IUM Interactive

Velkommen til mediabureauet IUM's blog om interaktiv markedsføring. IUM Interactive vil her løbende blogge stort og småt. Blog'en omhandler bla. viral markedsføring, banner markedsføring, mobil markedsføring, e-mail markedsføring og community markedsføring. Abonnér på vores blog på følgende RSS-feed http://iuminteractive.blogspot.com/rss.xml

onsdag, juni 27, 2007

Det anarkistiske net

Det er svært at dæmme op for folks - og dermed forbrugernes - meninger på nettet. Alle kan publicere holdninger, hjemmevideoer og lyd fra minut til minut. Nettet er anarkistisk på godt og ondt. Apple har haft stor succes med "fans" som uopfordret laver reklamespots og ligger dem på Youtube...og der findes også masser af cases der viser det modsatte....besøg f.eks. www.lorte-seat.dk eller www.lorte-honda.dk. Nedenfor 2 eksempler på en demonstrationsfilm for Microsoft Surfaces...den ene Microsoft-skabt og den anden brugerskabt.

Microsoft version


Bruger version


Er det sjovt? Ja. Skader det Microsoft? Sikkert ikke i dette tilfælde for parodien er fhv. kærlig. Kunne Microsoft udnytte situationen? Ja, f.eks. ved at iscenesætte en konkurrence, hvor den sjoveste eller bedste parodi vandt en Microsoft Surface. Det ville der være masser af PR i.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

mandag, juni 25, 2007

New England gangsta

Smirnoff's virale univers Tea Partay vandt en guldløve ved Cannes Lions 07. Universet er sat i verden for at lancere Smirnoff's nye Raw Tea produktlinie - iste blandet med vodka - og gør det ved at parodiere diverse amerikanske rapvideoer OG velhavermiljøerne på den amerikanske østkyst. I nedenstående virale film møder vi en gruppe New England gangsters, som i bedste West Coast hiphop stil fyrer den af...med sejlersko, pastelfarvede pullovers og havekroket. Besøg Tea Partay websitet på www.teapartay.com eller tjek den fede video nedenfor.



På Cannes Lions officielle website kan du se flere af de mange super fede Guld Løver og de 3 Grand Prix'er, som gik til Diesel, Nike og Dove.

Af: Christian Strand

Etiketter: , ,

torsdag, juni 21, 2007

Den helt rigtige vinder af Cyber Lion Grand Prix

I går aftes blev der ved Cannes Lions uddelt Cyber Lions i en lang række kategorier. Kvaliteten og originaliteten af det nominerede arbejde var ekstrem højt i forhold til de sidste par år, og det var i det hele taget et gennemgående tema ved årets festival, at de digitale og interaktive medier har fået en meget central rolle i de fleste virksomheders kommunikation og markedsføring.

Årets Grand Prix gik til svenske Farfar og deres superfede stykke arbejde for Diesel..."The Heidies - A Hostile Takeover in Underwear". Kort fortalt går The Heidies ud på at 2 undertøjsmodeller kidnapper en sælger og burer ham inde på et hotelværelse i 5 dage. Alt blev filmet minutiøst i real time med webcams og brugerne kunne kommunikere med The Heidies og få dem til at udføre alle mulige ting...f.eks. at vokse sælgerens ben! Du kan se nogle at de mange fjollede filmsekvenser på Youtube eller besøge kampagnesitet www.diesel.com/lockin hvor de 5 dage kan genses kronologisk. Alt foregik selvfølgeligt iført Diesel undertøj. Der dukkede endvidere et utal af fansites og blogs op om The Heidies, og historien spredte sig viralt med stor succes. Sådan skal det gøres! Tillykke til Farfar. Det var fuldt fortjent og klart det mest banebrydende projekt det seneste år.

Saatchi & Saatchi København vandt fuldt fortjent en Silver Lion for deres Quicksilver Dynamite Surfer, som vi før har omtalt her på bloggen og også lavet MediaCast om.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , ,

tirsdag, juni 19, 2007

The future will not be televised...øh!?

Michael Weaver fra Microsoft Advertising Solutions har i Cannes netop præsenteret Microsofts rugekasseprojekter indenfor reklame. Overskriften var "The future will not be televised"...og alligevel var de løsninger der blev vist rettet mod at finde løsningen på de problemer time-shifted tv-sening skaber ifht. 30-sekunders spottet. Vi har fået demonstreret:

Speedbumps
5-sekunders cutdown versioner af 30-sekunders spot, som ligger sig over skærmen når seeren spoler henover reklamen. Fanger de 5 sekunder brugerens opmærksomhed kan han klikke sig til at se hele reklamen.

Searchable TV-ads
Integration af search i TV'ets elektroniske program guide. Søger seeren f.eks. på "Disney", så får han reklamer smidt i hovedet for alt fra rejser til Disneyworld til Disney DVD-film. Selvfølgelig får han også listed det content, som på en eller anden måde er tagget med "Disney".

