarks Radio. Folketinget udpeger 6 medlemmer af bestyrelsen, som udvides fra 10 til 11
- DR skal opstarte en ny børne- og historiekanal
- TV2 Regionerne får lov til at sende kl. 20.00-21.00 på det digitale net

FM Radio
- Flere kanaler på den almindelige radio

DR's arkiver
- DR's arkiver skal på harddisk istedetfor bånd. En arbejdsgruppe kigger på hvordan

TV
- Alle skal have adgang til digitalt TV i fremtiden, hvorfor det jordbaserede TV-sendenet skal digitaliseres. Det betyder flere kanaler og bedre billeder
- Regeringen fortsætter arbejdet for at få digitaliseret TV2

Licens
Den nye medielicens bliver på 1.075 kr i 2007, en stigning på 30 kr fra tv-farvelicens i år. Medielicensen stiger gradvist til 1.130 kr i 2010.

Af: Christian Strand

fredag, juni 02, 2006

Blog fra Initiative undersøger hvordan VM i fodbold påvirker mediebilledet

Hvordan påvirker VM i fodbold mediebilledet? Det har vores internationale HQ sat sig for at undersøge og besvare på deres blog www.bloginitiative.com. Bloggen bringer op til, under og efter VM nyheder, meninger, forudsigelser, interviews og quick polls fra hele kloden skræddersyet til annoncører. Fokus er lokalt og internationalt.

Af: Christian Strand

Den digitale forbruger har sat sig selv i førersædet

I sæsonens sidste MSN MediaCast har vi besøg af Mortimer Liebman, som er Product Marketing Manager hos Microsoft og blandt andet ansvarlig for Windows og Media Center. I år har Microsoft lanceret netop Media Center i en Dansk version og vi taler med Mortimer om, hvordan det er gået indtil nu, hvad vi kan forvente os af fremtiden i det digitale hjem, og hvad det hele betyder for annoncørerne.

Keywords til ugens MediaCast er:
- Hvad er og hvad kan Windows Media Center?
- Den nye digitale medieverden
- Wife Acceptance Factor
- Forbrugeren sætter sig selv i førersædet
- Hvad betyder Media Center for annoncørerne?
- IP TV og eksplosion i antallet af TV-stationer
- Sputnik
- Annonce muligheder i Media Center
- MSN's rolle i forhold til Media Center
- Remote recording
- Kontekstuel annoncering
- Attach rate mellem Media Center og fladskærms TV

MSN MediaCast holder sommerferie indtil midten af august, hvor vi vender frygteligt tilbage med en række nye shows. Har du forslag til hvad vi skal tage op, så send en mail til t-helleb@microsoft.com.

Relaterede links:
Microsoft Media Center – www.microsoft.com
Live.com - http://www.live.com
TV Sputnik - www.sputnik.dk

Af: Christian Strand