Standardized interactive logos
Alle kender tegnet for "play"...en liggende trekant. Det er Michael Weaver's team's drøm at skabe et globalt og standadiseret tegn for "interactivity". Når tegnet popper op på TV'et under en udsendelse vil brugeren instinktivt vide at han ved at presse på "interactivity" knappen vil blive præsenteret for enten ekstra content eller en reklame. I sidste ende vil han kunne foretage et decideret køb via fjernbetjeningen. Faktisk bliver de første fjernbetjeninger med en "køb" knap allerede solgt i butikkerne i USA idag, så vi er ikke langt fra at Weaver's drøm bliver en realitet.

Clickable video
Måske det umiddelbart mest revolutionerende kommercielle annonceprodukt. Forestil dig du ser "Sex and the City" og vha. fjernbetjeningen kan klikke på Sarah Jessica Parker's kjole...og købe den! Tænker man fhv. hurtig omsættelige produkter som sportsbeklædning, brug-og-smid-væk møbler, gadgets og tøj, så synes de kommercielle muligheder næsten uendelige. Clickable video linket til direkte køb er iflg. Weaver på markedet mod slutningen af året.

Når der alligevel er en grad af sandhed i titlen på Weaver's indlæg skyldes det at fremtidens TV vil være IP-drevet og måden vi ser TV på vil være markant anderledes. Kodeordet bliver "interaktion" og derfor er Microsofts rugekasseprojekter også kommercielt spændende.

Af: Christian Strand

Etiketter: , , , , ,

Indtryk fra Cannes

IUM Interactive er i denne uge i Cannes for at samle inspiration ved den årlige reklamefestivel Cannes Lion. Vi har et relativt tæt pakket program med en masse (på papiret) spændende seminarer og foredrag. Følg med her på bloggen og få vores sammenkog af begivenhederne.

Af: Christian Strand

Etiketter: ,

tirsdag, juni 12, 2007

Microsofts nye sexede web 2.0 løsning

Man kan beskylde Microsoft for mange ting...at være first mover er nok ikke én af dem, men alligevel lykkes de stort set altid med at udvikle det bedste produkt i sidste ende. Nu er Microsoft så for en gang skyld kommet med 2 banebrydende produkter indenfor kategorierne billedbrowsere og web 2.0 løsninger.

Billedbrowser teknologien hedder Seadragon og kan vel bedst beskrives som en teknologi, der gør det muligt at se ekstremt tunge billeder på en let og glidende måde live på nettet...uanset hvilken type opkobling du har. Det betyder i høj grad noget for fremtidens type annoncer. I nedenstående filmsekvens - ca. 2 minutter inde - demonstrerer den produktansvarlige Blaise Aguera y Arcas hvordan man i fremtiden vil kunne inkludere en næsten uendelig mængde information i annoncer ved at give brugeren mulighed for konstant at zoome længere og længere ind - billedet og annoncen bliver en form for microsite! Seadragon kan ses på http://labs.live.com/Seadragon.aspx.

I forlængelse af Seadragon har Microsoft udviklet web 2.0 projektet Photosynth, som også kan ses i nedenstående video. Photosynth er en form for 3D aggregering af nettets mange billeder. På http://labs.live.com/photosynth/ kan du finde en demo af projektet som giver dig mulighed for at se Notre Dame i 3D sammensat af mange forskellige personers billeder fra Flickr. Forvirret? Tjek den ekstremt overbevisende demonstrationsvideo nedenfor og jeg vil garantere, at du bliver ligeså begejstret som vi er hos IUM.



Af: Christian Strand

Etiketter: , , , ,

Mangler du også oversigt over nettets web 2.0 løsninger?

...hvis du synes de mange web 2.0 løsninger er ved at blive uoverskuelige, så har vi her løsningen. Sitet Go2Web20 katelogiserer nemlig "samtlige" web 2.0 løsninger derude og i bedste web 2.0 stil er alt tagget og beskrevet.

Af: Christian Strand

Etiketter:

onsdag, juni 06, 2007

Danmark indhenter landene vi sammenligner os med

De sidste mange år har det været en myte i branchen, at vi i Danmark har været nogle år efter vores nabolande ifht. annoncespend på online media. For første gang er der nu kommet en rapport, som gør det muligt at sammenligne ad spend på tværs af markeder, og her ses faktisk det stik modsatte. Danmark er med helt fremme i førerfeltet med en spend pr. internetbruger på 57 EUROog ligger meget tæt på UK med 61 EURO. Feltet føres af USA med 82 EURO. Desværre indgår Norge og Sverige ikke i opgørelsen, men de to lande må formodes at ligge nogenlunde på niveau med Danmark. Omsætningen i Danmark i 2006 var på 1,8 milliarder Kroner

Opgørelsen fra IAB kan ses her

Af: Christian Strand

Etiketter: ,